Spørg

Hvorfor skulle Jesus dø?

Men bedst som alt gik i sort, gik der et lys op for Jesu efterladte og dybt skuffede venner. Det med 'Guds rige' havde de misforstået. Det drejede sig ikke om muskler og magt, om oprør og hævn. Men om en hel anden slags 'magt', skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen. Foto: Iris

Hvorfor valgte Gud at korsfæste Jesus, spørger en kristendomslærer, der har modtaget spørgsmålet af sine elever i fjerde klasse. Sognepræst Anders Eyvind Nielsen svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg underviser en fjerde klasse i kristendom. De spurgte mig i dag, hvorfor Gud valgte at lade Jesus korsfæste?

Jeg synes, det var så godt og flot et spørgsmål, at det fortjener et ligeså kvalificeret svar. Kan du hjælpe med at komme nærmere et sådant?

Med venlig hilsen
Niklas

Svar:

Kære Niklas

Tak for spørgsmålet. Her følger et svar til din fjerde klasse.

Ordet 'Gud' får os gerne til at tænke på nogen, som er stor og stærk. Det gjorde også rigtig mange på Jesu tid. Det var en slem tid. Landet Israel var besat af romerske soldater. Mange jøder i landet havde alene af den grund et hårdt liv. Men der var også mange syge og udstødte mennesker.

Midt i al den elendighed og uretfærdighed var der stærkt brug for at håbe på bedre tider. Så da Jesus i det nordlige Israel begyndte at fortælle om 'Guds rige' og helbrede mange syge, ja, og kalde døde tilbage til livet, fik rigtig mange mennesker ny tro på, at nu blev alt godt igen. Nu var Gud endelig gennem Jesus begyndt at røre på sig.

Læs også:Hvem er Jesus?

Men da Jesus til sidst kommer til Jerusalem, går det galt. Jesu mange modstandere overbeviser den romerske besættelsesmagt om, at Jesus er ude på ballade. Han sætter sine ord og gode gerninger højere end jødernes love. Som om Jesus er lige så stor som Gud.

Og romerne tager Jesu snak om 'Guds rige' som bevis på, at han vil være oprørskonge og samle sig en stærk hær af frihedskæmpere, som vil blive stærke nok til at smide besættelsesmagten ud af landet.

Det vil romerne selvfølgelig ikke sidde passivt og vente på. Så Jesus dømmes til døden - døden på et kors. Et frygteligt totur-redskab hvor offeret lider en pinefuld død. Sådan straffede romerne den gang alvorligt kriminelle folk, der ikke var romerske statsborgere (dødsstraf på romerske statsborgere skete ved halshugning).

Læs også: Jesus døde for at tage magten fra døden

Jesu nærmeste venner, disciplene og hele kredsen af mennesker omkring Jesus, var i chok. Hvad var der blevet af 'Guds rige'? Tog Jesus håbet om bedre tider med sig i graven? Hvis det med Jesus skulle have noget med Gud at gøre, hvor var Gud så henne, da Jesus blev slået ihjel? Hvorfor gjorde Gud ikke noget? En rigtig Gud sidder da ikke oppe i sin himmel og bare kigger på, at hans 'Søn' bliver slået ihjel!?

Men bedst som alt gik i sort, gik der et lys op for Jesu efterladte og dybt skuffede venner. Det med 'Guds rige' havde de misforstået. Det drejede sig ikke om muskler og magt, om oprør og hævn. Men om en hel anden slags 'magt'.

Kærlighedens magt. Magten til at elske så meget og så længe så man er villig til at gå i døden, hvis det skal til for at dem, man elsker, kan få sig et nyt liv og en ny fremtid.

Forstået på den måde gav Jesu død de første kristne et helt nyt billede af Gud og 'Guds rige'. Jesu død bliver altså til en fortælling om noget nyt om Gud og samtidig til noget nyt om os alle sammen. Noget vi ikke kan sige os selv, men må have fortalt og forkyndt igen og igen. Det er kirken til for. Så det bliver til en fortælling om os.

Som en gammel mand for nylig fik skrevet på et stykke papir, inden han døde: "Min Gud er Jesus, og jeg ved, at jeg genopstår engang og forenes med mine kære". Det er at give håbet den længste frist. Det er at få tændt (jule)lys midt i vintermørket. Og derfor er det ikke helt forkert, "at julen varer lige til påske".

I det lys skal de forskellige bibelske fortællinger om Jesu "opstandelse fra de døde" høres, ses og forstås.

Venlig hilsen
Anders Eyvind Nielsen
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Andre læser lige nu