Spørg

Hvornår opstod kristendommen?

"Nogle af de tidligste kristne menigheder mente, at de faktisk var de ”rigtige” jøder, fordi de troede på den sande messias (Kristus), og først da de traditionelle jødiske samfund begyndte at fryse dem ud, måtte de indse og komme til klarhed over, at kristendommen var noget i sig selv." På billedet ses en bronze relief af Aksel Hansen, "Kristus Bespottes". Foto: SMK

Hvor gammel er kristendommen, undrer en læser sig. Jørgen Kjærgaard, adjungeret salme- og kirkehistoriker ved Aarhus Universitet, svarer.

Hej brevkasse

Jeg har undret mig lidt over, hvor gammel kristendommen egentlig er, og hvornår den opstod?

Hilsen Melanie

Hvor gammel er kristendommen – og hvornår opstod den?
Umiddelbart skulle man synes de to ting ville være et og det samme; men det er knap nok tilfældet. Det indser man, hvis man begynder med det sidste spørgsmål.

Hvornår opstod kristendommen – det kan der faktisk gives flere svar på. Man kan jo sige, at kristendommen begyndte, da nogen begyndte at tro på, at tømrersønnen Jesus fra Nazareth er Kristus. Det skete allerede, mens Jesus levede. Det mest berømte eksempel er beskrevet i Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente (Matt kap. 16, v.13-16) som fortæller om en samtale, måske en undervisningssituation, hvor Jesus spørger sine disciple (elever) om, hvad folk sådan går og siger om ham. Det kommer der forskellige svar på. Så spørger Jesus disciplene direkte – hvem mener I så, at jeg er – og en af dem, Simon Peter, udbryder: ”Du er Kristus, den levende Guds søn!”.

Navnet eller ordet kristos er den græske gengivelse af det hebraiske messias, der betyder ”Den salvede”. Det var navnet på den præstekonge, jøderne på den tid gik og ventede på. En hellig kriger, der skulle smide de romerske besættelsestropper ud af landet og genoprette et nyt Israel. Peter får altså sagt hele to afgørende ting: først at den messias, alle ventede på, er kommet, og at det er Jesus der er denne ventede konge – men også, at Jesus er selveste Guds søn. Det er jo faktisk en slags trosbekendelse. Og spørger du en katolik, vil vedkommende måske sige, at her begynder kristendommen – for apostlen Peter har en høj status i den romersk-katolske tradition.

Man kunne også sige, at kristendommen begynder der, hvor mennesker i fællesskab for første gang foretager sig noget, der udelukkende gøres af kristne. Så ville man måske pege på skærtorsdag, hvor Jesus og disciplene er sammen for at fejre den jødiske påske (til minde om israeliternes befrielse fra slaveriet i Egypten mange århundreder tidligere). Ved den lejlighed gør Jesus noget, som i enhver jødes øjne er fuldstændig forkert: Han ser bort fra det slagtede lam og de bitre urter, som er det jødiske påskemåltids vigtigste symbolske elementer (lammets blod får døden til at gå forbi, urterne minder om slaveriets bitre trældom) – og i stedet tager Jesus det mest dagligdags, nemlig brødet, som hørte med til hvert eneste måltid og det mest sjældne, festens vinbæger – og byder dem rundt som tegn på hans slagtede legeme og blod. Akkurat dér er udgangspunktet for det, som bliver til kristendommens nadver, som gentages hver gang der er altergang om søndagen i kirken. Så man kan også sige, at kristendommen begyndte påskemorgen ved en tom grav.

Men vi er ikke helt færdige. Kristendom er troen på den korsfæstede og opstandne frelser. Så vi skal videre fra skærtorsdag til langfredag, hvor Jesus døde på korset og blev begravet og til den følgende søndag, hvor han rejstes af graven og blev både mødt og oplevet som levende og nærværende. Først af nogle bange kvinder, så af nogle tvivlende mænd – og til sidst af en hård jøde, Paulus, der havde forfulgt dem, som sagde, at de havde mødt og troede på at Jesus var opstået fra de døde. Paulus blev den, der bragte kristendommen fra Jerusalem og ud i verden, så mennesker, der aldrig selv havde hørt eller set Jesus, alligevel blev overbevist om, at han er Kristus, den levende Guds søn. Så man kan også sige, at kristendommen begyndte med den første kristne prædiken – på pinsedag, 50 dage efter påsken, og i årene derefter, hvor de første kristne menigheder blev dannet i byerne rundt om Middelhavet.

Man regner med, at Jesus blev korsfæstet og begravet – og opstod – omkring år 33. Paulus' missionsrejser er svære at datere, men foregik mellem cirka år 40 og 57.

Nogle af de tidligste kristne menigheder mente, at de faktisk var de ”rigtige” jøder, fordi de troede på den sande messias (Kristus), og først da de traditionelle jødiske samfund begyndte at fryse dem ud, måtte de indse og komme til klarhed over, at kristendommen var noget i sig selv. Denne proces rækker helt frem mod det første århundredskifte – så man kan også sige, at kristendommen begynder som en proces, der forvandler en lille jødisk sekt til en egentlig kristen kirke i perioden fra cirka år 33 til 100.

Med venlig hilsen

Jørgen Kjærgaard

Jørgen Kjærgaard er adjungeret professor i salme- og kirkehistorie ved Aarhus Universitet