Spørg

Skal jeg virkelig tro på treenigheden?

Læs indledningen til Johannesevangeliet. Her taler evangelisten om Ordet, der var i begyndelsen hos Gud, og det var Gud. Uden det blev intet til af det, som er. Om det ord hedder det videre, at det blev kød, altså menneske, i skikkelse af en ganske bestemt person, nemlig Jesus af Nazareth, skriver sognepræst Jens Kvist. Foto: Stock foto

Er treenigheden noget gedigent vrøvl, der er opfundet af en flok herrer for mange år siden, spørger en læser. Læs sognepræst Jens Kvists svar, hvor han blandt andet beskriver Helligåndens gerning

Spørgsmål

Hej brevkasse

Jeg var på Krogerup Højskole, og en dag meddelte et par mennesker stolt, at de havde meldt sig ud af folkekirken. Jeg sagde, at det er ok at melde sig ud af foreningen, men at de fortsat var i Guds hånd, da deres forældre havde givet dem den største gave, nemlig dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og den velsignelse har de indtil verdens ende. Det faldt ikke i god jord.

Er jeg helt galt afmarcheret, eller smutter man også lige ud af Guds hånd ved udmeldelse af folkekirken?

Jeg har endnu et spørgsmål, nemlig at jeg har det meget, meget stramt med treenigheden, som, jeg mener, er noget gedigent vrøvl, der er opfundet af en flok herrer for ret mange år siden. Behøver jeg virkelig at tro på treenigheden?

(Spørgsmålet er forkortet af redaktionen, red.)

Venlig hilsen
Marianne

Svar

Kære Marianne

Du spørger om to ting, men du er ikke fri for at modsige dig selv. For det første spørger du, om man smutter ud af Guds hånd, fordi man melder sig ud af folkekirken. Nej, det gør man ingenlunde.

Folkekirken er nemlig ikke det samme som Guds rige. Og det begrunder du udmærket selv ved at sige, at man fortsat er i Guds hånd, eftersom ens forældre har givet den største gave, nemlig i form af dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Det er jeg helt enig i, men det er du sådan set ikke selv, eftersom du lige præcis afviser denne treenighed af Faderen og Sønnen og Helligånden som noget ”gedigent vrøvl, opfundet af en flok herrer for mange år siden”.

Læs indledningen til Johannesevangeliet i Bibelen. Her taler evangelisten om Ordet, der var i begyndelsen hos Gud, og det var Gud. Uden det blev intet til af det, som er. Om det ord hedder det videre, at det blev kød, altså menneske, i skikkelse af en ganske bestemt person, nemlig Jesus af Nazareth. Det er altså ikke bare noget, nogle herrer opfandt for mange år siden, fordi de ikke havde andet at give sig til.

Hvis vi ser på trosbekendelsen (som jo er bekendelsen af den treenige Gud), ser vi, at kristendommen har fokus på denne verden: ”Han var i verden og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke,” siger Johannes også i sin indledning. Men han lod sig på den anden side ikke smide på porten, men kommer igen og igen i sit levende ord.

Og her er den 3. trosartikel aktuel: ”Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”.

Hvad det betyder, forklarer Luther på følgende måde: ”Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham…”.

Nej, det er jo præcis det, der er kristendommens hovedpointe: At det ikke er os, der kommer til Gud, men Gud, der kommer til os. Det er ikke os, der søger Gud, men det er Gud, der søger os. Det er det, vi også kalder Helligåndens gerning.

Den tidligere forstander på Askov Højskole, Knud Hansen, har engang sagt: Evangeliet er en fortælling og en påstand. En fortælling om Jesus af Nazareth, og en påstand om, at han var Kristus, den levende Guds søn. Bekendelsen af Jesus af Nazareth som Guds enbårne søn har altid delt vandene. Alle kan nok blive enige om, at han var en klog mand, men så heller ikke mere. Det er det, der ligger i Knud Hansens påstand (som jo altså ikke er hans).

Håber det er svar nok. Ellers må du komme igen.

Venlig hilsen
Jens Kvist
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.