Er Gud mand eller kvinde?

Når Bibelen taler om Gud, bruger den billeder. De fleste er hentet fra mandens verden, skriver Kirsten Nielsen, dr. theol. Foto: commons.wikimedia.org

Gud har skabt både mand og kvinde i sit billede, så Gud må ligne både en mand og en kvinde, svarer professor Kirsten Nielsen

Spørgsmål:

Hej

Jeg har et spørgsmål angående Gud. Har Gud et køn ligesom mennesker?

Mange steder i Bibelen omtales Gud som Herren og Faderen, og han er far til Jesus.

Men hvis både mænd og kvinder er skabt i Guds billede, burde Gud så ikke selv være både mand og kvinde?

Jesus er Guds søn, men er alle mennesker ikke Guds børn?

Håber du kan svare på mine spørgsmål.

Hilsen Christina

Svar:
Kære Christina

Når Bibelen taler om Gud, bruger den billeder. De fleste er hentet fra mandens verden, men du har ganske ret i, at når Gud har skabt både mand og kvinde i sit billede, så må Gud ligne både en mand og en kvinde.

LÆS OGSÅ: Synspunkt: Gud er maskulin

Det betyder, at vi skal bruge billeder hentet både fra mandens og kvindens verden for at tale nuanceret om Gud.

De fleste billeder i Bibelen er hentet fra mandens verden: Gud er som en konge, en dommer, en pottemager, en far osv. Men der er også billeder fra kvindens verden.

Læs fx i Esajas' Bog kap. 49 vers 15:

Glemmer en kvinde sit diende barn?
Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selv om de skulle glemme,
glemmer jeg ikke dig.

Gud sammenlignes her med en kvinde, der naturligvis ikke kan glemme sit spædbarn.

Når Gud ligner både mand og kvinde, betyder det, at Gud er anderledes end os, der er enten eller. Gud overskrider de grænser, vi sætter mellem mandligt og kvindeligt.

Gud "har" derfor ikke et køn, men vi er i vores sprog nødt til at bruge ord, der afspejler vores opfattelse af, hvad der er mandligt og hvad der er kvindeligt.

Ved at hente sprog fra begge områder kan vi markere, at Gud ligner, men Gud er også forskellig fra os.

Jo, vi er alle Guds børn, men Jesus har en særlig plads som den Guds Søn, der kom til verden for at frelse mennesker.

Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen,
Professor i teologi