Hvordan kommer jeg videre efter min fars død?

Når det gælder det, som ligger på den anden side døden, så er vi henvist til at tro, skriver psykolog Anton Eg Andersen. - Foto: Foto: Sxc.hu

Det kan være en god idé at skrive dine tanker ned. Måske i form af en dagbog eller et brev til din far, svarer psykolog Anton Eg Andersen

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål: Jeg har mistet min far her for snart 8 mdr. siden. Han døde i en alder af 47 år af en blodprop. Jeg tænker tit på, hvor han kan være nu. Om Gud har taget ham til sig, og om han er sammen med sin bedste ven, som døde i 2007.

Jeg har svært ved at komme videre, fordi jeg synes, det skete på en unfair måde. Han lå død i to dage, inden politiet gad åbne døren til hans lejlighed. Altså kort sagt, vi måtte ikke se ham, og vi måtte ikke sige farvel til ham i kapellet.

Så jeg vil spørge: Tror du, han er et godt sted nu? Og tror du, at han er sammen med sin bedste ven, som også er død? Tror du, han kan se og høre det, jeg tænker og laver? Hvad skal jeg gøre for at komme videre, uden at man skal gå en hel dag, hvor man faktisk kun har ham i sine tanker?

Håber du kan svare på dette.

Med venlig hilsen den ulykkelige, Pernille.

Svar:

Kære Pernille!

Tak for din mail og dit spørgsmål. Jeg forstår, du er meget ulykkelig over at have mistet din far så pludseligt og under så dramatiske omstændigheder, hvor der slet ikke blev mulighed for at sige farvel. Det gør det ekstra svært. Naturligvis tænker du meget på, om han har det godt nu, og du stiller naturligt en række spørgsmål, som det ikke er let at svare på.

Når det gælder det, som ligger på den anden side døden, så er vi henvist til at tro. Jeg vil gerne dele nogle udsagn fra Bibelen, som er afgørende for min egen tro om dette emne.

Bibelen siger, at troen er tillid til det, vi håber, overbevisning om det, vi ikke ser (Hebræerbrevet 11,1). Du håber naturligvis, at din far har det godt nu, at han er sammen med sin bedste ven, og du vil gerne tro, at han stadig kan følge dig.

Jeg tror på, at alle mennesker, levende og døde, er i Guds hænder. For alle mennesker i denne verden tilhører Gud, hvad enten de selv er bevidste om det eller ikke. For Gud har selv skabt os alle sammen.

Begrundelsen finder jeg i begyndelsen af Davids salme 24. "Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren".

I begyndelsen af Johannes-evangeliet kapitel 14 siger Jesus: "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig! I min fars hus er der mange boliger...jeg gør en plads rede for jer".

Derfor tror jeg, at Gud er almægtig til at rumme os alle hos sig med al vores forskellighed, og at Gud har omsorg for den enkelte af os både i livet og i døden. Derfor må vi tro på, at vore kære, som er døde, er i Guds hænder.

Om vore kære, som er døde, så kan se os og følge os - ja, det siger Bibelen ikke så meget om. Jeg har kendt mennesker, som var overbeviste om, at nogen, som de havde været stærkt knyttet til, som de havde mistet, var med dem, og hvor det var en styrke og en trøst for dem. Jeg tror, det er meget individuelt, om det siger én noget, som man kan bruge.

Til sidst vil jeg gerne sige til dig, at det er helt naturligt, når du beskriver, hvordan du kan gå en hel dag og være ked af det og bare tænke på din far, hvor du har svært ved at komme videre. Sådan er det, når vi sørger over at have mistet nogen, som vi elsker.

Jesus siger: Salige er de, som sørger. De skal trøstes. Må du også få lov til at opleve, at du bliver trøstet, og at du efterhånden kommer videre med dit liv på trods af din sorg. Det at sørge, når man har mistet, er naturligt. Det, man mest har brug for, er nogen, som vil være der og lytte til ens oplevelser, hvor man kan have brug for at fortælle sin historie mange gange, før man er klar til at gå videre.

Endelig vil jeg sige til dig, at det kan være en god ide for dig at skrive. Du kan for eksempel skrive dine tanker ned i en dagbog. Eller du kan skrive et brev til din far, hvor du siger det, du ikke fik mulighed for at
sige. Jeg har oplevet, at det kunne være en hjælp til at gennemleve sorgen og komme videre.

Jeg håber, at dette er en hjælp til at besvare dine spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at vende tilbage.

Varme hilsener og tanker
Anton Eg Andersen
Psykolog og cand.theol