Var Jesu korsfæstelse og død kun et skuespil?

Ruben Enaje is hoisted by volunteers after he was nailed to a wooden cross during a reenactment during Good ...

Centrum i min tro er, at skaberen og herren over verden (kosmos) blev henrettet som et lam på langfredag, skriver adjungeret professor Knud Jørgensen. Billedet viser et passionsspil (en dramatisk gengivelse af Jesu lidelseshistorie) i byen Cutud på Filippinerne. Foto: AP/Linus Escandor II

Dramaet var ikke iscenesat af hverken menneskelige eller guddommelige instruktører. Jesu lidelse og død var virkelig
Knud Jørgensen, adjungeret professor

Kan det tænkes, at Jesus korsfæstelse og død var nøje planlagt akkurat som i et skuespil, spørger en læser. Adjungeret professor Knud Jørgensen svarer på spørgsmålet


Spørgsmål:

Kære brevkasse,
 
Mon nogen i panelet har haft den tanke, at Jesus korsfæstelse og død var nøje planlagt som i et skuespil, og at alle roller var besat af mennesker, som det beskrives. Disse kan derfor ikke være skyldige og bør derfor ikke på nogen måde dømmes. Tænk hvis en eller anden havde forhindret det i at ske. Så havde der ikke været megen kristendom tilbage?

Venlig hilsen
Søren

Svar:

Kære Søren,

Beretningene om Jesu korsfæstelse, død og opstandelse kan læses som et drama, hvor Gud og Satan kæmper om magten.

Helt fra Jesu dåb i Jordanfloden tegner evangelierne et billede af Jesus på vej mod lidelse og død – i kamp med modstandere og åndsmagter; ja tilmed i strid med disciplene, som ikke forstod, hvorfor Jesus måtte lide og dø. Helt til det sidste kæmper Peter imod, tilmed med sværd og vold.

Hele lidelseshistorien, som optager hovedparten af evangelierne, er et drama: Indtoget i Jerusalem palmesøndag, påskemåltidet med disciplene skærtorsdag, Jesu anfægtelse og arrestation i Getsemanehaven, forhørene hos Pilatus og ypperstepræsten, Jesus som piskes, hånes og krones med en tornekrone, vandringen langs Via Dolorosa (Smertens vej) til Golgata, korsfæstelsen, Jesu råb på en Gud, som har forladt ham og til sidst Jesu død og begravelse. 

Men noget skuespil var det ikke. Dramaet var ikke iscenesat af hverken menneskelige eller guddommelige instruktører. Jesu lidelse og død var virkelig og var ikke et skuespil. Havde det været et skuespil, ja, så ville der, som du siger, ikke have været megen kristendom tilbage. Hvis Jesu død og Jesu opstandelse var et skuespil, en fiktion, så ville kristentroen være tom. Så ville min tro være forgæves, og jeg ville fortsat være en fortabt synder, som apostelen Paulus siger (1. Korintherbrev kapitel 15, vers 17f).
 
Centrum i min tro er, at Skaberen og Herren over verden blev henrettet som et lam langfredag. Jesus Kristus – korsfæstet og genopstanden - er for mig blevet nøglen til at forstå virkeligheden og historien. Historiens midte hænger på et kors. Korset er et kæmpedrama, men ikke et skuespil, for her tror jeg, at Gud vandt over djævel og død og magter og myndigheder midt i magtesløshed og sårbarhed. Gud viste sin magt under dens modsætning: Magtesløshed. Kristus var Guds sår i en såret verden. Påskemorgen bevidner, at sejren er vundet.

"Lad dem bare slå os ihjel langfredag. Vi narrer dem påskemorgen", sagde forfatteren Kaj Munk.

Hvem er skyldig i kors og død? I historiens løb har man givet jøderne skylden. Det er for letkøbt. Vi er vel alle ‘skyldige’ – også når vi rejser nye kors i en såret verden, i Mosul, Aleppo og Nigeria. Men jeg tror, at Kristi kors bevidner, at Gud allerede har vundet over alle de, som rejser nye kors i dag og i morgen.
 
Knud Jørgensen 
Adjungeret professor, tidligere direktør og missionær