Spørg

Præst: Dommedag kan foregå i Helvede eller nede i Brugsen

Vi skal passe på med at tænke så bogstaveligt om, ”hvor” dommedag finder sted, skriver sognepræst Anne Louise Nielsen. Foto: colourbox.com

Hvordan vil dommedag foregå, og hvor vil det ske, spørger en læser. Sognepræst Anne Louise Nielsen svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Jeg er i gang med et projekt om dommedag, og jeg har nogle spørgsmål:

1) Hvad tænker I på, når jeg siger dommedag? 
2) Hvordan tror I, at dommedag vil ske?
3) Hvor vil det ske?

Venlig hilsen
Malene

Svar:
 
Kære Malene,

Første spørgsmål:
Jeg tænker først og fremmest på Bibelens beskrivelse af den dag, hvor verden går til grunde, (bedste beskrivelse findes i Matthæusevangeliets kapitel 25 vers 31-45 samt 1. Korintherbrev kapitel 15, vers 12-28, prøv at slå op!). Dagen har forskellige navne, bl.a. ”dommens dag,” ”vredens dag” og ”forløsningens dag”, og der har især været to forklaringer på spil:

1) på dommedag slutter alting, 2) efter denne verdens undergang kommer en ny (og meget bedre) verden.

Tanken om en ny verden kombineres som regel med, at alle mennesker (inklusiv de, som allerede er døde, men som Jesus vækker) på dommens dag skal stå til regnskab over for Gud for deres handlinger her i livet, og de gode vil leve videre. På den måde synes der både at være en verdensomspændende dommedag og så hvert enkelt menneskes egen dommedag, når han/hun skal dø og gør sit liv op.

Hvis du så spørger om, hvor den kristne tanke om dommedag stammer fra, så har den været central i jødedommen for det, som man kalder ”jødisk eskatologi” (”læren om de sidste tider”). Du kan se et spor af det i Joel 2.1 og Daniels Bog (godt 100-tallet f.Kr.) kapitel 12 vers 13, som er gamle jødiske tekster. Det nævnes endnu tidligere i persisk religion i kraft af profeten Zarathustra (godt 600t f.Kr.), hvor den gode og den onde gud kæmper mod hinanden om herredømmet over verden, som heldigvis ender med det godes sejr.

Andet spørgsmål:
I Matthæus kapitel 25 vers 31-45 får vi en beskrivelse af, hvordan dommedag kan tænkes at foregå, nemlig at Menneskesønnen/Jesus kommer i al sin pragt, sammen med alle englene, og indtager sin herlige trone. Og alle jordens folk stiller sig op foran tronen for at blive dømt på deres handlinger (præcis ligesom i en retssal), og han skiller de retfærdige, som får evigt liv, fra de uretfærdige, som skal gå bort til evig straf. For de sidstnævnte må dommedag være den værst tænkelige begivenhed.

En gruppe, som laver præcise forudsigelser om dommedag, er Jehovas Vidner. Endelig er ideen om dommedag (også ikke-religiøst) meget brugt i populærkulturen, fx filmen ”Armageddon” (1998) eller Lars von Triers ”Melancholia” fra 2011. Jeg husker selv tydeligt nytåret 2000, hvor en del folk frygtede for dommedag, da mange computere ikke kunne håndtere de nye tal.

Tredje spørgsmål:
Med evig straf tænker vi nok straks på Helvedes flammer og konstant pinsel, ligesom vi med evigt liv tænker på at være i himlen, hvor det hele tiden er rart. Der er heller ingen tvivl om, at tanken om dommedag gennem historien har været meget misbrugt til at skræmme mennesker. Men vi skal passe på med at tænke så bogstaveligt om, ”hvor” dommedag finder sted.

For at sige det lige ud: Dommedag kan foregå i Helvede eller nede i Brugsen. Ideen om en regnskabets time er ikke mærkelig for os; den kan komme på en skoleelevs eksamensdag eller den kan komme, når man pludselig indser, at man i mange år har handlet egoistisk og skubbet andre mennesker væk. På samme måde med det at få evigt liv; det kan komme på dommedag, men det kan også komme, når vi modtager frelse eller tilgivelse midt i vores liv.

Anne Louise Nielsen
Cand.theol og sognepræst
 

Andre læser lige nu