Kan jeg sige ja til mit barns dåb, når jeg ikke selv er kristen?

Grundlaget for at kunne sige ja er ikke den voksnes kristne erkendelse eller mangel herpå, men at kirken i lyset af Kristi ord tror på, at vi har lov til at forære dåbens gave til den, der beder om den, skriver Niels Jørgen Kobbersmed Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Det "ja", man svarer på trosbekendelsens tilspørgelse er ikke et løfte, man afgiver på sit barns vegne. Det er et "ja tak", svarer sognepræsterne Jens Kvist og Niels Jørgen Kobbersmed

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er lige blevet far og står overfor valget dåb/ikke dåb. Jeg er selv ikke troende, men min kæreste er.

Jeg har stor respekt for kirken og kristendommen og er derfor meget i tvivl om min rolle ved en sådan dåb, nu når jeg ikke er troende.

LÆS OGSÅ: Er dåben en kontrakt eller et frikort?

Er det tilladt at stå deroppe og sige ja til en tro for mit barn, når jeg ikke selv er troende? Er det mangel på respekt over for en præst og en menighed, hvor troen betyder så meget?

Med venlig hilsen
Morten

Svar fra sognepræst Jens Kvist:

Kære Morten

Allerførst: Hjerteligt tillykke med jeres barn og den nyerhvervede titel som far. Og så til det, du spørger om:

Nu er det "ja", man svarer på trosbekendelsens tilspørgelse (man svarer "ja" fem gange) ikke et løfte, man afgiver på sit barns vegne, og som barnet så, når det når det er gammelt nok, selv kan gentage. Det er en påstand, man ofte møder, men den er efter min mening forkert.

For var det tilfældet, ville barnedåben være overflødig, så burde man vente, til barnet selv kunne svare for sig. Men det mener jeg ikke, man skal.

LÆS OGSÅ: Kan man få sit barn døbt, hvis man ikke er kristen?

Jeg opfatter det "ja", man svarer på spørgsmålet: "Vil du døbes på denne tro?" som et "ja tak, det vil jeg gerne".

Men hvis du har problemer med det, vil det enkleste jo være, at du lader din kæreste bære barnet, så det er hende, der svarer ja på præstens spørgsmål.

Med venlig hilsen
Jens Kvist
Sognepræst

Svar fra sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed:

Kære Morten

Det er vigtigt at forstå tilspørgelsen ved barnedåb ikke som et forhør, men som et godt tilbud, populært sagt.

Det "ja", som ved dåb af spædbørn siges af den, der bærer det, er et "ja tak".

Grundlaget for at kunne sige ja er ikke den voksnes kristne erkendelse eller mangel herpå, men at kirken i lyset af Kristi ord tror på, at vi har lov til at forære dåbens gave til den, der beder om den.

LÆS OGSÅ: Hvornår er en dåb gyldig?

Det burde være en selvfølge, at præsten i den forudgående dåbssamtale gør dette klart, således at også en tvivlrådig mor eller far med ærlighed på sit barns vegne kan sige: ja tak, vores barn må gerne få del i den gave, hvis værdi heldigvis ikke beror på vores tro og erkendelse.

Med venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.