Tror katolikker stadig på skærsilden?

Mubaraks sønner tilbageholdes af politiet

I katolsk teologi anses skærsilden for at være virkeligt eksisterende, ikke så meget som et sted, men som en tilstand, svarer katolik og freelancejournalist Malene Fenger-Grøndahl

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Tror katolikker stadig på skærsilden? Hvis ja: Hvor meget fylder bevidstheden om skærsilden hos katolikker, og hvordan undgår man skærsilden? Er skærsilden og limbo det samme?

Venligst
Amalie

Svar:

Kære Amalie

Dit spørgsmål er lidt svært at svare på, for der findes over én milliard katolikker i verden, og selv om vi tilhører samme kirke og tro, kan der være stor forskel på, hvad de enkelte katolikker tror og især på, hvor meget de forskellige elementer i troen fylder i deres bevidsthed.

Men i forhold til skærsilden vil jeg dog generelt sige, at ja, vi katolikker tror på skærsilden. Ligesom andre kristne tror vi på, at det gode og det onde findes, og at der findes et himmerige, det kommende Gudsrige, som Jesus også et sted kalder Paradis.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser skærsilden ud?

Skærsilden er ikke et begreb, man taler om i protestantisk teologi, men i katolsk teologi anses skærsilden for at være virkeligt eksisterende. Nok ikke så meget som et sted, men som en tilstand. Det er den tilstand, hvor sjælen renses, så den er klar til at stå ansigt til ansigt med Gud.

Det er altså et sted, hvor sjælen gøres parat til at vende tilbage til sit ophav, til Gud. Skærsilden er altså en tilstand, der finder sted, før man får adgang til Gudsriget. Kun hvis man definitivt har vendt Gud ryggen, kommer man i den tilstand, der benævnes helvede.

Limbo er ikke det samme som skærsild. Det er et mere omstridt begreb, som jeg faktisk aldrig rigtig har beskæftiget mig med, og som jeg ikke tror fylder ret meget i de fleste katolikkers bevidsthed.

Det er et begreb, som nogle teologer (for eksempel Augustin og Thomas Aquinas) har brugt til at beskrive et sted eller en tilstand, som er en form for mellemting mellem himmel og helvede eller på kanten af himlen. Det blev brugt til at betegne det sted, man forestillede sig, at udøbte spædbørn, der døde, kom hen. For kunne de komme i Himlen, når de ikke var døbt og dermed ikke løst fra arvesynden? Men det kunne heller ikke passe, at de blev dømt til Helvede, når de ikke havde begået nogen synder og ikke fravalgt Gud.

LÆS OGSÅ: Himmel og helvede i vente

I den katolske kirke opererer man, så vidt jeg ved, ikke længere med begrebet limbo, blandt andet fordi det nok er umuligt for os at vide, hvad der præcist sker efter døden. Der er en god artikel om limbo af den meget vidende katolik Andreas Rude her.

Du spørger også, om der er en måde at undgå skærsilden på, og jeg kan godt forstå, at du spørger sådan. Men man kan vel sige, at man kun kan undgå skærsilden, hvis man totalt fravælger Gud og dermed er dømt til helvede. (Og at fravælge Gud totalt er meget svært, måske nærmest umuligt, for om man blot i et sekund tvivler og beder til Gud, har man jo ikke vendt ham ryggen jeg ved ikke, om alle teologer er enige med mig i det, men mit billede af Gud giver mig den overbevisning). Så for mig er skærsilden et sted, jeg vil og må hen for at komme til at stå ansigt til ansigt med Gud.

LÆS OGSÅ:Det tror katolikker om helvede, skærsild og himmel

Jeg forestiller mig det som et sted, hvor en stærk længsel gør det næsten uudholdeligt at være, men hvor det også er en befriende oplevelse (om end sikkert smertefuld) at få renset sjælen. Så jeg ønsker altså ikke at undgå skærsilden. Men det er heller ikke en tilstand, jeg tænker meget på.

Når jeg under bøn eller i mødet med andre mennesker oplever Guds nærvær, længes jeg på en glædesfyldt måde over at skulle stå ansigt til ansigt med min skaber, og bevidstheden om, at det forhåbentlig engang bliver en realitet, fylder meget mere for mig end tanker og forestillinger om skærsilden.

Jeg håber, at det gav dig svar på dit spørgsmål. Ellers kan du eventuelt kigge på www.katolsk.dk, hvor der er oplysninger om katolsk tro og den katolske kirke i Danmark. Eller du kan opsøge og spørge de katolikker, du møder i dit lokalområde, på rejser og så videre.

At tale om sin tro er noget, de fleste gerne gør, hvis de bliver spurgt på en åben og interesseret måde. Du kan bare se, hvor meget du fik mig til at skrive.

Venlige hilsner,
Malene Fenger-Grøndahl
Freelanceournalist og katolik