Hvorfor frygtede vi de hollandske calvinister?

De lutherske var modstander af oprør mod øvrigheden. De var bange for selvtægt og oprør. Derfor var man også bange for, at reformerte kristne var latente politiske oprørere, skriver lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen. Her et billede af reformatoren Jean Calvin.

I 1500-tallet så den lutherske kirke calvinisterne som "oprørere", eftersom reformerte grupper i Holland og Skotland gjorde oprør mod deres lands regering, og det førte til borgerkrige, svarer lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen.

Spørgsmål 1:

Kære brevkasse

Jeg sidder med en rigtig spændende opgave og kunne godt tænke mig at høre mere om, hvorfor man før i tiden var så bange i vort land for hollænderne og deres calvinisme? LÆS OGSÅ:Hvad er forskellen på katolicisme og protestantisme?

Da København var under belejring i 1659, kom hollænderne os til hjælp, men alligevel forbandede præsterne de hollandske calvinister. Men, vi var jo begge protestanter og i det mindste ikke katolikker! Kan I hjælpe med at kaste lidt historisk lys over min tanke?

Venlig hilsen
Martin

Svar:

Kære Martin

På reformationstiden tænkte de lutherske ikke på samme måde som i dag: Protestanter har noget til fælles overfor de romersk-katolske. Man opfattede ikke calvinister som venner og katolikkerne som fjender.

I 1500-tallet forsøgte man fra luthersk hold at vise i skriftet Den augsburgske Bekendelse, at der ikke var nogen vigtig forskel på at være henholdsvis evangelisk-luthersk og katolsk.

Til gengæld lagde man stor afstand til både baptister (som man fordømte) og reformerte (som man misbilligede). Den reformerte pioner, Zwingli, stod Martin Luther meget afvisende over for i synet på nadveren, og derfor kunne der efter hans mening ikke blive tale om nogen form for samarbejde.

LÆS OGSÅ:
Calvin og de danske lutheranere

I slutningen af 1500-tallet kom et nyt aspekt til. Reformerte grupper i Holland og Skotland gjorde oprør mod deres lands regering, og det førte til borgerkrige, og der opstod nye lande.

De lutherske var modstander af oprør mod øvrigheden. De var bange for selvtægt og oprør. Derfor var man også bange for at reformerte kristne var latente politiske oprørere. LÆS OGSÅ: Jean Calvin (1509-1564)

I 1600-tallet, da Trediveårskrigen brød ud, så man også at lutherske i Tyskland gik sammen med de katolske mod de reformerte!

LÆS OGSÅ:Tema: Kirkehistorie

I Danmark var der slet ikke adgang til landet for reformerte (med enkelte undtagelser), og den lutherske kirke talte kraftigt mod calvinismen; deres teologi og deres oprørstradition. Det skal nok være forklaringen på, at man kort efter Trediveårskrigen havde et så negativt syn på hollænderne og deres reformerte tradition.

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet

Spørgsmål 2:

Kære Kurt E. Larsen

Det var et rigtigt godt svar. Religion er utroligt spændende, og jeg nyder at forstå sammenhængen tilbage i historien også.

LÆS OGSÅ:Baptistkirken

Dit svar giver mig et enkelt tillægsspørgsmål: Med hensyn til baptisterne, hvorfor var de så fordømte, også her er de protestanter og revet sig løs fra katolicismen. Var de for ekstreme eller anderledes til at kunne være ligemænd med de lutherske?

Venlig hilsen
Martin

Svar 2:

Kære Martin

I tillæg til det tidligere svar vil jeg sige, at de lutherske så med stor alvor på baptisterne eller "døberne". De fornægtede barnedåben, som de lutherske fandt teologisk rigtig og vigtig. Sammen med de romersk-katolske var de lutherske enige om, at der ikke burde være plads til døberne i Europa.

Da nogle døbere tog magten i byen Münster blev de slået ned af lutherske og katolske i forening. Hos enkelte døbergrupper var der altså også en politisk-revolutionær holdning, som de lutherske tog meget stærkt afstand fra. LÆS OGSÅ:Protestantisk kristendom

Grundlæggende kan man sige, at de lutherske så sig som nogle, der ville justere på enkelte ting i den romersk-katolske kirke, men som sammen med de romersk-katolske så sig i hel modsætning til døberne eller baptisterne.

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet