Hvorfor sættes der "Sankt" foran danske kirkers navne?

"Når man i den store kirkebyggeperiode i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet for eksempel opkaldte kirker efter evangelisterne, var det naturligt at bruge betegnelsen "Sankt" foran for at markere, at evangelisterne er noget særligt. De skal omgives med respekt," svarer sognepræst Kaj Bollmann. Her er det Sankt Nicolai kirke i Rønne på Bornholm. Foto: Benny Hansen

Når man i den store kirkebyggeperiode opkaldte kirker efter evangelisterne, var det naturligt at bruge betegnelsen "Sankt" foran for at markere, at evangelisterne er noget særligt, svarer sognepræst Kaj Bollmann

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Nogle af mine franske venner spurgte mig engang, hvordan det kunne være, at vi flere steder havde noget, der hed "Vor Frue Kirke", når vi siden reformationen for længst er holdt op med at bede til Jomfru Maria.

Jeg forklarede dem, at kirkerne har heddet sådan før reformationen, og at vi som lutheranere aldrig har været rabiate antikatolikker.

Jeg nævnte, at der også er kirker, der bærer navne efter andre helgener såsom Sankt Nikolaj, Sankt Bendt og Sankt Søren med mere.

Men så melder spørgsmålet sig, hvorfor man flere århundreder efter reformationen giver nye kirker helgennavne. Og jeg tænker specielt på de fire evangelister: Markus, Lukas, Matthæus og Johannes.

I daglig tale siger man for eksempel Lukas Kirken, men officielt hedder den Sankt Lukas Kirke og ligeledes Sankt Lukas Sogn. Det samme gør sig gældende med kirker og sogne opkaldt efter de andre evangelister.

Jeg kan ikke se nogen historisk grund til at tilføje det lille ord Sankt?

Med venlig hilsen
Niels Peter Gadegaard Frandsen

Svar:

Kære Niels Peter

Det kan virke underligt, at der er mange også nyere danske kirker, der har et "Sankt" foran navnet.

Ét er, at kirker bygget før reformationen har båret deres gamle navn med op gennem tiderne, men hvordan kan vi i nutiden forsvare noget sådant i en luthersk kirke, som ikke opererer med helgener?

LÆS OGSÅ: Kirken er et skib.

Forklaringen er i og for sig temmelig enkel. Ordet "Sankt" er jo blot det latinske ord for "hellig".

Når man i den store kirkebyggeperiode i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet for eksempel opkaldte kirker efter evangelisterne, var det naturligt at bruge betegnelsen "Sankt" foran for at markere, at evangelisterne er noget særligt. De skal omgives med respekt.

På samme måde er evangelierne i ældre bibeludgaver også ofte betegnet med for eksempel "Sankt Johannes' Evangelium", uden at vi af den grund er inde på helgendyrkelse.

I øvrigt er der ikke konsekvens i navngivningen. Nogle steder har man taget "Sankt" med, andre steder har man undladt det eller ladet det gå ud af brug.

Vi har dog i nyere tid overvejende forbeholdt "Sankt" i kirkenavne til bibelske personer.

For eksempel hedder de folkekirker, som er opkaldt efter Ansgar, der var den første kristne missionær i Danmark, "Ansgarkirken" (Hedehusene, København NV. Aalborg); men den katolske domkirke i Bredgade i København hedder "Sankt Ansgars Kirke".

LÆS OGSÅ: Navne er (næsten) ikke hellige.

Det er kirkens bygherre - altså det pågældende menighedsråd - der indstiller til biskoppen og i sidste ende dronningen, hvad en ny kirke skal hedde.

Oftest er det jo ligetil, fordi man opkalder kirken efter den by eller det kvarter, som den ligger i. Men der er alligevel ganske mange også nye kirker, der har fået andre typer navne.

Den nye kirke i Jyllinge, indviet i 2008, kom til at hedde "Hellig Kors Kirke", blandt andet fordi den ligger ganske tæt ved en gammel "Hellig Kors Kilde". I Vallensbæk blev den nye kirke ved indvielsen i 2012 døbt "Helligtrekongers Kirke", et navn, som mig bekendt, ikke har fortilfælde.

Der er enkelte kirker i nyeste tid, der har fået navn efter en helgen med "Sankt" og det hele, for eksempel Sct. Clemens i Randers og Sct. Jørgens i Næstved. Det er udtryk for en kombination af, at navnet har rødder på stedet for eksempel ved, at der har ligget en gammel Sct. Clemens kirke på stedet, og at vi er blevet mere økumeniske i vor tid og ikke er helt så bange for "katoliserende" træk som tidligere.

Venlig hilsen
Kaj Bollmann
Sognepræst i Jyllinge

Sankt Andreas Kirke, gothersgade, københavn, sct. andreas, bykirke, kirkebygning, tårn, kirketårn Foto: Mette Frandsen