Skal jeg tro bogstaveligt på kødets opstandelse?

Jeg har svært ved at tro på kødets opstandelse. Skal jeg virkelig slæbe rundt på min brugte og ødelagte krop, når jeg er død, spørger en læser. Sognepræst Jens Kvist svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Min søn skal konfirmeres, og vi sidder derfor og taler om trosbekendelsen. Jeg opfatter mig selv som kristen, men jeg har så svært ved at forstå, at jeg skal tro på kødets opstandelse.

Jeg vil så nødigt slæbe rundt på mit kød og min krop, når jeg er død. Min brugte og ødelagte kræftkrop vil jeg gerne efterlade her på jorden. Håber sådan, jeg får en fin ny en med smukke vinger og uden operationsar.

Skal jeg virkelig tro på, at jeg skal have den gamle brugte sæk med mig?

Hilsen Ida

Svar:

Kære Ida

Først må jeg sige, at det er yderst prisværdigt, at du i forbindelse med din søns konfirmation sætter dig sammen med ham og gennemgår trosbekendelsen. Det ville jeg ønske, nogle flere forældre ville gøre!

Derefter vil jeg sige, at du ingenlunde er den eneste, der har problemer med udtrykket ”kødets opstandelse”. Kingo kalder, ligesom du, sin krop for en sæk, ja ligefrem en ormesæk (Den Danske Salmebog nr. 761 vers 6). Med det udtryk siger han, at han da udmærket godt ved, hvad der sker med hans krop, når den lægges i jorden.

Det Nye Testamente er ikke entydigt. Under den natlige samtale med Nikodemus (se Johannesevangeliet kapitel 3) siger Jesus: ”Hvad der er født af kødet, er kød (underforstået: og må gå al kødets gang). og hvad der født af Ånden, er Ånd”. Mens Jesus siger til sine bange disciple: ”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke en af dem falder til jorden uden Gud. Men på jer er selv alle hovedhår talte”.

Med andre ord: Kødets opstandelse er en påstand om, at Gud aldrig slipper sit menneske, end ikke dér, hvor vi må give slip på os selv. Nærmere kommer vi det ikke. Udtrykket ”kødets opstandelse” skal nok ses som en modsigelse til tanken om sjælevandring (reinkarnation).

Så det udtryk skal ikke tages så helt bogstaveligt. Det skal forstås sådan, at Gud tager sig af sit menneske, også efter døden. Men hvordan siger det ikke noget om. Lazarus fortalte heller ikke noget om, hvordan der var ”på den anden side”. Og det gjorde Jesus for resten heller ikke!

Håber, det er svar nok. Ellers må du skrive igen.

Med venlig hilsen
Jens Kvist 
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.