LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Hvorfor blev der ødelagt så mange billeder under reformationen?

Under reformationen i Danmark blev mange kalkmalerier malet over af radikale tilhængere af billedforbudet. Paradoksalt nok har det imidlertid også bevaret mange af billederne i god stand, beskyttet mod ødelæggelser og skiftende tiders smag for fornyelse, skriver sognepræst Kaj Bollmann.

Luthers afstandtagen til helgendyrkelse, Maria-dyrkelse og pavekirkens store ydre pragt fik mange af hans tilhængere til at ødelægge statuer og fjerne billeder, svarer sognepræst Kaj Bollmann

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har et spørgsmål. Hvad er det, som protestanter har imod malerier af Jesus, Jomfru Maria, Apostlene og så videre?

Under reformationen blev mange statuer og malerier ødelagt, men jeg kan ikke finde et sted, hvor der står hvorfor?

Guds fred.
Bjarke

Svar:

Kære Bjarke

Fra den kristne kirkes tidlige tid har der været forskellige holdninger til at afbilde Gud.

Jødedommen og Det Gamle Testamente har som muslimerne et billedforbud. Man må ikke gøre sig billeder af det guddommelige. Det er afgudsdyrkelse.

LÆS OGSÅ: Danske kalkmalerier overlevede reformationen

I Det Gamle Testamente er billedforbuddet en del af buddene på lovens tavler, som Moses fik på Sinai Bjerg.

I Anden Mosebog kapitel 20 kommer først buddet Du må ikke have andre guder end mig. Og derefter står der: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden!

Dette bud er baggrunden for det jødiske billedforbud. I kirkens tidligste tid var der kristne, der mente, at dette bud skulle tages alvorligt, medens andre kirkens hovedstrøm mente, at det var helt i orden at ære Gud, Jesus og hellige personer gennem billeder.

Det førte også i oldkirken til voldsomme stridigheder mellem billedstormere, der ødelagde og overmalede billeder i kirkerne, og de, der betragtede billederne som udtryk for fromhed og tilbedelse.

Denne dobbelthed er kommet igen adskillige gange sådan at forstå, at radikale reformbevægelser i kirkens historie ofte har været billedstormere og modstandere af ydre pragt.

LÆS OGSÅ: En satans historie

Martin Luther, den lutherske reformations fader, var ikke billedstormer. Han havde ikke noget imod fromme billeder i kirkerne.

Han anvendte den udgave af De Ti Bud, der ikke tog billedforbuddet med som det andet bud, men som i stedet delte buddet om at begære sin næstes ejendom op i to bud, vores niende og tiende Bud.

Men Luthers afstandtagen til helgendyrkelse og Maria-dyrkelse og pavekirkens store ydre pragt fik mange af hans tilhængere til at ødelægge statuer og fjerne billeder.

Inden for reformationen fik vi også splittelsen mellem billedstormere og billedtilhængere derved, at den mere radikale reformerte del af reformationen med Calvin som leder ønskede alle kirkerum nøgne og hvide, og fastholdt billedforbuddet som en del af De Ti Bud.

Calvinisterne var langt mere radikale i ødelæggelsen af billeder. For dem var det en del af opgøret med pavekirkens falske helgen- og Mariadyrkelse, der fjernede fokus fra den eneste væsentlige: Kristus og Bibelen.

Her i Danmark var der i reformationens første årtier mange radikale tilhængere af billedforbuddet. Det førte blandt andet til, at en mængde kalkmalerier blev kalket over og først er kommet frem igen i sidste århundrede med stort besvær.

Paradoksalt nok har det imidlertid også bevaret mange af billederne i god stand, beskyttet mod ødelæggelser og skiftende tiders smag for fornyelse. Derfor kan vi så nu igen glæde os over den enestående skat af kristen kunst.

Men fortsat er det sådan, at reformerte og visse andre kirker med en mere skarp tradition er uden billeder. Det kan man for eksempel se i den reformerte kirke i Gothersgade i København og i Brødremenighedens kirkesal i Christiansfeld.

Venlig hilsen
Kaj Bollmann
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.