LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørg

Hvordan skal det kristne begravelsesritual forstås?

Jordpåkastelsens ord hjælper os til at forstå dommen som en realitet og tage vores tilflugt til Kristus. Kun da har vi forudsætningen for at tage imod løftet fra dåben, som bliver gentaget ved begravelsen: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” (1. Pet. 1,3), forklarer Michael Lerche Nygaard, der er sognepræst.

Den juridiske side af jordpåkastelsen er selvfølgelig aktuel, uanset om afdøde er kristen, hedning eller ateist. Det, som gør jordpåkastelsen til en kristen handling, er ledsageordene, svarer sognepræst Michael Lerche Nygaard

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvad er årsagen til begravelsesritualet: ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå”? 

Hvor gammelt er det? 

Har det noget med skabelsen at gøre, og at Adam blev skabt af ler?

Venlig hilsen
Lone

Svar

Kære Lone

Jordpåkastelsen er en meget gammel skik, som går tilbage til katolsk tid. 

Vi har bevaret den i den evangelisk-lutherske kirke, og det er der to gode grunde til: Dels har den en juridisk betydning, og dels forkynder den det kristne budskab om liv, død og opstandelse. 

Det juridiske handler om gravfred. Når præsten kaster jord på kisten, er det inspireret af den ceremoni, man brugte i gamle dage, når et stykke jord skiftede ejer. 

Hustruen satte sig på jordstykket, og sælgeren tog en håndfuld jord, som han kastede i kvindens skød. Symbolikken var, at sælgeren ikke blot solgte jordstykket til køberen, men at arveretten til jorden blev ”tilskødet” det afkom, der udgik af kvindens skød. 

Det er fra denne ceremoni, et ”skøde” på en ejendom har fået navn. Det bruges som bekendt stadig i dag om det dokument, som bevidner ejerskabet til fast ejendom.

LÆS OGSÅ: Må man bygge sin egen kiste?

Ved begravelsen udtrykker jordpåkastelsen altså familiens juridiske ret til det stykke jord, graven ligger på. De råder nu over jordstykket, og andre kan ikke inddrage det. Jordpåkastelsen sikrer med andre ord gravfreden. Af samme grund giver jordpåkastelsen ikke mening, uden at der er vidner på den. Nogen skal kunne bekræfte, at den har fundet sted. 

Den juridiske side af jordpåkastelsen er selvfølgelig aktuel, uanset om afdøde er kristen, hedning eller ateist. Det, som gør jordpåkastelsen til en kristen handling, er ledsageordene. Her forkyndes en sammenfatning af den kristne tro om liv, død, opstandelse og dom. 

”Af jord er du kommet” betyder: Mennesket er skabt af jorden (Første Mosebog kapitel 2, vers 7). Mennesket er ikke blot en sjæl eller ånd, som vender tilbage til åndernes rige, men en skabning skabt som en helhed og i hans billede. Her siges altså ikke noget, som en kristen ikke ved og har levet sit liv i lyset af. 

LÆS OGSÅ: Hvordan skal kisten vende?

”Til jord skal du blive” stammer fra Guds dom over menneskene efter syndefaldet. Her får de at vide, at de, ganske som Gud for længst havde advaret dem imod, nu vil komme til at stifte bekendtskab med døden. 

Den havde indtil da været ukendt for dem, men de ville blive særdeles godt kendte med den fremover: ”I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive” (Første Mosebog kapitel 3, vers 19). Ordene afviser al tale om reinkarnation og sjælevandring, og tvinger os til at se dødens alvor i øjnene.

LÆS OGSÅ: Sender man blomster til en muslimsk begravelse?

”Af jorden skal du igen opstå” bliver vistnok ofte misforstået som den glade besked, der efterfølgende modificerer det alvorlige. Mange forstå vistnok formuleringen sådan, at alle uden undtagelse skal opstå til evigt liv hos Gud, uanset hvordan relationen har været til ham. 

Det er en stor misforståelse. Ordene er en forkortet udgave af den grundlov, Bibelen skildrer i Hebræerbrevet kapitel 9, vers 27-28, og som lyder: ”Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham”.

Derfor er ordene ”Af jorden skal du igen opstå” ikke i sig selv festlige. De oplyser os om, at vi hver især efter døden skal møde vores Skaber, som enten vil frelse os eller forkaste os. Derfor ligger Fadervor også i forlængelse af jordpåkastelsen, så vi både kan bede for os selv og for den døde.

Jordpåkastelsens ord hjælper os til at forstå dommen som en realitet og tage vores tilflugt til Kristus. Kun da har vi forudsætningen for at tage imod løftet fra dåben, som bliver gentaget ved begravelsen: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (Peters Første Brev kapitel 1, vers 3). 

Med venlig hilsen
Michael Lerche Nygaard 
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.