Hvorfor ikke tolke Bibelen billedligt?

"I moderne litteraturvidenskab findes et væld af fortolkningsmetoder, og for mange af dem gælder det, at de ikke nødvendigvis tager hensyn til forfatterens oprindelige hensigt med teksten men tolker den gennem et læser-orienteret filter", siger lektor og ph.d ved Dansk Bibel-Insitut Jens Bruun Koefod.

Reformatorerne insisterede på en historisk og bogstavelig fortolkning af Bibelen for at fange forfatterens oprindelige hensigt med teksten, derfor er den tropologiske og mere billedlige fortolkning ikke den primære, svarer lektor og ph.d Jens Bruun Kofoed

Spørgsmål:

Efter en meget givende weekend i selskab med en præst, som fortolker Bibelen tropologisk, er mit spørgsmål:

Når så mange møder op (145 mennesker), er SÅ lyttende og lydhøre ved denne fortolkningsmetode, ja, hvorfor undervises der dog så ikke i den måde, som når og rører mennesker i dag i både hjerter og følelser på en ganske anden vedkommende måde?

Måske ville det give en langt større interesse for den kristne religion - og for at gå i kirke. I hvert fald var mange, jeg talte med, enige med mig i, at vi alle rigtig gerne ville tage denne præst med hjem.

Med venlige og tænksomme hilsner fra
Esther

Svar:

Kære Esther

Den tropologiske bibeltolkning er en del af en firfoldig tolkningsmodel, som gjorde sig gældende fra oldkirken op igennem middelalderen, og som består af den historiske eller bogstavelige betydning, den allegoriske eller typologiske tydning, den tropologiske tydning, og den anagogiske tydning.

Et kendt eksempel på en sådan tolkning er Johannes Cassians (død 435) firedobbelte forståelse af Jerusalem, som i en bogstavelig udlægning er jødernes by, i en allegorisk fortolkning betegner Kristi kirke, i en tropologisk forståelse den menneskelige sjæl, og i en anagogisk betydning Den himmelske By.

LÆS OGSÅ: Bibelen skal afkodes

Begrebet 'tropologisk' hænger sammen med det litterære udtryk 'trope', der betegner ord i overført betydning, og en tropologisk fortolkning fokuserer altså på ord eller vendinger i teksten, som forfatteren ikke havde til hensigt at bruge historisk eller bogstaveligt, men som skulle forstås billedligt.

Når den tropologiske tolkning ikke fylder mere i den evangelisk-lutherske forkyndelsestradition, end den gør, så hænger det sammen med reformatorernes insisteren på den historisk-grammatiske eller bogstavelige fortolkning som den primære.

Reformatorerne afviste ikke de andre betydninger men insisterede på, at det var den af forfatteren oprindeligt intenderede mening, som skulle afgøre, om teksten skulle forstås historisk, bogstaveligt, eller i en billedlig eller 'typisk' betydning, som for eksempel når Paulus bevidst bruger bjergene Sinai og Jerusalem allegorisk i Galaterbrevet 4,24-25. Og eftersom de kun ganske få steder fandt en sådan billedlig tolkning i pagt med forfatterens hensigt, kom den til at fylde ganske lidt.

LÆS OGSÅ: Kan vi bare tolke Bibelen, som vi vil?

I moderne litteraturvidenskab findes et væld af fortolkningsmetoder, og for mange af dem gælder det, at de ikke nødvendigvis tager hensyn til forfatterens oprindelige hensigt med teksten, men tolker den gennem et læser-orienteret filter. Et sådan filter kunne være en tropologisk tolkning, som ikke bare forstår teksten billedligt dér, hvor forfatteren lægger op til det, men bruger tolkningen til at forstå teksten som helhed.

Med venlig hilsen
Jens Bruun Kofoed
Lektor og ph.d. ved Dansk Bibel-Institut

"I moderne litteraturvidenskab findes et væld af fortolkningsmetoder, og for mange af dem gælder det, at de ikke nødvendigvis tager hensyn til forfatterens oprindelige hensigt med teksten men tolker den gennem et læser-orienteret filter", siger lektor og ph.d ved Dansk Bibel-Insitut Jens Bruun Koefod. Foto: Thomas Heie Nielsen.