Spørg

Hvordan skal man forstå Luthers toregimentelære?

Det var ikke stat og religion, der var adskilt, for begge regimenter (både konger og præster) var forpligtet på Bibelen og kristen tro, skriver professor Kurt E Larsen. Tegning: Rasmus Juul

Hvad havde Martin Luthers toregimentelære og hans holdning til adskillelsen af stat og religion at sige i samtiden og op gennem enevælden, spørger en læser. Professor og dr. theol Kurt E. Larsen svarer og giver eksempler til videre læsning

Spørgsmål om Luthers toregimentelære

Hej Kurt

Jeg sidder pt. og skal til at skrive en større opgave i gymnasiet, hvori jeg vil tage fat på emnet "adskillelse af stat og religion", opgaven skal besvares ved at gøre brug af religionsfaglige og historiske metoder.

Jeg kunne godt tænke mig at gå tilbage i tiden til omkring 1500-tallet, hvor Martin Luther begynder Reformationen i Wittenberg, som derefter spreder sig til det meste af Nordeuropa.

Jeg har meget svært ved at finde materialer, som jeg kan benytte mig af, og som jeg kan analysere for at finde frem til, hvad Martin Luthers toregimentelære og hans holdning til adskillelsen af stat og religion havde at sige i samtiden og op gennem enevælden indtil grundloven bliver indført i 1849, og den evangelisk-lutherske kirke bliver statskirke. Jeg står virkelig og mangler især historiske tekster til at lave udredninger.

Dette er ikke et spørgsmål, som ville have noget relevans for mange andre, tænker jeg, men jeg kunne simpelthen ikke finde andre steder at spørge om dette.

Venlig hilsen
Emilie

Svar fra professor, dr.theol

Kære Emilie

Det er et spændende emne, du har valgt, men også stort! Jeg prøver at skrive lidt og desuden sende nogle litteraturforslag til de enkelte perioder.

Hvad Martin Luthers toregimentelære og hans holdning til adskillelsen af stat og religion havde at sige i samtiden?

Den havde den betydning, at paven og biskopper ikke mere skulle bruge deres tid på politik. Dermed fik de tid til at tage sig af forkyndelsen og kirkens ledelse. Og konger og fyrster kunne regere deres lande uden kirkens direkte indblanding.

Præster prædikede for konger og fyrster og prægede dem derved til at regere på en forsvarlig måde, men de skulle ikke selv sidde i regeringen. Fordi også fyrsterne havde et embede, et ”regimente”, som var indsat af Gud, kunne fyrsten godt gribe ind i kirkens indre forhold og for eksempel afsætte biskopper om nødvendigt.

Det var ikke stat og religion, der var adskilt, for begge regimenter (både konger og præster) var forpligtet på Bibelen og kristen tro. Men de havde hver deres område at arbejde inden for.

Læs eksempelvis:

Luther-teksten "Om verdslig øvrighed" (1528) og sekundærlitteratur Leif Grane: "Evangeliet til verden. Drøm og virkelighed i Martin Luthers liv" (1983), han skriver om emnet, side 147-167.

Hvad havde Martin Luthers toregimentelære og hans holdning til adskillelsen af stat og religion at sige op gennem enevælden?

Luthers tanker blev i enevældens tid tolket på den måde, at kongen suverænt styrede kirkens ydre forhold (ledelse, lovgivning, domsmagt, embedsudnævnelser), mens præster og biskopper kunne koncentrere sig om at prædike og forvalte dåb og nadver.

Der var så ikke reelt tale om nogen ”menighed” i Danmark, men snarere at kongen styrede de religiøse forhold gennem sine embedsmænd – ligesom han styrede postvæsenet gennem andre embedsmænd.

I Danske Lov 1683 var kongen totalt fri til at gøre alt – på nær at ændre Danmarks religion. Han stod også under Gud! Og lovgivningen i Danmark var disponeret direkte efter de Ti Bud.

Læs eksempelvis: Danske Lov 1683 og sekundærlitteratur Kurt E. Larsen: "Fra Kirkens historie 1500-1700" (1998), s. 112-124. 228-244 og Martin S. Lausten: Danmarks kirkehistorie (flere udgaver), 126-150

Hvad havde Martin Luthers toregimentelære og hans holdning til adskillelsen af stat og religion at sige, da grundloven blev indført i 1849, og den evangelisk-lutherske kirke blev statskirke?

Grundloven af 1849 regnede den evangelisk-lutherske kirke for et virkeligt kirkesamfund (ikke bare kongens etat), og den kunne have sin egen ledelse. Det var også meningen, at den skulle have det – det blev skrevet ind i grundloven (”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”).

På den anden side betød arven fra historien, at man aldrig fik lavet en sådan lov, og derfor styres folkekirken stadig af ”kongen” og kirkeministeren. Ligesom i enevælden.

Der kom religionsfrihed i 1849, men i den første tid efter 1849 var over 99% medlemmer af folkekirken, og landet blev regeret som hidtil. Endnu i dag er det jo sådan, at Folketingets åbning starter med en gudstjeneste (en præst prædiker for lovgiverne!), og derefter går Folketinget til arbejdet, uden at nogen præst eller biskop kan blande sig i det. Den ordning bærer præg af, at vi har en luthersk tradition i Danmark.

Jeg har i øvrigt skrevet en artikel om emnet i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2014: ”To-regimente-læren i praksis. Forholdet mellem kirke og stat i Danmark”.

Hilsen
Kurt E Larsen
Professor, dr.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.