Hører Gud overhovedet efter?

Bøn er et udtryk for håb, skriver Lene Østergaard Foto: Arkivfoto

Man kan have glæde af at se på bøn som en venten eller søgen efter Gud, svarer Lene Østergaard

Jeg ved at Gud hører min bøn, men hvorfor han gør ikke noget ved det?

Kære spørger

Du har ret i, at Gud hører, men der synes ikke altid at ske noget i den forbindelse.

Der er nogle mennesker, der har let ved at bede, og som gør det tit. Der er også nogle som oplever, at der sker noget godt efterfølgende, og som føler at de er blevet hørt. Men det er nok de færreste der med sikkerhed kan sige, at Gud handlede på deres bøn.

Det kan afføde tvivl, at Gud ikke gør som vi vil. Men her er det værd at stoppe op og huske - ligesom Job i Det Gamle Testamente - at mennesket ikke bestemmer over Gud.

Det kan være godt at bede. Jeg hører til dem, som netop synes, det er svært at bede og finde ord, for eksempel når et menneske, jeg holder af, er ved at dø eller er død. Jeg skal virkelig overvinde mig selv.

Bøn er henvendelse til Gud. Jeg ser bøn som en bekendelse og lettelse for min fortvivlelse. Den er et sted, hvor jeg netop har lov til at være afmægtig og svag, og det får man sjældent lov at være. Bøn er også udtryk for håb.

Det, jeg kan forundres over, er netop, at man kommer et lille skridt videre, og håbet bliver nyt. Hverken jeg selv eller andre står stille i ulykken, men finder en vej ud og videre. Selvom der ikke er ydre, synlige resultater af ens bøn, er der det tit alligevel som noget indre. For det er ofte blevet lidt forandret, hvordan man forholder sig til situationen. Og så synes jeg, at Gud alligevel har virket, bare ikke med det, som jeg forestillede mig, men med noget andet.
Derfor anbefaler jeg bøn. Blot man ved, at bøn og bønhørelse ikke nødvendigvis er det samme.

Man kan have glæde af at se på bøn som en venten eller søgen efter Gud. "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jeg" siger Jesus (Matthæusevangeliet 7,7). Det, man får, er anderledes, end det man troede eller selv mente man skulle have. Men det udelukker ikke, at man kan trøstes eller finde en form for accept eller glæde alligevel.

Sidste år udkom der en bønnebog, Bøn for livet, på Unitas Forlag. Den rummer mange aspekter af bønnens væsen: tro, tvivl, angst, lidelse, taknemmelighed, håb, ligesom den også viser mange måder at bede. Den vil jeg gerne anbefale

Lene Østergaard er præst og familieterapeut