Spørg

Hvorfor skal vi tro på kødets opstandelse?

At bekende troen på kødets opstandelse er at forvente og håbe netop dette skrøbelige og dødelige livs oprejsning til herlighed, skriver cand.theol og ph.d studerende Martin Ravn. Foto: Radivoje Pavicic/AP

Begrebet ”kødets opstandelse” står ikke i Bibelen. Hvorfor skal det så nævnes i trosbekendelsen, spørger en læser. Cand.theol. og ph.d.-studerende Martin Ravn svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Hej brevkasse

Jeg undrer mig over, hvor mange ressourcer teologer bruger på at fastholde (og omdefinere) begrebet ”kødets opstandelse”.

Formuleringen ”kødets opstandelse” findes ingen steder i Bibelen. Hvem har formuleret dette? Og hvorfor skal det nævnes i trosbekendelsen?
 
Venlig hilsen
Arne
 
Svar:

Kære Arne,

Den apostolske bekendelse til troen på kødets opstandelse medfører spørgsmålet om, hvad vi skal forstå ved kød. Kødet (græsk: sarx) har flere forskellige betydninger i Det nye testamente. Hos Paulus er sarx lig med menneskets synd, mens det i Johannesevangeliet betegner hele mennesket som skabning i dets modsætning til og afhængighed af dets skaber.

I 1. Korintherbrev kapitel 15 overvejer Paulus med hvilke legemer, de døde skal opstå. Disse overvejelser er foranlediget af, at hans modstandere foragter det jordiske og forgængelige liv.

Foragten for det kødelige kendes også fra senere tider, blandt andet fra den kætterske retning, man kalder gnosticismen. I gnosticismen er sarx alt det, som det gælder for mennesket om at komme fri af. Det protesterer kirkefaderen Irenæus imod.

Ifølge ham hænger kødets opstandelse sammen med, at den Gud, der er livets skaber, også er dets frelser. Og den Gud, der skaber, vil frelse det liv, han har skabt. Netop, kunne vi tilføje, sådan som det kødelige liv nu engang er: forgængeligt og skrøbeligt.

Luther præciserer, hvad der menes med betegnelsen kødets opstandelse. Han siger, at man ligeså godt kunne tale om ligets opstandelse. Er det oprejsningen af Kristus, man bekender troen på, eller menneskets opstandelse? Begge dele! Ja, ifølge Paulus er sammenhængen mellem de to ligefrem ubrydelig. Det er den fornedrede og lidende Kristus på korset, der oprejses til herlighed, ligesom det er det forkrænkelige, syndige menneske (og nogle vil tilføje hele den forgængelige skabning), der ved tidernes ende skal oprejses til herlighed.

Som konklusion på svaret på dit spørgsmål kan vi derfor sige, som Johannes Horstmann engang gjorde: At bekende troen på kødets opstandelse er at forvente og håbe netop dette skrøbelige og dødelige livs oprejsning til herlighed. Og omvendt er håbet om herlighed, kødets opstandelse, ensbetydende med friheden til at leve dette dødsmærkede liv som et godt og saligt liv.

Venlig hilsen
Martin Ravn 
Cand.theol. og ph.d.-studerende 
Læs mere om Martin Ravns forskning her. 
 
 
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Andre læser lige nu