Hvorfor blev jeg døbt langfredag?

Man fastholder festen i gudstjenesten med lys og blomster og holder både dåb og nadver som ved enhver anden højmesse. Og det er nok svaret på, hvorfor du, lidt usædvanligt, er blevet døbt langfredag, svarer Hanne Jul Jakobsen Foto: stock.xchng

Der er kirker, som ikke lægger vægt på langfredag som sorgens dag, men mener, at vi altid må fejre langfredag i lyset af Påskedag, og langfredag bliver da det ultimative udtryk for Guds kærlighed, svarer sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Spørgsmål:

Hvorfor lader man barnedåb ske på Langfredag ? Jeg har til min
store sorg opdaget, at jeg er døbt på denne helligdag. Jeg er i dag et kristent menneske, hvilket min familie er i lidet omfang. Så måske det var uvidenhed, som var årsagen. Men som jeg ser det med voksne øjne i dag, burde præsten have vist bedre. Havde det været påskedag, ville jeg have haft en smuk glæde.

Venlig hilsen Bente Jensen

Svar:

Kære Bente Jensen

"Langfredag" på dansk. "Sorgens dag" på tysk. "Den gode fredag" på engelsk. Måske kommer den franske betegnelse "Den hellige fredag" tættest på at udtrykke dobbeltheden i Guds kærlighed denne helligdag. Kærligheden er så stærk, at den går i døden for mennesket. Og kærligheden er så stærk, at den besejrer døden. Efter langfredag kommer Påskedags opstandelse.

Der er tradition for i kirken at lægge vægten på langfredag som sorgens dag. Den dag, hvor ondskabens drama udspilles i koncentreret form. Den dag, hvor Gud selv dømmes til døden. Vi flager på halv og i mange kirker er der ingen blomster eller lys på alteret, og præsten bærer ikke messehagel. I gamle dage kunne alter og prædikestol desuden være overtrukket med sort fløjl for at markere, at det var sorgens dag.

I mange kirker er der ikke højmesse med dåb, prædiken og nadver, men en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man lytter til oplæsning af lidelseshistorien, til orgel- og korværker og synger salmer.

Så hvorfor er du døbt langfredag? Der er kirker, som ikke lægger vægt på langfredag som sorgens dag, men mener at vi altid må fejre langfredag i lyset af Påskedag, og langfredag bliver da det ultimative udtryk for Guds kærlighed. Man fastholder festen i gudstjenesten med lys og blomster og holder både dåb og nadver som ved enhver anden højmesse. Og det er nok svaret på, hvorfor du, lidt usædvanligt, er blevet døbt langfredag.

Selv hører jeg til de præster, der mener, at det giver mening at fastholde de enkelte helligdages særpræg, og særligt i Påskeugen er der stor spændvidde. Her kommer vi hele livets farveskala igennem.

Påskefesten begynder Palmesøndag med fortællingen om Jesus, der drager ind i Jerusalem og varer til 2. Påskedag, hvor Jesus viser sig for sine venner og disciple som den opstandne. Det bliver også kaldt for den stille uge eller den hellige uge, som udtryk for, at ugen er præget af andagt og forberedelse til de dramatiske begivenheder på de enkelte højtidsdage.

De enkelte gudstjenester og helligdage, får lov at stå stærkere, hvis vi gør noget ud af forskelligheden. Palmesøndag er festlig og lidt larmende, fordi man i mange kirker holder familiegudstjenester med optog af børn, der svinger palmegrene. Vi mindes Jesu indtog i Jerusalem.

Skærtorsdag holdes i de fleste kirker aftengudstjeneste, hvor man mindes Jesu sidste måltid med sine disciple. Flere og flere kirker holder gudstjeneste omkring et enkelt måltid bestående af lam og vin. Det er en festlig måde at udleve evangeliets fokus på nadverens fællesskab.
I nogle kirker slutter man gudstjenesten skærtorsdag aften med at rydde alterbordet. Bærer blomster og lys ud, som en forberedelse på hvad der venter os langfredag.

Langfredagens tunge evangelium giver anledning til fordybelse og selverkendelse. Vi må indse, at det er os, der svigter, forråder, håner og dømmer. Ondskaben er inde i os, og derfor har vi brug for tilgivelsen. Og brug for at tilgive. Det giver god mening, at give plads for den erkendelse langfredag og vente med festen til søndag.

Påskedag er kirkens ultimative festdag. Kristus er opstanden! Livet har vundet over døden. I mange kirker er der pyntet med en overflod af påskeliljer, måske er orglet ledsaget af trompet.

Salmerne har en kraft og styrke, der løfter kirketaget mod himlen - og rigtig festligt er det, hvis der er også er dåb. Påskedag har traditionelt altid været en stor dåbsdag. Påskedag er så stor en fest, at den er nødt til at holdes over to dage. Derfor har vi 2. påskedag i Danmark.

Venlig hilsen

Hanne Jul Jakobsen
Sognepræst