Hvordan skal Åbenbaringsbogen læses?

De fleste fortolkere vægrer sig ved at bruge bogen som et skrift med eksakte fremtidsprofetier. Det skyldes endetidssekters efterhånden utallige misbrug af disse tekster, forklarer Morten Munch, der er sognepræst.

Der er gennem kirkens historie givet en række forskellige udlægninger af Åbenbaringsbogen, skriver sognepræst Morten Munch

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvorfor kan kristenhedens teologer ikke give en eksegetisk redegørelse om Åbenbaringsbogen?

Mener teologerne, at Gud har nedfældet noget i Bibelen, som ingen skal forstå? Eller er det, fordi den handler om kristenheden selv? Nemlig dens undergang og udslettelse?

Hvad mener panelet om Åbenbaringen kapitel 17 vers 16-17?

Hvad er det for en tanke, at Gud vil indgive verdens ledere? Jeg ønsker svar under alle omstændigheder.

Hilsen
F. Sørensen

Svar:

Kære F. Sørensen

Der er gennem kirkens historie givet en række forskellige udlægninger af Åbenbaringsbogen. En enkel og ligefrem udlægning kompliceres af, at bogen er en sammensætning af forskellige litterære genrer.

De første kapitler indeholder breve med modtageroplysninger; budskaber til kristne menigheder hen mod slutningen af det første århundrede i Lilleasien (områder i det nuværende Tyrkiet).

Resten af bogen tilhører den apokalyptiske genre, som blandt andet kendetegnes ved billedlige og symbolske virkemidler. Denne genre anvendes til at belyse krisetider på jorden i et himmelsk, overjordisk perspektiv, der skal formidle trøst ved at lade læseren se den oplevede krise i en større helhed.

LÆS OGSÅ: Johannes' Åbenbaring er en billedbog

Kapitel 19-21 er tydeligvis en fremtidsvision om verdenshistoriens afslutning eller transformation via dom og genskabelse af jorden til en paradisisk tilstand, hvor ondskaben er besejret, og Guds gode vilje er ført igennem.

Det specifikt kristne i denne vision er, at Kristus gennem hele bogen er den centrale formidler af nyskabelsen gennem sin inkarnation, død, opstandelse og genkomst.

Uanset hvordan man forstår det store og svære mellemstykke i kapitel 4-18, indeholder bogen en finale fuld af trøst og håb knyttet til kærlighedens endelige sejr.

Der er i kirkens eksegese af kapitel 4-18 anlagt fire forskellige læsestrategier.

Ifølge én tolkning handler såvel brevene i kapitel 2-3 som den apokalyptiske billedtale i kapitel 4-18 om de kristnes situation i slutningen af det første århundrede præget af forfølgelser under den romerske kejser Domitian.

Det romerske imperium kritiseres for at have tiltaget sig absolut magt, og kirken advares mod at gøre knæfald for en sådan guddommeliggørelse af menneskelig magt, undertrykkelse og påtvunget religionsblanderi.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder det, at himlen vil blive den ny jord?

Gud sidder stadig på sin trone; det er ham, kirken skal vise loyalitet; det er fra ham, kirken får sit fremtidshåb.

En anden tolkning ser det store apokalyptiske midterstykke som en profetisk beskrivelse af kirke- og verdenshistorien frem mod afslutningen enten som en fremadskridende kronologi eller som cirkel-beskrivelser med en vis progression, men også med overlappende materiale, hvor samme begivenheder omtales i stadig nye billedrækker.

En tredje futuristisk tolkning henlægger begivenhederne i kapitel 4-18 til en tid umiddelbart nær ved verdens afslutning.

En fjerde tolkning af disse kapitler, med flere kirkefædre som eksponenter, styrer udenom det kronologiske spørgsmål gennem en ideologisk læsning, hvor bogen på et overordnet ahistorisk plan beskriver kampen mellem det onde og det gode ved hjælp af billeder og symboler.

LÆS OGSÅ: Hvad står der i Bibelen om dommedag?

En del af de nyere tolkninger vælger at kombinere flere af disse læsemetoder på forskellige måder, især således at bogen i sin helhed har relevans for de oprindelige læseres situation i det første århundrede.

Romerrigets antikristne ideologi afsløres, og kristenforfølgelserne anskues i et himmelsk trøsterigt perspektiv, hvor Gud fører historien frem til det godes sejr.

Når de fleste fortolkere vægrer sig ved at bruge bogen som et skrift med eksakte fremtidsprofetier om daterbare historiske enkelthændelser, skyldes det endetidssekters efterhånden utallige misbrug af disse tekster.

Disse misbrug skyldes som oftest en misforståelse af den litterære symbolmættede og højst stiliserede genre, der ikke er beregnet på en eksakt og detaljeret afkodning i konkrete historisk-kronologiske hændelsesforløb.

Det afgørende budskab er, at kirken også som martyrkirke - i krisetider og til alle tider skal forkynde Kristus som nøglen til Guds fremtid.

Du spørger til forståelsen af kapitel 17, vers 16-17, hvor 'skøgen' angribes og lægges øde af 'dyret' og 'de 10 horn'.

Skøgen er Rom i det første århundrede, som tænkes at opstå i nye skikkelser i endetiden, da kaldet Babylon.

Dyret er en form for antikrist, støttet af 10 magter, der indtil det her tidspunkt i fremstillingen har stået i en alliance med skøgen.

Gennem en borgerkrigslignende tilstand brydes alliancen mellem dyret og skøgen med skøgens tilintetgørelse som resultat. Denne pludselige drejning ses i teksten som en del af Guds vilje, hvilket jeg forstår sådan, at Gud sætter de onde magter og riger op imod hinanden, så de selv bliver redskaber for udførelsen af Guds dom over ondskaben.

Med venlig hilsen
Morten Munch
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.