LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørg

Hvornår startede traditionen med altergang i folkekirken?

Foto: Leif Tuxen

Hvor gammel er traditionen med at gå til alters i den danske folkekirke, og har kirkegængerne altid fået gæret vin og oblater? spørger en læser. Teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen svarer

Spørgsmål
Hvor gammel er traditionen med at gå til alters i den danske folkekirke?
Har det altid været tradition, at man får gæret vin og oblater (usyret brød)?
Hvornår begyndte man at bruge særkalke frem for at drikke af den samme kalk?

Venlig hilsen
Tove

Svar
Kære Tove

Lige så længe der har været kirke i Danmark, lige så længe har man også fejret nadver.

Da kristendommen kom til Danmark i 800-tallet, var det som en del af den romersk-katolske kirke, og her lagde man vægt på nadveren. Da Reformationen kom i 1500-tallet, var det i en luthersk skikkelse, og netop den lutherske del af protestantismen havde et højt syn på nadveren, som man fortsat fejrede hver søndag.

I en periode (omkring 1800) var der ikke nadver så ofte - måske kun et par gange om året - men siden 1900 er det igen blevet almindeligt med altergang - typisk hver søndag. Så skikken med at gå til alters er gammel - ældre end folkekirkeordningen - og lige så gammel som kirken selv i Danmark.

Gæret vin og oblater
Det var katolsk tradition, at man ved nadveren fik usyret brød og vin. Luther gjorde op med andre ting i den katolske kirke, men ikke med dette. Så også efter Reformationen er man fortsat med at spise oblater af usyret brød samt at få vin.

I den sidste generation har der været en del debat om brug af vin ved nadveren - kan den udskiftes med saftevand eller alkoholfri vin? Skal man på den måde tage hensyn til børn og antabusbrugere? Praksis har her udviklet sig forskelligt. Det usyrede brød har der ikke været nært så megen opmærksomhed omkring - traditionen er fortsat.

Debatten om særkalke
Sagen blev grundigt debatteret i det Kirkelige Udvalg af 1904-07. Sundhedsmæssige og æstetiske argumenter blev brugt for indførelse af særkalkene (de små individuelle bægere, som bruges de fleste steder i dag, red.). Tilhængerne mente, at nogle holdt sig tilbage fra nadveren, fordi man skulle drikke af samme bæger som bærere af smitsomme sygdomme, og at det derfor var bedst med de mange små kalke.

Andre så vægringen som udtryk for mangel på kristen kærlighed og brodersind, og modstanderne henviste i øvrigt til den kirkelige tradition og til Bibelen (Jesus tog kalken og sagde: “Drik alle heraf”) og havde slet ingen ønsker om ændringer mødt i menighederne. I udvalget var der kun få, der ønskede særkalke indført, men alligevel indstillede man, at muligheden skulle foreligge.

Ved cirkulære af 1907 fik man lov at bruge særkalke på sygehuse. Snart efter forelå muligheden for at bruge særkalke, hvis menighedsrådet vedtog det ”efter Begjæring fra mindst 10 af Menighedens nadverberettigede Medlemmer”.

Derefter begyndte skikken med særkalke at brede sig til resten af folkekirken. I menighedsrådsloven af 1922 blev det pålagt menighedsrådene at tage beslutning om indførelse af særkalke ved altergang. Først skulle sagen dog drøftes på et menighedsmøde. Det er mit indtryk, at skikken meget hurtigt slog igennem, da folk fik lov til selv at bestemme!

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Professor, dr. theol. i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.