Spørg

Var det Guds vilje, at jeg blev født i en dysfunktionel familie?

Hvorfor Gud har sat dig ”i den position”, kan jeg ikke forklare. Og jeg vil ikke forsvare Gud i din manglende oplevelse af Guds nærvær og magtesløshed. Jeg forstår godt, hvis du tvivler på Gud, skriver sjælesørger Dan Månsson. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Er der en dybere mening med de familieforhold, man bliver født ind i - funktionelle som dysfunktionelle? En mening i det, som ellers kan føles så meningsløst, spørger en læser. Sjælesørger Dan Månsson svarer

Spørgsmål

Kære Brevkasse

Er der en mening med den familie, man bliver født ind i? Er det Gud, som bestemmer, hvilken familie, og derfor også hvilken barndom man får givet, eller er det tilfældigt?

Baggrunden for mit spørgsmål er baseret på min egen barndom. En barndom med en mor med psykisk sygdom og en familie, som ikke fungerede så godt. Der var stor mangel på overskud, nærhed og kærlighed, hvilket jeg har savnet utroligt meget.

Jeg har ofte tænkt, at det var utroligt uretfærdigt, at jeg voksede op i en dysfunktionel familie.

Det eneste meningsfulde er, at jeg gennem dette har en klar forståelse for vigtigheden af visse elementer i et menneskes liv, og det er et livsmål for mig at give andre mennesker det, som jeg selv manglede.

Kærlig hilsen
Maja

Svar

Kære Maja

Tak, fordi du stiller dit spørgsmål.

Tak, fordi du deler dine refleksioner og erkendelser omkring dine egne erfaringer. De vidner om et seriøst arbejde.

Dit spørgsmål er et ret svært spørgsmål at besvare. Mit svar vil afspejle, at kristendommen ikke har noget enkelt og tydeligt budskab om lidelsens mening.

Børn burde vokse op i familier, hvor de voksne evner at dække deres basale behov for mad, kærlighed, nærvær, tryghed, forudsigelighed, læring og sunde udfoldelsesmuligheder. Virkeligheden er, at mange børn ikke får dækket alle deres basale behov. Virkeligheden er også, at manglerne vil (for)følge barnet resten af livet.

Du beskriver stærkt, hvad det gør ved et menneske at bære den opvækst med sig: savn, ensomhed, sorg, følelsen af meningsløshed.

Vi kan beskrive, hvad det gør ved børn. Vi kan også beskrive, hvordan børn mestrer at bære en sådan barndom. Nogle roder sig ud i noget livsødelæggende. Andre stagnerer, mens du og andre investerer jeres livserfaringer i næstehjælp.

Men lige så snart vi går fra hvad- og hvordan-spørgsmålene til hvorfor-spørgsmålene, så bliver det rigtig svært. Hvorfor lige netop du skulle vokse op i en dysfunktionel familie og påføres den lidelse, ved jeg ikke.

Jeg tror på en nærværende og kærlig Gud. En Gud, jeg hverken kan forklare eller forsvare. Hvorfor Gud har sat dig ”i den position”, kan jeg ikke forklare. Og jeg vil ikke forsvare Gud i din manglende oplevelse af Guds nærvær og magtesløshed. Jeg forstår godt, hvis du tvivler på Gud.

For noget tid siden talte jeg med en mand, som var vokset op i en dysfunktionel familie. Han viste mig Salmernes Bog kapitel 27 i Bibelen og sagde: ”Jeg beder ofte de ord, som står i den salme, især vers 7-10.” Begyndelsen og slutningen af de vers i salmen lyder:

”Hør mig, Herre, når jeg råber, vær mig nådig og svar mig! … Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig.”

Hans forældre havde ikke forladt ham, men de havde aldrig været nærværende. Derfor gav ordene mening for ham.

Han valgte at træde op mod Gud og bede om nærvær. Andre vælger at droppe Gud. Jeg ønsker selvfølgelig det første for dig. En bøn som ”Hvad i alverden er meningen?” er en bøn, som hverken forklarer eller forsvarer Gud. Det må Gud selv gøre.

Det er så opmuntrende, at du bruger dig selv til at se, høre og hjælpe andre. Det vil gavne din næste. Samtidig har jeg lyst til at skrive: Glem ikke dig selv. Invester også tid i mennesker, som ser og hører dig, giver dig nærvær, omsorg og glæde.

Hilsen
Dan Månsson
Sjælesørger, forkynder og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.