Spørg

Kræver en speciel urne særlig tilladelse?

Der er selvfølgelig ikke noget nyt i at tænke grønt. Den biologiske side af os vil som ren natur til sin tid og over tid indoptages i naturen, og det uanset om man brændes, begraves eller med skibet går ned med mand og mus, skriver Anders Eyvind Nielsen, der er sognepræst.

Det er menighedsrådet, der i langt de fleste tilfælde fører tilsyn med kirkegården, og som ifølge gældende regler har udformet de vedtægter, der gælder for den pågældende kirkegård, svarer sognepræst Anders Eyvind Nielsen

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg har fundet frem til en speciel type urne med frø fra et træ, så ens aske bliver til et træ, efter urnen er blevet begravet. 

Jeg synes, det er et rigtig fint koncept, men det er ikke lykkedes mig at læse mig frem til, om dette er tilladt i Danmark? 

Skal man have speciel tilladelse fra den enkelte kirkegård, eller hvordan foregår det?

Venlig hilsen
Amalie 

Svar

Kære Amalie

”Lad os omdanne kirkegårde til skove!” lyder opfordringen fra et udenlandsk firma, ”Urnabios”. 

Firmaet oplyser, der er tale om et fuldt biologisk nedbrydeligt produkt. Det nye er, at for uden asken indeholder urnen også et frø. Elementerne, urne – aske – frø, skulle altså med tiden så at sige ”omforme dig til et træ efter dette liv”, hedder det lovende. 

Konceptet vil sikkert sætte mange forskellige følelser og tanker i gang. Dem vender jeg afslutningsvist tilbage til. Men nu til den juridiske og praktiske hovedsag i spørgsmålet.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder døden for en kristen?
 
Der er flere forhold, man skal være opmærksom på. Jeg kan komme i tanke om seks: 

1) Ifølge gældende bestemmelser skal en urne være af et godkendt materiale. 

2) Urnen skal indeholde aske sammen med et identifikationsangivende brændingsnummer og ikke andet. 

3) Urnen skal være sådan konstrueret, at lovens krav om plombering eller forsegling er opfyldt. Ifølge Fælleskrematoriet i Ringsted må urnen altså ikke (efter)lukkes ved limning. 

4) Medbringer man egen urne (selvfølgelig i et godkendt materiale), skal urnen i øvrigt i konstruktion og mål være af en sådan udformning og kvalitet, at urnen uden problemer kan indgå i krematoriets maskinelle påfyldningssystem. 

5) Det er menighedsrådet (kirkegårdsbestyrelsen), der i langt de fleste tilfælde fører tilsyn med kirkegården, og som ifølge gældende regler har udformet de vedtægter, der gælder for den pågældende kirkegård, som kirkegårdslederen (i byen) eller graveren (på landet) udfører sine funktioner efter. Det indebærer, at ledelsen og udførelsen af den daglige drift givet vis i forvejen har planlagt, hvor og hvordan der kan plantes træer og ligeledes har formelle synspunkter på, hvor høje de må være, og hvor længe de må stå; de gældende gravfredningsbestemmelser taget i betragtning. 

6) Da gravdybden for urner tilsiger, at der skal være en halv meter jord over urnen, betyder det, hvis man har fået tilladelse til at nedsætte en urne med frø, at frøet formentlig står alt for dybt til, at der kan komme en plante ud af det. 

Der er således i det hele tage en række ting, man bør være opmærksom på, før man med ”grønne” følsomme forventninger køber nævnte firmas opfordring: ”Lad os omdanne kirkegårde til skove!” Også selv om der kan ligge noget smukt og naturligt i, at kemiske rester i form af aske fra en ligbrænding optages i naturen. Her tillader jeg mig som teolog at udvide perspektivet betydeligt.

LÆS OGSÅ: Må man bygge sin egen kiste?
 
Der er selvfølgelig ikke noget nyt i at tænke grønt. Den biologiske side af os vil som ren natur til sin tid og over tid indoptages i naturen, og det uanset om man brændes, begraves eller med skibet går ned med mand og mus. 

Tager vi de småfilosofiske briller på, ligger næste skridt lige for, ved at den anonyme proces gøres synonym. Det vil sige, når man som producenten bevidst spiller på en betydningsbeslægtet mulig forbindelse mellem bedstefar og et særligt træ. Altså et konkret levet liv, der ”går videre” eller ”genopstår” i form af en bestemt plante. 

En tankegang om et ”lukket kredsløb” vi principielt også finder i visse fjernøstlige religioner (og deres forskellige aftryk i vestlige antroposofiske kredse). 

LÆS OGSÅ: Kan jeg blive begravet uden at være medlem af folkekirken?

Heroverfor ligger det i den jødisk-kristne skabelsestanke, at mennesket hverken lader sig opløse i ren natur eller i ren overnatur. Mennesket er derimod et ”guddommeligt eksperiment af støv og ånd”, som Grundtvig udtrykker det. 

Når den hårdt plagede Job i Det Gamle Testamente siger med et suk, ”for et træ er der håb”, beror det på en smertelig erkendelse af menneskets udsathed eller skrøbelighed. Her set i slående kontrast til træet, der jo kan blive helt op til flere hundrede år, og som passende kan stå som et billede på et liv, hvor forgængeligheden ikke er taget ud af tiden, men dog i det mindste udsat på ubestemt tid. ”Mit folk skal nå træets alder”, som det udtrykkes i en utopisk fremtidsvision i Esajasbogen. 

Med venlig hilsen
Anders Eyvind Nielsen
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.