5 vigtige om tro og viden i senmiddelalderen

Kristendommen fyldte meget i middelaldersamfundet, men der skete også flere ting på den videnskabelige front. Vidste du for eksempel, at det første universitet opstod i middelalderen, og at det også var i denne periode, det mekaniske ur blev opfundet?

Selvom mange nok forbinder middelalderen med en tørkeperiode for især naturvidenskaben, skete flere videnskabelige og teknologiske fremskridt. Ligesom i den tidlige middelalder fyldte den kristne tro meget i senmiddelalderen.

Kirkens magt var stor, og konsekvenserne kunne være alvorlige for dem, der prøvede at lægge sig ud med kirkens lære. Det oplevede flere forskere, som hver især lancerede ny viden, der truede kirkens verdensbillede. I andre sammenhænge fungerede religion og videnskab side om side

De første universiteter opstod

Det første universitet opstod i Bologna i Italien allerede omkring år 1088, og gennem middelalderen voksede antallet af universiteter i Europas små og store byer. Universiteterne var stærkt præget af kirken, og teologi blev regnet for det vigtigste fag, men man kunne også studere grammatik, logik, retorik, astronomi, geometri, aritmetik, lægevidenskab, retsvidenskab og musik.

Herefter kunne man tage en overbygning i teologi, lægevidenskab eller retsvidenskab. Oftest betalte de studerende selv for undervisningen, da universiteterne ikke modtog økonomisk støtte før i midten af det 19. århundrede.

Op til Reformationen begyndte mange universiteter i Nordeuropa at arbejde sammen med de nye protestantiske kirker, hvilket førte til, at de universiteter, der forblev katolske, brugte mange kræfter på at forsvare den katolske kirke.

For både de katolske og de protestantiske universiteter betød det, at de ofte blev så ortodokse, at det hæmmede udbyttet af undervisningen. I 1700-tallet begyndte kirkens indflydelse på universiteterne så småt at mindskes, blandt andet grundet naturvidenskabens fremgang.

I 1479 blev Københavns Universitet stiftet og blev hermed Danmarks første universitet.

Kopernikansk verdensbillede truede kirkens magt

Den polske astronom og embedsmand Nicolaus Kopernikus udgav i 1543 sit værk ”Om de himmelske sfærers omdrejning”. Det indeholdt teorien om, at jorden drejer rundt om solen og ikke omvendt, som man hidtil havde troet.

På Kopernikus’ tid fik udgivelsen ikke konsekvenser for ham, men det fik det til gengæld for den italienske filosof, fysiker og astronom Galileo Galilei, som offentligt var fortaler for det kopernikanske verdensbillede.

På grund af sin støtte til Kopernikus blev Galilei forfulgt og udstillet som kætter for at få ham til at afsværge sine naturvidenskabelige påstande, hvilket han også endte med at gøre under pres fra kirken.

Teknologiske fremskridt

På trods af, at middelalderen ofte bliver forbundet med en mørk periode for naturvidenskaben, skete der mange teknologiske landvindinger. Det var for eksempel i senmiddelalderen, at de første mekaniske ure blev opfundet.

Inden da havde man brugt solure, vandure og såkaldte sandure, også kendt som timeglas. Det mekaniske ur er angiveligt opfundet i Italiens kirker og klostre som et middel til at holde styr på, hvornår der var bøn.

Man begyndte også at udvikle forskellige slags vandmøller i middelalderen, som man især brugte til at formale korn. Mange af de nye tekniske kræfter, der blev udviklet i denne tid, blev en afløsning for slaveriet, som stred imod kirkens principper.

Aristoteles’ filosofi udbredes i Europa

Selvom den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles allerede i oldtiden udgav sine skrifter, blev de først udbredt og kendt i middelalderen efter at have været hengemt i over 200 år.

Fra omkring år 1200 oversatte og udgav man Aristoteles’ værker, og det førte til en renæssance for den store græske filosofi. Aristoteles’ filosofi og videnskab blev i middelalderen tilpasset den kristne lære, som stadig fyldte en stor del både i samfundet og i det enkelte menneskes liv.

Nye ord i det danske sprog

Med de kulturelle forandringer og nye videnskabelige opdagelser i senmiddelalderen opstod et behov for flere ord til at beskrive de nye fund og fænomener. For eksempel fik Danmark indoptaget mange nye ord fra latin blandt andet ”skrive”, ”pen”, ”skole” og ”rose”.

Derudover blev mange tyske ord optaget i det danske sprog, fordi tyske adelsslægter immigrerede til Danmark, og tyske konger blev hentet til landet i løbet af senmiddelalderen. Af tyske låneord kan blandt andet nævnes ”snedker”, ”tømrer” og ”skomager”, som vidner om de mange tyske håndværkere, der også arbejdede i Danmark i middelalderen.