Hvorfor bliver Gud skildret som mand?

Gud skabte både manden og kvinden i sit billede. Alligevel benævnes Gud altid som mand i Bibelen. Er det bevidst, at Guds kvindelige side er valgt fra igennem kristendommens historie, spørger en læser. Teologiprofessor emeritus Kirsten Nielsen svarer

Spørgsmål:

I Det Gamle Testamente står der, at Gud skabte mennesket, manden og kvinden, i sit billede. Altså må Gud være både mand og kvinde. Alligevel benævnes Gud altid som mand i Bibelen. Er det bevidst, at Guds kvindelige side er valgt fra igennem kristendommens historie?

Venlig hilsen
Lene

Svar:

Kære Lene,

Tak for dit spørgsmål.
Du har fuldstændig ret i, at når mennesket er skabt i Guds billede, så må det medføre, at Gud både kan skildres med billeder hentet fra mænds verden og billeder hentet fra kvinders verden. Men langt de fleste udsagn om Gud er maskuline. Der findes dog nogle steder, hvor Gud er skildret som en kvinde. Se for eksempel Esajas' Bog kapitel 49 vers 15:

"Glemmer en kvinde sit diende barn?
Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selv om de kunne glemme,
glemmer jeg ikke dig."

Gud er altså endnu mere mor end den kvinde, der ammer sit barn, og hvis krop nok skal give besked, hvis hun skulle glemme barnets behov. Gud kan altså ikke beskrives fyldestgørende alene ved hjælp af billedet af en mand, for Gud overskrider vores begreber om, hvad en mand er. Se også Esajas' Bog kapitel 66 vers 13: "Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer..."

I Salmernes Bog kapitel 103 vers 13 står der:

"Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham."

I den danske oversættelse af Salmernes Bog kapitel 103 kan vi ikke se, at der faktisk er noget kvindeligt ved skildringen af Gud som en barmhjertig far. Men når det hedder, at Gud er barmhjertig mod sine børn som en far, så hedder det på hebraisk, at Gud har ”livmoder” for. Faderbilledet er netop et billede. Det er ikke en bogstavelig beskrivelse af Gud som en mand, og derfor kan det, som vi forstår ved henholdsvis mandligt og kvindeligt, kombineres på en overraskende måde, når der tales om Gud.

Når det maskuline dominerer, hænger det dels sammen med, at Bibelen er blevet til i en patriarkalsk kultur (som har holdt sig langt op i tiden også uden for Israel), dels at det er en monoteistisk religion. Når der kun er én Gud, så er billedet af en mand nok det, der kan dække flest af de egenskaber, som en Gud gerne skal have, herunder kraft og styrke.

Men tænk på, at i kristendommen viser Gud sig både som en far, en søn og som ånd. Og meget af det, vi forbinder med det kvindelige, møder vi både hos faderen og sønnen. Jævnfør for eksempel Jesus som den gode hyrde (Johannesevangeliet kapitel 10 vers 11) eller Jesus, der sammenligner sig selv med en høne, der gerne vil samle sine kyllinger, en rigtig hønemor (Matthæus kapitel 23 vers 37).

Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Teologiprofessor emeritus

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.