Hvornår er man gift ifølge Bibelen?

Jesus ligestiller i grunden manden og kvinden i ægteskabet, idet at der nu lægges op til, at det for begge køn er et livslangt, forpligtende forhold, skriver teolog Nana Hauge. Foto: Francois Destoc

Der er blandede meninger i Bibelen om, hvornår noget er et ægteskab, og hvad dette ægteskab indebærer, svarer teolog Nana Hauge

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Jeg vil gerne spørge om, hvornår man er gift, set ud fra Skriften. Der er tale om fest i den forbindelse. Hvordan blev det til, at to bliver et kød?

Med venlig hilsen
Jens Anker Poulsen

Svar:

Kære Jens Anker

Man kan ikke finde noget direkte ritual for vielse, ej heller en samlet ægteskabslovgivning i skriften (Gammel og Ny Testamente), men derimod spredte lovbestemmelser og fortællinger, som måske kan give os et billede af, hvad man har betragtet som værende konstituerende for, at man kan kalde noget et ægteskab.

I Det Gamle Testamente møder man både beretninger om ægteskaber mellem nære slægtninge (Sara og Abraham, Jakob og Rakel) og mellem israelitter og fremmede folkeslag (David og Batseba, Salomon).

LÆS OGSÅ: Seksualitet i kristendommen

Tilsyneladende er der ikke noget kontroversielt ved at opløse et ægteskab: Af 5. Mosebog fremgår det, at en mand kan skille sig af med sin hustru, hvis han finder noget skændigt hos hende:

"Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men bliver ked af hende, fordi han finder noget skændigt hos hende, og han udfærdiger et skilsmissebrev, giver hende det og sender hende bort, og hvis hun så, når hun har forladt hans hus, går hen og bliver gift med en anden, og hendes anden mand fatter modvilje mod hende og udfærdiger et skilsmissebrev til hende, giver hende det og sender hende bort, eller hendes anden mand, som har giftet sig med hende, dør, da må hendes første mand, som sendte hende bort, ikke gifte sig med hende igen, efter at hun nu er blevet uren. For det afskyr Herren, og du må ikke bringe skyld over det land, Herren din Gud vil give dig i eje" (5. Mosebog, kap. 24, 1-4).

Et eksempel på denne praksis finder vi i Esthers Bog, hvor den persiske kong Ahasverus lod sig skille fra sin dronning, fordi hun nægtede at vise sin dejlighed frem for hans gæster (Esthers Bog, 1).

Moseloven giver kun kvinden en minimal beskyttelse mod skilsmisse: Det er udelukkende manden forbudt at kræve den, hvis han havde voldtaget kvinden før ægteskabet (5. Mosebog kap. 22, 9), eller hvis han med uret har beskyldt hende for utroskab (5. Mosebog kap. 22, 19).

Polygami er tilsyneladende almindeligt i hvert fald for konger; både David og Salomon har således utallige hustruer. Seksuelt samkvem mellem mænd og deres slavinder forekommer også (Abraham og Hagar).

LÆS OGSÅ: Må en præst være utro?

Skabelsesberetningens ord om, at mand og kvinde skal blive til et kød, afspejler dog det syn på ægteskabet, at det er et forhold mellem én mand og én kvinde, og at dette forhold mellem de to køn er så stærkt, at det opvejer forholdet til forældre og andre relationer.

Ægteskabets centrale betydning som norm og som sted for erfaringen af en nært forbundethed mellem dets to parter fremgår også af den måde, det bruges på i det religiøse billedsprog

I Bibelen er således ægteskabet et billede på forholdet mellem Gud og Israel (se for eksempel Jeremias' Bog og Hoseas' bog) og siden, i Det Ny Testamente, på forholdet mellem Kristus og menigheden: Menigheden venter på Kristus i billedet af en brudgom (Matthæusevangeliet 25, 1-13).

I Efeserbrevet siges det direkte, at forholdet mellem mand og kvinde er en afspejling af forholdet mellem Kristus og menigheden:

"Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed - jeg sigter til Kristus og kirken" (Efeserbrevet 5, 31-32).

LÆS OGSÅ: Gud, vi skal giftes

Ifølge evangelierne bekræfter Jesus også skabelsesberetningens ord om, at manden og kvinden skal blive til et kød:

Han sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød"? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille." De spurgte ham: "Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?" Han sagde til dem: "Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud" (Matthæusevangeliet 19, 3-9).

Jesu ord om skilsmisse skal især ses på baggrund af ægteskabslovgivningen, som den så ud i det omgivende samfund (jødisk og romersk). Her var ægteskabslovgivningen, som nævnt, i den grad i mandens favør, således at han ganske let kunne skille sig af med en uønsket hustru.

Med Jesu ord om at hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille ligestiller Jesus i grunden manden og kvinden i ægteskabet, idet at der nu lægges op til, at det for begge køn er et livslangt, forpligtende forhold. Dette har ikke faldet i god jord hos hans tilhørere, som konstaterer, at hvis man ikke kan komme ud af et ægteskab igen, så ønsker de slet ikke at indgå i et (Matthæusevangeliet 19, 10).

Gensidigheden i det ægteskabelige forhold understreges også i Efeserbrevet:

I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser.
Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt. Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den (Efeserbrevet 5, 21-25).

Nok er manden kvindens overhoved, men når manden sammenlignes med Kristus, er pointen vel, at manden skal elske med samme selvhengivne kærlighed, som Kristus elsker med, hvilket jo i sidste ende indebærer, at manden skal være villig til at give sit liv for sin hustru.

I Det Nye Testamente findes der imidlertid også udsagn, der tilsyneladende tilsidesætter ægteskabet. Ifølge evangelierne understreger Jesus flere gange, at hensynet til ægtefælle og familie er sekundært i forhold til gudsriget (se for eksempel Lukas 14, 26).

LÆS OGSÅ: Hvad siger Bibelen om kærlighed?

Paulus foretrækker den enlige stand og opfordrer i 1. Korintherbrev, kap. 7, enhver der kan til at leve som han selv.

Der er altså i Skriften blandede meninger både om hvornår noget er et ægteskab, hvad dette ægteskab indebærer og om det i det hele taget har forrang for den enlige stand.

Med venlig hilsen
Nana Hauge
Teolog og konsulent

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.