Hvordan har synet på kristendommen ændret sig?

Hvilken forskel er der på, hvordan folk i Danmark ser på kristendommen i dag, og hvordan folk så på kristendommen tidligere, spørger en læser. Dr.theol. Kurt E. Larsen svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvilket syn har folk på kristendommen i dag i Danmark, og hvordan så de på kristendommen i gamle dage?

Hvilken forskel er der?

Hilsen Sara

Svar:

Kære Sara

Det er et stort spørgsmål! Jeg prøver at give et svar på de store linjer:

I 800-tallet virkede Ansgar som missionær i Danmark. Han byggede kirker i blandt andet Ribe og prædikede det kristne budskab. Nogle troede på det og lod sig døbe. Det havde kongen ikke noget imod. Sådan blev der en lille kristen menighed her i landet.

I 965 blev Kong Harald Blåtand døbt, og han skrev på Jellingstenen, at han gjorde danerne kristne. Mange (måske de fleste?) var blevet kristne på det tidspunkt.

De kristne stod for nogle gode værdier (respekt for menneskeliv, værdsættelse af kvinder og børn) og en højere kultur (læse- og skrivekunst), og det har sikkert virket dragende på folk. Nu blev kongen også kristen, og landet fik kristne love – og gradvist blev de sidste hedninger døbt, så alle i landet var kristne.

I middelalderen (1000-1536) var Danmark et kristent land, hvor alle indbyggere var medlemmer af den romersk-katolske kirke. Hvor meget folk i almindelighed har vidst om kristendommens indhold, og hvor meget det var en hjertesag for dem, kan man ikke vide. Der er dog intet, der tyder på, at danskerne ønskede en anden religion.

I 1536 kom en reformation, der betød, at den danske kirke blev renset for en del misbrug og uskikke, der havde sneget sig ind. Kirken blev evangelisk-luthersk, men fortsatte i øvrigt sit arbejde på nogenlunde samme måde som før. Nu var det bare kongen, der gav love for kirker – ikke paven i Rom.

1536-1849 var den lutherske kristendom stort set enerådende i landet. Alle skulle være medlemmer af kirken, og lovene byggede direkte på Bibelen. Indimellem sukkede kirkens ledere over, at der var så lidt interesse i befolkningen for kirke og kristendom. I perioder gik folk kun i kirke, når de skulle. I andre perioder kom der vækkelser, hvor den kristne tro blev en hjertesag for mange – det gjaldt ikke mindst i starten af 1800-tallet.

Fra 1849 blev der religionsfrihed i landet. Tidligere havde der kun været nogle få jødiske, katolske og reformerte menigheder, der på visse betingelser havde fået lov at virke i landet. Fra 1849 kunne man uden videre melde sig ud af folkekirken (som den danske kirke hed fra nu af!). Og man kunne danne alle mulige trossamfund frit.

De omtalte vækkelser blev efter 1849 omdannet til kirkelige retninger inden for folkekirken, især grundtvigianismen og Indre Mission. De byggede forsamlingshuse og missionshuse og gjorde et stort frivilligt arbejde for at gøre troen til en hjertesag for folk. Enkelte dannede frikirker, men disse fik ikke stor tilslutning. I år 1900 var 99% af befolkningen medlemmer af folkekirken. Det kan både skyldes, at den lutherske tradition var stærk i landet, og at folk faktisk tog deres kirkemedlemskab alvorligt.

I dag er medlemstallet i folkekirken faldet til cirka 75% af befolkningen. Den store indvandring har betydet, at for eksempel den katolske kirke har fået flere medlemmer. Ligesom der er kommet mange muslimer, buddhister og tilhængere af andre religioner til landet.

En hel del medlemmer har meldt sig ud af folkekirken og har brudt med landets kristne tradition. Endnu er dog 75% medlemmer. Der er stadig mange, der tager deres tro og medlemskab meget alvorligt og er aktive i kirkerne og i kirkelige foreninger. I lyset af at landet er blevet mere multireligiøst og de folkekirkelige traditioner svagere, må man gå ud fra, at de, der stadig er medlemmer, faktisk mener noget med det.

For nogle er der tale om en bevidst overbevisning om, at Jesus er Frelser. For andre er der mere tale om, at kristendommen rummer gode værdier (næstekærlighed). Nogle er glade for kirkens ritualer og højtider uden, at de selv er i stand til at sætte ord på deres tro. Den forskel i opfattelsen af kristendommen har der nok altid været i blandt kirkens medlemmer.

Forskellen mellem før-og-nu består nok mest i, at man i dag selv frit vælger, om man vil være medlem af kirken.

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Professor, dr.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Rettelse:
I Kurt E. Larsens besvarelse stod der fejlagtigt, at 78% af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken. Det er en fejl fra redaktionens side. Det korrekte tal er 74,7% pr. 1. januar 2019. Vi beklager fejlen.