Fødes mennesker onde - eller bliver de det?

Det er ganske rigtigt, at hvis et barn bliver svigtet eller krænket, kan den iboende ondskab (egoisme) udvikle sig til at blive virkelig ondskabsfuld, skriver Steen Palmqvist. Her arkivbillede af terrorsigtede Anders Behring Breivik fra Oslo Tinghus 6. februar 2012. Foto: Junge, HeikoNTB

Barnet rummer kimen i sig til det onde. Det onde udvikler sig så i forhold til, hvad barnet erfarer igennem livet, svarer psykoterapeut Steen Palmqvist

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

"For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra..."

Ifølge Jesu ord er det onde menneske altså selv ansvarlig for og ophav til sit ondskabsfulde væsen.

Men i dag hører man overalt i verden fra både sociologer og psykologer, at forskningen konsekvent viser, at det onde menneske ikke er ondt i sig selv, men derimod er gjort ondt.

Således senest eksemplificeret ved Breiviks massemord, der ifølge de to mentalundersøgelser enten skyldtes en psykisk sygdom (skizofreni-forklaringen) eller også skyldtes udtalt omsorgssvigt.

LÆS OGSÅ: Er ondskaben er grundvilkår for mennesket?

Hvad skal man nu tro på?

For det er svært at se, hvorledes både de bibelske og de videnskabelige udsagn begge kan være rigtige på samme tid.

Med venlig hilsen
Jørn

Svar:

Kære Jørn

Tak for dit spørgsmål.

Bibelen fortæller, at mennesker blev skabt af Gud og levede i Edens have som syndfrie mennesker; altså uden nogen form for ondskab.

Det bekræftes af, at Gud færdedes sammen med dem ansigt til ansigt, og da Bibelen fortæller os, at Gud ikke tåler synd, må de have været syndfrie.

LÆS OGSÅ: Kan man tale om ondskab i dag?

Senere tog de af kundskabens træ, som Gud havde forbudt dem at spise af. Derved kom det forkerte (synden) ind i verden og med synden kom det det onde. Egentligt ikke så underligt, for det var jo også den onde, Djævelen, som forledte dem, så de tog af træet.

Bibelen beskriver det på den måde, at synden derved kom ind i verden ved det ene menneske (Adam) og vil være der, til Jesus kommer igen for at dømme verden.

Det onde som en virus
Derfor er Jesus heller ikke i tvivl om, at det onde kommer inde fra mennesket. Det er ganske enkelt en arv, mennesker har fået via sine forældre helt tilbage til Adam og Eva.

Skal jeg bruge en metafor, kan det måske forklares på den måde, at frugten på det forbudte træ, kundskabens træ, indeholdt en virus (det onde) som mennesket blev inficeret med og som spredte sig i hele kroppen.

Konsekvensen blev derfor, at den virus fremover ville gå i arv fra forældre til børn gennem generne, på samme måde som der er sygdomme vi kan arve fra vore forældre.

Tager vi så og blander lidt psykologi i denne påstand, for at se om det nu også er genkendeligt i vores tid, så er der noget, som tyder på, at Jesus har ret i sin påstand om, at det onde kommer inde fra os selv og ikke er fremprovokeret gennem en fejlagtig opvækst.

LÆS OGSÅ: Efter opgivelsen af arvesynd er ondskab svær at forklare

Ser vi eksempelvis på et lille barn, så må vi erkende, at det ikke er optaget af andet end sig selv. Hvem har ikke set, gentagne gange, at et lille uskyldigt barn får lyst til det legetøj, et andet barn leger med, og stjæler det fra den anden med god samvittighed.

Som regel reagerer det heller ikke fortrydeligt, selv om barnet, der mistede sit legetøj, græder hjertesskærende. Nu er det jo et barn, så derfor vil vi ikke kalde det ondt, men måske egoistisk. Men egoisme er jo en konsekvens af det onde, som er i os. Ser vi på Jesus, som er uden synd, så finder vi ingen egoisme hos ham.

Egoisme og ondskab
Her må jeg indskyde, at der jo ikke noget ondt i at være optaget af egne behov, så længe det ikke går ud over andre. Hvis et barn ikke søgte at få opfyldt egne behov, men alene ventede på, hvad dets forældre ville tilbyde, kunne jeg frygte, at det slet ikke ville udvikle sig til at kunne klare sig i denne verden.

Så det er godt at lytte til egne behov og derved tage ansvar for sin krop ja det er nødvendigt, for at vi kan få et godt liv men kæden hopper af, når konsekvensen af at få opfyldt egne behov er til skade for mine medmennesker. Så kan vi kalde det at være onde.

I vores kultur, har vi imidlertid efterhånden vænnet os til, at det er i orden at være egoistisk, uden at kalde det at være ond.

LÆS OGSÅ: Hvordan er børn syndige inden dåben?

Men uanset hvad vi kalder det, så er der mange egoistiske handlinger, som er onde, fordi det går ud over andre mennesker. Det er også det, Jesus påstår i den sætning, du henviser til.

Vi har imidlertid vænnet os til det egoistiske som noget naturligt og vil sikkert forarges, hvis nogen så ville kalde os onde.

For eksempel finder vi det stort set i orden at bryde ind i et andet parforhold, så det går i stykker, bare fordi vi fik lyst til det, selv om vi ved, at det i barnets univers gør så ondt, at mange af dem slæber rundt på negative konsekvenser af den handling 20 år senere.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det en ond handling, fordi den skader mennesker.

Gennem opdragelsen i vores demokrati lærer vi at opføre os ordentligt inden for flertallets rammer, men lærte vi ikke det, ville det egoistiske og onde komme til at fylde endnu mere, end det allerede gør.

Monsterbaby
Vi ser det eksempelvis hos svage familier, som ikke formår at sætte grænser. Her sker det af og til, at et barn udnytter forældrenes manglende overskud og svaghed for derved at skabe konflikt, så det altid ender med at få, hvad det forlanger.

Med den erfaring i bagagen kan det menneske ikke forstå, hvis det så senere i livet skal tilpasse sig flertallet. I fagsproget kalder vi det en monsterbaby.

De kendes som voksne på, at de skaber splittelse i et hvert fællesskab for at få magten og sin vilje med god samvittighed.

Altså opstår det onde i dette menneske, ikke fordi det bliver svigtet eller krænket, men fordi ingen formåede at sætte de nødvendige grænser.

LÆS OGSÅ: Er mennesker syndige?

Så er det også ganske rigtigt, at hvis et barn bliver svigtet eller krænket, kan den iboende ondskab (egoisme) udvikle sig til at blive virkelig ondskabsfuld og barnet hævne sig på de forældre, som svigtede, ved at hævne sig på samfundet eller andre tilfældige mennesker.

Krænkelser af barnet kan føre til mange forskellige negative reaktioner; en af dem er bander.

Det onde kan udvikle sig i mennesket
Barnet rummer altså kimen i sig til det onde. Det onde udvikler sig så i forhold til hvad det erfarer, gennem sin opvækst i større eller mindre grad, sådan som alt muligt andet også gør, for eksempel samvittigheden.

Den er i sig selv god, men kan fordrejes i et menneske, så det udvikler falsk skyldfølelse.

På den måde har et menneske ikke selv valgt at blive ond, men fordi det onde var der forud, var der noget, der kunne vokse og udvikle sig.

For flere år siden var der en ung mand i TV, som var fyldt af skyldfølelse. Han følte sig nødsaget til at bekende offentligt, hvad han havde gjort.

Forklaringen var den, at han var med færgen Estonia, da den sank, men blev reddet om bord i en redningsbåd. Da en anden kom svømmende hen til redningsbåden og forsøgte at kravle op i båden for at redde livet, slog han vedkommende hårdt over fingrene for at få ham til at slippe for selv at redde sit liv.

LÆS OGSÅ: Det siger verdensreligionerne om det onde

Det kan bestemt karakteriseres som en ond handling, og det viser klart nok, at selv om vi er et godt menneske i dagligdagen, der oven i købet kan plages af skyldfølelse over tidligere handlinger, så rummer vi stadig kimen til det onde.

Reelt set aner ingen af os, hvordan vi vil reagere, hvis vi bliver truet på livet, som denne mand følte, han blev. Mange af os ville ganske givet reagere, som han gjorde.

Med venlig hilsen
Steen Palmqvist
Psykoterapeut