Hvad er helligt vand?

I forbindelse med dåbsritualet bliver det vand, som skal bruges ved dåben, velsignet eller helliget, svarer missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvad er det, som gør helligt vand helligt?

Venlig hilsen
Emma

Svar

Kære Emma

I nogle kirkesamfund kender man til vievand eller vand, som er blevet helliget. I forbindelse med dåbsritualet bliver det vand, som skal bruges ved dåben, velsignet eller helliget. I dåben får vandet en åndelig funktion, som udfolder dets fysiske natur på et åndeligt plan. Vi taler derfor om dåben som et sakramente.

Ordet sakramente er afledt af det latinske ”sacer”, hellig, det vil sige noget, der tilhører Gud. Sakramente er et fysisk tegn, som formidler en åndelig virkelighed. Derved bliver sakramenter hellige handlinger, hvorigennem vi møder Jesus Kristus.

Helliget vand bruges også i andre sammenhænge end dåben, for eksempel ved kirkeindvielser, velsignelse af en bolig eller i forbindelse med udfrielse fra urene ånder.

LÆS OGSÅ: Hvorfor døber vi med vand?

Velsignelseshandlingen, hvorigennem vandet velsignes, kan have dette forløb:

Der foretages først en eksorcisme af vandet for, at det kan genvinde sin naturlige funktion og virke efter sit skabelses formål og væsen. Derfor må det sættes fri af at tjene fordærvsmagterne, som genkendes i det ødelæggende potentiale, som vandet også kan have, for eksempel ved naturkatastrofer.

Dernæst velsignes vandet i en taknemmelig ihukommelse af, at Gud har skabt vandet til at tjene livet. Måske mindes Israels frelse gennem Det Røde Hav eller Jesu dåb i Jordan. Og Gud bedes om at tilføje en åndelig kvalitet til vandet, som fuldender dets fysiske kvalitet: renselse, forfriskelse, vanding af jorden til liv og frugtbarhed. 

Vi mindes måske fostervandet, hvori vort fysiske liv begynder, og beder Gud gøre dåbsvandet til en ny fødsels vand. Helligånden virker sammen med forkyndelsens ord og vandets element.

Ofte eksorceres og velsignes også lidt salt, som blandes i vandet.

Du kan finde et ritual for velsignelse af vand her.

LÆS OGSÅ: Hvad symbolisere lysene på alterbordet?

Hvad vil det sige, at vandet helliges?

Der ligger en afgørende skabelsesteologisk forståelse bag ritualet til indvielse af vand; det er skabelsesteologi udtrykt i liturgisk praksis. Ritualet handler om skabningens helligelse, at enhver skabning er skabt med henblik på at tjene medskabningen, og at enhver skabning er Guds gave til den øvrige skabning. 

Vandet er således ikke bare H2O, men hvad vandet er fysisk, er det også bestemt til at være åndeligt, fordi alle ting er skabte ved Kristus og til Kristus. 

Velsignelsen af vandet, som af enhver anden skabning, gør bod for en forbrugerisk holdning til medskabningen. Velsignelsen løfter skabningen ud af tingsliggørelsen og ind i dens skabelsesbestemte kald: at tjene efter Guds forordning. 

LÆS OGSÅ: Hvad er en velsignelse?

Velsignelsen værdsætter skabningen og ærer Gud-Skaberens vilje for skabningen, og velsignelsen lader os se skabningen, for eksempel vandet, i dens fulde betydning: at vandet renser, forfrisker, frugtbargør og stiller tørst, og at denne tjeneste finder sin fuldendelse i vandet som genfødelsens bad, der lader Helligånden som livets vand fylde os. 

Det er netop denne respekt, som kommer til udtryk, når mange kirker velsigner dåbsvandet og ikke nøjes med på forbrugerisk vis bare at øse det op i døbefonten.

I vor tid er der et behov for en genfortryllelse af tilværelsen og for at erfare hele skaberværket som vidne om og bærer af Guds nærvær. 

Vi længes efter at se frigørelsen af skabningens logos-kvalitet; skabningen er jo skabt af Logos = Ordet og bliver derfor kun sig selv i tjenesten for helheden og medskabningen, sådan som Gud tjente os ved i skaberordet at kalde os til eksistens. 

Der er et behov for at erfare frelsens virkelighed på konkrete måder. Troen forholder sig ikke til abstrakte tanker, men til Guds Ord, som blev kød. Troen modtager en frelse, som gælder hele mennesket og ikke kun forstanden.

Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.