Spørg

Hvad er Helligånden?

Det er i de nytestamentlige skrifter en fremtrædende tanke, at Helligånden virker i og gennem dem, der hører menigheden til, og dermed i troen er knyttet til Gud. Efter Jesu død og opstandelse indledtes kirkens tid, og den indledtes med den såkaldte åndsudgydelse Pinsedag, forklarer Helge Kjær Nielsen, der er dr. theol. og tidligere lektor i Det Nye Testamente.

Helligånden forstås bedst som en kraft – dybest set som Guds kraft, der virker usynligt på mange måder, svarer dr. theol. Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål om Helligånden

Kære brevkasse

Jeg har aldrig forstået, hvad "Helligånden" er for noget?

Det er som en "tredje guddom", der materialiserer/personificerer sig ved enkelte væsentlige vendepunkter i menneskets og især Jesu liv.

Hvad fortæller historien, og hvad er en teologisk tolkning ?

Venlig hilsen,
Ole

Svar fra brevkassen

Kære Ole

Ud fra de bibelske skrifter er det ikke muligt at give en entydig beskrivelse af Helligånden. Ordet forekommer mange gange og i meget forskellige sammenhænge. I øvrigt bruges ofte den kortere form Ånden.

Helligånden forstås bedst som en kraft – dybest set som Guds kraft, der virker usynligt på mange måder. Den er som en vind, der ikke kan ses, og som blæser, hvorhen den vil, men det er ikke desto mindre åbenbart, at den er der.

I evangelierne fortælles om Helligåndens nærvær i forbindelse med Jesu komme til verden (for eksempel Mattæusevangeliet kapitel 1 vers 20; Lukasevangeliet kapitel 1 vers 15 og 35), hans dåb (for eksempel Mattæusevangeliet kapitel 3 vers 16; Lukasevangeliet kapitel 4 vers 1) og hans jordiske gerning (for eksempel Mattæusevangeliet kapitel 12 vers 28).

Ved sin bortgang lover Jesus disciplene, at Ånden/Talsmanden skal føre hans gerning videre (Johannesevangeliet kapitel 14 vers 25).

Ifølge Lukasevangeliet kapitel 4 vers 16-21 forstod Jesus sig som ham, Herrens ånd, ifølge profeten Esajas, ville komme over, og derfor forstod han også sit liv som bestemt af Ånden

Det er i de nytestamentlige skrifter en fremtrædende tanke, at Helligånden virker i og gennem dem, der hører menigheden til, og dermed i troen er knyttet til Gud. Efter Jesu død og opstandelse indledtes kirkens tid, og den indledtes med den såkaldte åndsudgydelse Pinsedag (Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-4).

Ånden skænkede dem den kraft, der var en forudsætning for at kunne være Guds menighed. Det fremgår også af, at den udrustning, som de forskellige medlemmer af menigheden havde fået til varetagelse af menighedens opgaver, netop var givet af Ånden (se for eksempel Første Korintherbrev kapitel 12 vers 1-13).

Helligånden er en gave. Den forståelse afspejles også de steder, hvor modtagelsen af Ånden er knyttet til dåben (Apostelenes Gerninger kapitel 2 vers 38; jævnfør Paulus Brev til Titus kapitel 3 vers 5).

Når det i Første Korintherbrev kapitel 3 vers 16 siges, at menigheden er et tempel for Helligånden, er det udtryk for den forståelse, at menigheden dybest set intet er uden Åndens kraft.

I Romerbrevet kapitel 8 vers 23 skriver Paulus, at vi har Ånden som førstegrøde. I Andet Korintherbrev kapitel 1 vers 22 og kapitel 5 vers 5 bruger han ordet pant. Disse udtryk afspejler den forståelse, at de, der har Ånden i sig, allerede nu oplever noget af den herlighed, der helt fylder det ventede Gudsrige.

Treenighedslæren, der på det nærmeste sidestiller Gud, Jesus Kristus og Helligånden, er udformet i tiden efter Det Nye Testamente, og de nytestamentlige skrifter kan ikke begrunde denne lære, selv om et udsagn, som det vi har i Mattæusevangeliet kapitel 28 vers 19, muligvis kan have inspireret til denne forestilling.

Med venlig hilsen,
Helge Kjær Nielsen
Dr.theol. og forhenværende lektor i Det Nye Testamente

*Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.