Spørg

Hvorfor handler kun den ene af dåbsritualets bibeltekster om dåb?

Den ældste, jeg har døbt, var højt oppe i 80’erne, og hun erkendte blankt, at hun ikke havde mere at komme med over for Gud, end et spædbarn har, skriver sognepræst Kaj Bollmann. Foto: federico igea - Fotolia

Hvorfor indeholder dåbsritualet en bibeltekst, hvor Jesus slet ikke taler om dåb, spørger en læser, der også undrer sig over, hvorfor man har sat to forskellige læsninger fra Bibelen sammen i dåbsritualet. Sognepræst Kaj Bollmann svarer

Spørgsmål:

Kære Brevkasse
 
Hvorfor bruger man Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 13-15 ved barnedåb, når Jesus her ikke taler om barnedåb?

Man bruger det sammen med Jesu ord fra Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 19-20, hvor der tales om dåb. I Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 19-20 tales der netop om en forkyndelse og oplæring, som resulterer i dåb.

Hvordan kan det være, man sætter to forskellige læsninger sammen i ét dåbsritual? 

Kristendommen blev udbredt ved forkyndelse jævnfør Matthæus kapitel 24, vers 14, Lukasevangeliet kapitel 4, vers 43 og Apostlenes Gerninger kapitel 20, vers 20.

Venlig hilsen
Erik

Svar: 

Kære Erik

Det er nu Markusevangeliet kapitel 10, vers 13-16, og ikke Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 13-15, der er en del af barnedåbsritualet. Der er ingen tvivl om, at teksten er kommet ind som en bibelsk underbygning af barnedåb i en tid, hvor denne praksis blev udfordret, blandt andet af baptister og andre voksendåbstilhængere.

Det er rigtigt, at teksten ikke handler om dåb; men den handler om Jesu forbeholdsløse modtagelse og velsignelse af de forudsætningsløse småbørn.

Ved voksendåb i folkekirken anvendes denne tekst ikke, men i stedet Matthæusevangeliet kapitel 8, vers 7-9: ”Bed, så skal der gives jer…”. Det er en anden måde at understrege den lutherske pointe på: Det er ikke vore præstationer, der gør, at vi bliver taget imod i dåben, men Guds nåde: at han velsigner den, der kommer og beder ham, uanset forudsætninger.

Spørgeren mener, at dåbs-/missionsbefalingen i Matthæusevangeliet kapitel 28, som også bruges ved dåben, forudsætter oplæring før dåb. Det er en tolkning, der jo i hvert fald ser bort fra tekstens egen rækkefølge: ”idet I døber dem… og idet i lærer dem”. Den lutherske – og dermed folkekirkens – dåbsopfattelse er, at dåben er indgangen til kristenlivet. Men der er naturligvis, jævnfør Matthæusevangeliet kapitel 28, en uopløselig sammenhæng mellem dåb og oplæring, som det også i dåbsritualet understreges i faddertiltalen.

Spørgsmålet rammer dybt ned i den ældgamle diskussion om barnedåb kontra voksendåb. I folkekirken er dette ikke mere et enten-eller. Vi har et stadigt voksende antal dåb af større børn og voksne, og det betyder naturligvis, at sammenhængen mellem dåb og oplæringen bliver endnu mere nødvendig at understrege. Men det samme gælder grundsynet: dåben er en gave, ikke kvittering for en eksamen i troen. Voksendåb vil gradvis komme til at fylde mere i folkekirken; men det skal naturligvis ikke ændre det fundamentale syn på dåben som gave.

Den ældste, jeg har døbt, var højt oppe i 80’erne, og hun erkendte blankt, at hun ikke havde mere at komme med overfor Gud, end et spædbarn har!

Mange hilsner
Kaj Bollmann 
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.