Hørte Jesus til de græsktalende menigheder?
Hvordan skulle Jesus, en simpel bygningsarbejder, kunne læse hebræisk? Hørte han i virkeligheden til hos en græsktalende menighed, spørger en læser. Dr.theol. Helge Kjær Nielsen svarer
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Hørte Jesus til de græsktalende menigheder?
I vor daglige forståelse går vi vel egentlig med den opfattelse, at Jesus var hebræisk-aramæisk jødisk. Det kunne jo være interessant, hvis Jesus i virkeligheden var græsk-jødisk, eller i hvert fald var vokset op i det miljø og kunne læse/tale koine (en udbredt græsk dialekt i antikken, red.) og kendte Det Gamle Testamente fra Septuaginta (den græske udgave af Det Gamle Testamente, red.).
Men han stammede jo fra Kapernaum, som lå i Dekapolis. Man har jo også skrevet om, at Kapernaum på Jesus tid var alt for lille en by til at kunne have haft sin egen synagoge. Men måske var Jesus' hjemmesynagoge tilhørende den græske menighed, der tilhørte en græskssproget synagoge i Dekapolis.
Hvordan skulle Jesus, en simpel bygningsarbejder, kunne læse hebræisk, et sprog der på hans tid kun blev brugt i religiøst-rituelt øjemed af den religiøse klasse?
Hilsen Villy
(Spørgsmålet er forkortet af redaktionen)
Svar:
Kære Villy
Det er rigtigt, at det ville være interessant, hvis det kunne godtgøres, at Jesus hørte til en græsktalende menighed og havde sit kendskab til Det Gamle Testamente fra Septuaginta.
Du nævner en række tænkelige argumenter for, at det faktisk er en rimelig antagelse, at det forholdt sig sådan. Jeg vil kommentere dine argumenter, som du selv synes at være bevidst om indtil videre blot er hypoteser.
Det er rigtigt, at det i Markusevangeliet kapitel 2 vers 1 hedder, at Jesus var hjemme, da han var i Kapernaum, men det er ellers frem for alt Nazaret, han forbindes med i evangelierne. Nazaret betegnes som hans hjemby (Markusevangeliet kapitel 6 vers 1-6). Dér var han vokset op, som der står i Lukasevangeliet kapitel 4 vers 16, og den by har så at sige givet ham navn, idet han igen og igen benævnes ’Jesus fra Nazaret’.
Nu hedder det imidlertid i Mattæusevangeliet kapitel 4 vers 13, at Jesus forlod Nazaret og bosatte sig i Kapernaum. På den måde kan man måske forlige udsagnene om hans hjemby. Og det ser i hvert fald ud til, at Jesus havde et ret nært forhold til Kapernaum.
Ifølge Markusevangeliet kapitel 1 vers 21 og Johannesevangeliet kapitel 6 vers 59 var der en synagoge i Kapernaum, der imidlertid ikke var en del af Dekapolis-området. Der kan altså ikke argumenteres med, at Jesus for at komme i en synagoge kan have opsøgt en græsktalende menighed i en af byerne dér. Jesus var også i synagogen i Nazaret ifølge flere af evangelierne.
Hvis Jesus fik en opdragelse, som mange jødiske drenge gjorde, blev han opdraget i skrifterne i synagogen, og det har efter al sandsynlighed hverken i Nazaret eller Kapernaum været i en græsk oversættelse.
Ifølge Lukasevangeliet kapitel 4 vers 16-27 var Jesus velskolet. Det er også den forståelse, der kommer til udtryk i Lukasevangeliet kapitel 2 vers 41-52 i fortællingen om Jesus i templet.
Det er rigtigt, at koine-græsk var et sprog, der blev talt i det store hellenistiske rige, men næppe af dem, der hørte de samfundslag til, som Jesus færdedes i. Det kan dog ikke udelukkes, at han og hans efterfølgere kunne lidt græsk, men det kan ikke have været deres daglige sprog.
I Markusevangeliet kapitel 5 vers 41 og Mattæusevangeliet kapitel 27 vers 46 citeres udsagn af Jesus på det sprog, han talte, og det er ikke græsk. Evangelisterne oversatte dem derfor. Det er tilfældet med ordene "Talitha kum!" i Markusevangeliet kapitel 5 vers 41 og med ordene "Eloí, Eloí! Lamá sabaktáni?" i Mattæusevangeliet kapitel 27 vers 46 og Markusevangeliet kapitel 15 vers 34.
Evangelierne er skrevet på græsk, men de er jo blevet til adskillige årtier efter Jesu død. Forfatterne er ikke nogle af dem, der fulgte Jesus. De har naturligt nok skrevet på græsk, så græsktalende læsere uden for Israel kunne læse historien om Jesus. Formentlig er den mundtlige overlevering forud for evangeliernes affattelse også blevet mere og mere græsksproget.
Konklusionen på dine overvejelser må være, at det er meget usandsynligt, at Jesus har lært de gammeltestamentlige skrifter at kende ud fra Septuaginta.
Venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Dr.theol. og forhenværende lektor i Ny Testamente ved Aarhus Universitet
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.