Hvordan bliver Gud beskrevet i Bibelen?

I Det Gamle Testamente er det forholdsvis sjældent, at der er tale om Guds kærlighed. Det er der derimod ofte i Det Nye Testamente, hvor det eksempelvis kan siges, at Gud er kærlighed (1. Joh. 4,8), skriver Helge Kjær Nielsen Foto: Arkiv

I Bibelen er Gud nok en lidenskabelig Gud, men hans straf rækker dog kun over nogle enkelte slægtled. Godheden, derimod, rækker over tusind, svarer professor i teologi Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvad er forskellen på menneskesynet i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente?

Kan man sige, at Guds rolle er mere striks over for mennesket i Det Gamle Testamente, hvor Det Nye Testamente bærer mere præg af barmhjertighed og solidaritet?

Venlig hilsen
Rune

Svar:Kære Rune

Egentlig er det ikke menneskesynet i Det Gamle og Det Nye Testamente, du spørger om, men derimod den forståelse af Gud, der kommer til orde i de to skriftdele altså synet på Gud.

Det fremgår af dit spørgsmål om, hvorvidt Gud ifølge Det Gamle Testamente er strengere i forholdet til mennesker, end tilfældet er i Det Nye Testamente.

LÆS OGSÅ:Hvordan forstår jeg Det Gamle Testamente?

Selv om spørgsmålet altså ikke fokuserer på menneskesynet, skal det dog påpeges, at der såvel i Det Gamle som i Det Nye Testamente hersker et positivt menneskesyn, der grundlæggende er bestemt af den forståelse, at mennesket er Guds skabning, ja tilmed noget særligt i Guds skaberværk.

Det gælder på trods af den ulydighed, mennesker igen og igen gør sig skyld i.

Når det gælder billedet af Gud, er det ligheden mellem synene i de to bibeldele, som er det helt overordnede. Gud forstås som Skaberen, der viser barmhjertighed og godhed mod og langmodighed over for sine skabninger. Igen og igen bærer han over med mennesker.

Men det gælder også, at der i Det Gamle Testamente findes udsagn, der på det nærmeste er fraværende eller i det mindste meget sjældnere i Det Nye Testamente.

Det gælder talen om Guds vrede, hans straf og hævn, der dog i mange tilfælde men slet ikke altid er rettet mod hans folks fjender og begrundet i menneskers åbenlyse ulydighed.

Tager man imidlertid udsagnet i 2. Mosebog 20,5 som udtryk for forståelsen af forholdet mellem Gud som den, der viser godhed, og Gud som den, der straffer, er det ganske entydigt Guds godhed, der dominerer.

Nok er Gud en lidenskabelig Gud, men hans straf rækker dog kun over nogle enkelte slægtled. Godheden, derimod, rækker over tusind.

Et andet udsagn lyder:
Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed (2. Mos. 34,6).

Det skal dog samtidig påpeges, at det i Det Gamle Testamente er forholdsvis sjældent, at der er tale om Guds kærlighed. Det er der derimod ofte i Det Nye Testamente, hvor det eksempelvis kan siges, at Gud er kærlighed (1. Joh. 4,8).

Venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Professor i teologi ved Aarhus Universitet