Kan man tale om ondskab i dag?

Ondskab er tidligere blevet opfattet som fravær af det gode hos enkelte personer, skriver cand. theol. Nana Hauge

Oprindelsen til forestillingen om den personificerede ondskab findes i Det Gamle Testamente, hvor Satan betegnes som en af Gudssønnerne. Typisk har man opfattet ondskab som en mangel af det gode, skriver cand. theol. Nana Hauge

Er ondskab overhovedet er et begreb, man kan bruge i dag?

Jeg ved, at der i Bibelen er tale om den personificerede ondskab i figuren djævelen, men da jeg ikke selv er troende, har jeg ikke læst hele Bibelen, og jeg ville egentlig bare høre, om I ikke kunne hjælpe mig og komme med nogle bud på nogle kapitler med mere, som måske kunne være relevante?

På forhånd tak for hjælpen!

Mvh. Julie

Kære Julie

Oprindelsen til forestillingen om den personificerede ondskab findes i Det Gamle Testamente, primært fra Jobs bog, hvor Satan her betegnes som en af gudssønnerne. I Jobs bog er Satan (og det onde) således en del af den himmelske verden og ikke underverdenen, som traditionen ofte har foreslået. I Jobs bog udfordrer Satan nu Gud til at prøve Jobs tro ved igennem Satan at nedkalde alverdens ulykker over ham.

Andre steder i Det Gamle Testamente regnes der tilsyneladende ikke med en ond kraft ved siden af Gud. Her er det Gud, der bringer både ulykker og glæder over mennesker. Endelig kender vi også den personificerede ondskab fra fortællingen om Adam og Eva i Edens have. Her optræder slangen, som den der frister og dermed bringer ondskab ind i verden. Selvom der ikke i Bibelen er nogen direkte identifikation mellem slangen og djævelen, er disse i eftertiden blevet opfattet som identiske.

Forestillingerne om Satan som den der frister og bringer ondskab ind i verden, fortsætter i Det Ny Testamente, hvor Satan også kaldes djævelen. Djævelen optræder primært to steder i fortællingerne om Jesus nemlig ved begyndelsen og slutningen af hans virksomhed. Således er det djævelen, der frister Jesus i ørkenen (for eksempel Lukasevangeliet4,1ff ), ligesom han til slut får Judas til at forråde Jesus (Johannesevangeliet 13,2; Lukasevangeliet 22,3).

Selvom Djævelen ikke direkte optræder særlig mange andre steder i Det Ny Testamente, er det underforstået, at han hele vejen igennem beretningerne om Jesus optræder som Jesu modstander (Se for eksempel Markusevangeliet 3,23). Som Guds modstander møder vi også djævelen i Første Johannesbrev 2,18, hvor han kaldes antikrist. I Johannes Åbenbaring beskrives det, hvordan det endelige opgør finder sted mellem Gud og djævelen. Her besejres djævelen og kastes i en sø af ild (Johannes Åbenbaring 20,1-10).

I dag taler vi ikke gerne om ondskaben som en person, men snarere som en kraft der både er inden i os og uden for os. Typisk har man opfattet ondskaben som et resultat af en mangel. De gamle grækere opfattede således ondskaben som et resultat af uvidenhed.

Denne opfattelse af ondskab som fravær førtes videre i kristen tænkning. Når ondskab finder sted, er det i kristen tankegang, fordi mennesket vender sig bort fra det gode, nemlig Gud. Verdens ondskab er således et resultat af gudløshed.

Dette syn på ondskaben som fravær forsvinder ikke med sekulariseringen. I moderne tankegang betragter man således typisk ondskab som fravær af indsigt eller som følge af andre forhold, som den enkelte ikke kan holdes ansvarlig for, for eksempel en dårlig barndom eller et ondt samfund.

Overfor tanken om ondskab som fravær eller mangel står imidlertid tanken om den radikale ondskab, en ondskab som mange tænkere har ment kom til udtryk med holocaust. Overfor de rædsler der fandt sted her, kom tanken om ondskab som fravær simpelthen til kort. Det var ikke mangel på indsigt eller en dårlig barndom, der fik nazisterne til næsten at udrydde jøderne. I forhold til talen om ondskaben som fravær, var her tale om en langt mere total form for ondskab.

Tanken om den totale ondskab er igen blevet aktuel i forbindelse med begivenhederne omkring den 11. september og de terrorhandlinger, der har fundet sted efterfølgende.

Med venlig hilsen

Nana Hauge

Nana Hauge er cand. theol. og fagredaktør på www.kristendom.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.