Hvilken betydning fik Konstantins toleranceedikt for oldkirken?

Jeg er ved at skrive om Konstantin den Store og er derfor meget interesseret i hans indflydelse på kristendommen. Hvilken betydning fik hans såkaldte toleranceedikt for kristendommen, spørger en læser. Dr.theol. og professor Kurt Larsen svarer

Spørgsmål:

Hej,

Jeg er ved at skrive SRP om Konstantin den Store og er derfor meget interesseret i jeres mening om, hvilken betydning hans såkaldte toleranceedikt havde for kristendommen.

Hilsen
Camilla

Svar:

Kære Camilla

Konstantins toleranceedikt og hans efterfølgende favorisering af den kristne kirke og den kristne tro havde meget stor betydning for kristendommens videre historie. Man taler om den ”konstantinske vending” og bruger betegnelser som den ”før-konstantinske tid” og den ”efter-konstantinske tid” i kirken.

Disse betegnelser viser, hvor afgørende denne begivenhed var. Konstantin regerede en del år (ca. 306 til 337), og han favoriserede kirken mere og mere. Man må derfor skelne mellem, hvad hans toleranceedikt betød i sig selv – og hvad der blev hans politik i de følgende år.

Toleranceediktet fik betydning indadtil i kirken i form af arbejdsro og vækst. Lige før Konstantin havde kejsere forfulgt de kristne til døden. Det betød, at kirken tabte mange medlemmer – dels fordi mange blev dræbt, dels fordi nogle svigtede deres tro for at redde livet. Og man kunne ikke samles frit. Den trængselstid var slut i og med Konstantin.

Nu kunne man igen samles frit. Man fik snart sine kirkebygninger tilbage. Og den vækst, som kristendommen havde oplevet sidst i 200-tallet, kunne nu igen fortsætte. Måske tilmed med større hast, fordi det sikkert virkede fremmende, at rigets kejser stod positivt overfor kristendommen, og måske endda selv var en kristen.

Det nye forhold mellem kejser og kirke fik straks betydning for den måde, hvorpå kirken blev ledet. Kejser Konstantin blandede sig i kirkens indre liv, fordi han vistnok havde en politisk interesse i, at de kristne ikke var splittede indbyrdes.

Hvis kirken skulle være sammenhængskraft i hans rige, duede det ikke, at de kristne var teologisk uenige. Derfor blandede han sig i deres interne strid. Han prægede kirken indadtil, og kirken var på sin side ikke ked af hans engagement. Den politik fortsatte han, og det var også ham, der sammenkaldte til og ledte den første verdensforsamling (synode, kirkemøde) af kristne ledere i år 325.

Toleranceediktet betød, at der blev grundlagt et gensidigt samarbejde mellem statsmagt og kirke, og dette har præget Europa i større eller mindre grad lige siden. Endnu i dag står der i den danske grundlov, at ”kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke”.

Med venlig hilsen
Kurt Larsen
Dr.theol. og professor

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.