Spørg

Hvad laver degne på Færøerne?

Når præsten er optaget i en anden af sine kirker eller måske skal holde fri, overtager degnen det fulde ansvar for gudstjenesten, som så foregår som en forenklet højmesse uden altergang, forklarer ph.d. og lektor Jákup Reinert Hansen. Foto: FedevPhoto - Fotolia

Hvad har degne lavet på Færøerne fra år 1800 og frem til i dag, spørger en læser. Læs svaret, der også viser forskellen på dansk og færøsk kirkeliv

Spørgsmål:
 

Kære brevkasse

Jeg vil høre, hvad degne lavede på Færøerne omkring år 1800, 1850, 1900, 1950 og i dag.
 
Venlig hilsen
Ingun

Svar:
 

Kære Ingun

På Færøerne har der ikke som i Danmark været tradition for at ansætte degne til at undervise børn og unge i den kristelige børnelærdom. Det måtte forældrene selv sørge for under præstens opsyn.

Det var og er derfor et frivilligt og ulønnet tillidshverv at være degn på Færøerne, og hovedopgaven er at være præstens assistent i kirken. Nogenlunde som en dansk kordegn i byerne eller en kirkesanger på landet har degnen sine opgaver under gudstjenesten: Læser ind- og udgangsbøn, synger for, hjælper præsten med messetøjet, hælder vand i dåbsfadet og lignende.

Degnens egentlige betydning viser sig dog først, når der skal holdes gudstjeneste, og præsten ikke kan være til stede. Når præsten er optaget i en anden af sine kirker eller måske skal holde fri, overtager degnen det fulde ansvar for gudstjenesten, som så foregår som en forenklet højmesse uden altergang. Degnen, der står i kordøren, læser dagens bønner og bibeltekster op af alterbogen. Menigheden bliver heller ikke snydt for en prædiken, for degnen læser en prædiken for dem. Kirkerne har til det formål en række postiller (prædikensamlinger), der dækker et helt kirkeår.

Dette er en gammel kirkeskik på Færøerne og fungerer fortsat på samme måde. Derfor kan man sige, at degnene laver det samme på Færøerne, som de har gjort i flere hundrede år. Forskellen på de tidspunkter, der nævnes i spørgsmålet, kan bedst ses eller høres på de postiller, der bruges.

I år 1800 læste degnene næsten udelukkende Jesper Brochmands Huspostil, der var udkommet allerede i 1630’erne og i utallige oplag derefter. Brochmand var professor og biskop over Sjællands Stift og derved også Færøerne. Hans prædikener var solid ortodoks teologi og varede en time at læse op.

I 1850 havde man til mange kirker indkøbt nye og mere tidssvarende postiller, blandt andet af de danske præster Edvard Mau og Albert Leth. Menigheden lagde mærke til, at prædikenerne nu var væsentligt kortere og mere tematisk opbyggede.

I år 1900 var degnenes oplæsning præget af de danske vækkelsesbevægelser. Man rådede nu over postiller af store indremissionske forkyndere som Carl Moe og Vilhelm Beck men anskaffede også til alle kirker den grundtvigsk prægede postil Naadens Aar af biskop Thomas Skat Rørdam. Den indeholdt prædikener over den nye tekstrække, der var blevet indført i 1885 og nu også kunne anvendes ved de færøske degnes gudstjenester.

I 1950 havde man fået to hele årgange af prædikener på færøsk, idet provst Jacob Dahl, der havde oversat Det nye Testamente og kirkens ritual- og alterbog til færøsk, også havde leveret stof til de første færøske postiller fra 1934 og 1948. Det gjorde selvfølgelig en meget stor forskel, at degnens oplæsning nu kunne foregå på modersmålet.

I dag er der et helt dusin postiller på færøsk, og der udkommer jævnligt nye. Derved har degnene fået et større repertoire, så de kan vælge den prædiken, de synes passer bedst til den aktuelle situation, eller den, der taler mest til dem selv.

Til hverdag har degnene et almindeligt arbejde som lærer, butiks- eller rengøringsassistent, fisker, ingeniør, eller hvad det nu kan være. De fleste kirker har to eller flere degne, så det frivillige arbejde i kirken ikke skal blive en belastning, men fortsat kan være noget, man gør med glæde.

Når præsten holder gudstjeneste, har degnen på Færøerne en ret tilbagetrukket rolle. Men når præsten er borte, er gudstjenesten fortsat degnens ansvar. Da de færøske præster stadig har mange kirker at besøge, er der gennemsnitligt degnegudstjeneste i to tredjedele af kirkerne på Færøerne hver søndag.

Venlig hilsen
Jákup Reinert Hansen
Ph.d og lektor ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet)

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.