Må en muslim prædike i en kirke?
Er det i orden at lade muslimer tale i folkekirker i Danmark? spørger en læser. Teolog Henrik Ertner Rasmussen forklarer, at svaret afhænger af, om spørgsmålet er teologisk eller etisk
Spørgsmål
Kære brevkasse
Er det i orden at lade en muslim tale i en dansk folkekirke?
Venlig hilsen
Kaj
Svar
Kære Kaj
Tak for dit spørgsmål.
Forudsætningen for at kunne svare på spørgsmålet er, at det defineres 1) om spørgsmålet handler om det juridiske, eller 2) om spørgsmålet handler om det etiske, det holdningsmæssige.
Under 1) afgøres det af de kirkeretslige bestemmelser. En præst kan godt lade et medlem af et trossamfund uden for folkekirken forkynde under en folkekirkelig gudstjeneste, men det er selvfølgelig under den pågældende præsts ansvar.
Det hed i en gammel bestemmelse, som jeg ikke ved om er afskaffet, at det kunne tillades under forudsætning af, at sognepræsten først holdt en prædiken. Det er for eksempel sket, at en katolik har fået lov at holde en prædiken ved en gudstjeneste i folkekirken, hvor sognepræsten først har holdt en kort prædiken.
Dengang havde man nok ikke tænkt den tanke, at der skulle tages stilling til, om ikke-kristne kunne prædike ved en gudstjeneste i folkekirken. Nu er det sket ved en gudstjeneste, at en imam har fået lov at sige nogle ord, hvor der også blev indflettet et citat fra Koranen, og det har Kirkeministeriets jurister sagt god for.
Handler spørgsmålet om 2) det etiske, bliver det problematisk. Jeg forstår godt, at det kan bringe følelserne i kog, at en repræsentant for et trossamfund, hvis helligskrifter faktisk fornægter centrale punkter i den kristne troslære, kan stå ved en gudstjeneste i en kristen kirke og citere fra Koranen.
I Haderslev nytårsnat i 2016 skete det endda, at der blev citeret fra den første sura i Koranen, som er en bøn om, at Gud vil vejlede menneskene til ”den rette vej”, vejen for dem som Gud har vist sig nådig mod, ikke dem som Han er vred på, ej heller de vildfarne.
Ifølge traditionel muslimsk tolkning er ordene, ”de som Gud er vred på”, møntet på jøderne og ”de vildfarne” - de kristne. Vedkommende imam fik derved forkyndt, i en kristen kirke, at de kristne er vildfarne, og at Gud kun er nådig mod de rettroende, det vil sige muslimerne.
Hvis der på den anden side blot er tale om, at en muslim, hvad enten det er en imam eller en lægmand, bringer en hilsen på sine trosfællers vegne eller ved et møde i kirken taler om et samfundsmæssigt aktuelt emne, er det nok noget, man må bedømme fra sag til sag.
Hvis man fra kirkens side ønsker reel, objektiv indsigt i, hvad repræsentanter fra andre trossamfund tænker og siger om deres egen tro, bør det ske ved at arrangere et møde om det i kirkens sognegård eller lignende og her bede om et oplæg fra for eksempel en muslimsk repræsentant.
Jeg har selv været med til at arrangere et møde i kirkens mødelokale, hvor en rabbiner fortalte om jødedommen set ud fra et jødisk synspunkt. Hvad angår selve det indviede kirkerum, så er min holdning, at det er beregnet til kristen gudstjeneste og forkyndelse af Bibelens budskab eventuelt ved koncerter med kirkelig musik.
Venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Teolog og tidl. generalsekretær i Dansk Europamission
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.