Spørg

Er der syndsbekendelse i folkekirken?

Er der en syndsbekendelse i den folkekirkelige højmesse? Billedet er fra en reformationsgudstjeneste i Haderslev Domkirke i februar 2017. Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto

Jeg vil gerne vide, om syndsbekendelse og absolution er en del af højmessen i folkekirken eller ikke, skriver en læser. Lektor og stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Mit spørgsmål drejer sig om syndsbekendelse og absolution.

Jeg vil gerne vide, om det er en del af højmessen i folkekirken eller ikke. Hvis ikke, hvorfor og hvornår forsvandt det?

Venlig hilsen

Lise

Svar:

Kære Lise,
 
Bekendelse af synd over for Gud og hans tilgivelse derfor er centrale elementer i kristen livspraksis. Af samme grund har man også tidligt udformet liturgiske rammer om begge dele.

Luthersk forstået kan enhver til enhver tid bede Gud om tilgivelse, sådan som det også udtrykkes i Fadervors 5. bøn: ”Forlad os vor skyld.” I Den Lille Katekismus forklarer Luther meningen:

”Vi beder i denne bøn om, at vor Fader i Himlen ikke vil tage vore synder i betragtning og afvise disse bønner på grund af dem; for vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det, men han vil give os alt af nåde. Vi synder jo hver dag meget…”

Af samme grund er Fadervor den kristnes daglige bøn, som ikke kun hører hjemme i kirkens rum og gudstjeneste.

Gennem middelalderen udviklede især den romersk-katolske kirke en bodsinstitution med et detaljeret katalog over alle mulige synder, inddelt efter graden af hvor alvorlige, de var. Der blev ligeledes udarbejdet et system, hvorefter kirkens folk kunne formidle tilgivelse (her brugte man begrebet absolution, som kommer af det latinske ord absolvere, at løse fra noget).

Nogle synder krævede omfattende personlig bod, for eksempel en pilgrimsrejse eller dyre gaver til kirker og klostre, andre kunne afløses gennem skriftemål, enten privat eller offentligt.

Som en del af det offentlige skriftemål udformede man begyndelsen af messen som en kollektiv syndsbekendelse, blandt andet gennem messeleddet ”Kyrie eleison!” Det er et liturgisk citat fra evangelierne i det græsksprogede Ny Testamente; hvor to blinde ved vejen til Jeriko råber efter Jesus: Herre, forbarm dig over os!

Kyrieleddet fulgte med over i de lutherske gudstjenesteordninger efter reformationen, også de danske. I den seneste Højmesseordning for Den danske Folkekirke (1992) er Kyrie ikke et fast led, men det er valgfrit. (Se Den Danske Salmebog s. 809.)

Dog er den kollektive syndbekendelse antydet i den faste indgangsbøn: ”Jeg er kommet ind i dit hus for … at jeg af dit Ord kan lære at sørge over/for mine synder…”.

I fastetiden, på Langfredag og Bededag kan højmessens kirkebøn erstattes af Det store Litani – en liturgisk og musikalsk formet syndsbekendende vekselbøn mellem præst og menighed (Salmebogen s. 814f.)
 
Nogle steder bruger man ritualet for det kollektive, liturgiske skriftemål, umiddelbart inden gudstjenesten begynder (salmebogen s. 841). Her læser præsten et trøstende bibelord og udtaler en fælles syndsbekendelse i bønsform.

Så knæler de skriftende ved altret, og med håndspålæggelse på hver enkelts hoved udtaler præsten absolutionsordet: ”På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld … tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.” I denne liturgiske form er Skriftemålet ikke en integreret del af gudstjenesten; men for de, der skrifter, en nødvendig forudsætning for at kunne deltage i den.

Endelig må det fremhæves, at nadveren jo rummer fuld og hel absolution, fordi Kristi indstiftelsesord kalder den ”… den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse…”

I den katolske kirke kan kun en præst udtale ordene: Ego te absolvo! som betyder ”Jeg løser dig” (fra dine synder). I den lutherske kirke kan enhver træde frem med bøn om tilgivelse både på egne og et medmenneskes vegne.
 
Jørgen Kjærgaard
Lektor, adjungeret professor og stiftskonsulent