Hvordan tackler man børns angst for døden?

En pige på otte vil kunne forstå døden som uigenkaldelig, og det er der meget, der tyder på, at hun gør, skriver Lene Østergaard. - Foto: stock.xchng

Vær åben om, hvad du selv tror, der sker ved døden, skriver sognepræst og familieterapeut Lene Østergaard i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

På hvilken måde kan man give et 8-årigt barn et håb, når det bekymrer sig og er angst for døden?

Hun græder ofte og spørger, hvordan det er at være død. Hun ønsker at leve for evigt. Jeg tror også, der ligger angst i adskillelse fra alt det, hun har kært.

Venlig hilsen

Gitte

Svar:

Kære Gitte

Tak for dit spørgsmål.

Måske har du læst den artikel, Når børn møder døden, som jeg har skrevet for nogen tid siden. Den handler blandt andet handler om børns begreber om døden. En pige på otte vil kunne forstå døden som uigenkaldelig, og det er der meget, der tyder på, at hun gør.

Men din beskrivelse af pigens bekymring gør mig urolig.

Det almindelige er, at børn har et udforskende og spørgende forhold til døden, - med mindre de har haft en oplevelse, som har været for voldsom i forhold til deres modenhed. Eller der er en truende tilstand i familien eller bekendtskabskredsen, som sætter tanker i gang, som pigen ikke helt kan håndtere.

Du bør nok finde ud af, om der er en konkret oplevelse, som hun kredser om, så hun kan få hjælp til sin angst.

Men det kan jo også være noget mere diffust som en film, hun har været for lille til at se, eller fantasier imellem legekammeraterne, som skræmmer hende.

Mit forslag er, at du tager det op med hende og fortæller om din bekymring og undersøger, hvad der er bag hendes tanker og følelser.

Vær samtidigt åben om, hvad du selv tror, der sker ved døden. For du er nemlig en rollemodel for hende; især for de begreber, hun ikke selv kan håndtere.

På hjemmesiden www.detforsteaaruden.dk har jeg skrevet lidt om samtale med børn, der måske kan inspirere dig.

Hvis ikke det lykkes for dig at afklare emnet, er du velkommen til at skrive igen, så vil jeg prøve at guide dig lidt nærmere.

Held og lykke!

Lene Østergaard
Sognepræst og familieterapeut