Er Gud dobbeltmoralsk, når Han siger, man ikke må slå ihjel, men alligevel oversvømmer jorden?

En læser undrer sig over, hvorfor der i De 10 Bud står, at man ikke må slå ihjel, men i fortællingen om Noas Ark dræber Gud med syndfloden en masse dyr og mennesker. Sognepræst Michael Lerche Nygaard forklarer nærmere

Spørgsmål:
Hej Kristendom.dk

Jeg har undret mig meget om dobbeltmorale hos Gud og har derfor nedenstående spørgsmål til jer.

Et af De 10 Bud handler om, at man ikke må slå ihjel, men i historien om Noas ark oversvømmer Gud jorden og vælger kun at redde Noa, hans familie og to af hvert dyr. Hvordan hænger det sammen?

Mvh Sebastian

Svar:
Kære Sebastian

Tak for dit spørgsmål. Der er ikke tale om dobbeltmoral, men om en stærk retfærdighedssans fra Guds side.

Måske har vi i den kristne kirke somme tider tænkt for ”bedstefaragtigt” om Gud. Så forestiller vi os, at han nærmest er en slags menneske, bare lidt forstørret, og at han nok vælger at være ligeglad med verden, for ikke at ødelægge den gode stemning. Hvis man på den måde kun ser Gud som en udvidet udgave af en selv, falder man nemt for den slags banaliteter.

Men Bibelens Gud er hævet over sit skaberværk. Han er suveræn og engageret i den verden, han har skabt. Og når han ser den blive mishandlet, vækker det hans vrede. Så vred blev han på Noas tid, at han pakkede det skabte sammen og begyndte forfra. Historien om Noas ark regnes af mange for en nuttet børnefortælling, hvor dyrene to og to går ind i en båd til en hyggelig fætter, der så sejler en tur med dem. Men Noa-fortællingen handler om menneskers og verdens dom og undergang under Guds vrede. Den er en stærk påmindelse om, at vi mennesker ikke bare kan te os som vi vil, men må stå til ansvar for vore handlinger og dispositioner.

Fortællingen om Noas ark har sin baggrund i, at menneskeheden allerede hurtigt efter syndefaldet degenererede så meget i moralsk forstand, at Gud valgte at nulstille stamtræet. Gud så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. Det gjorde Gud bedrøvet, og han fortrød, at han havde skabt menneskene. Det nye udgangspunkt skulle være Noa og hans familie, som ønskede at leve efter Guds bud. At menneskeheden inden da havde nedkaldt en straf over sig, i form af en global naturkatastrofe, var ikke Guds fejl. Menneskene tog oven i købet naturen med sig i faldet, ligesom de første mennesker også havde gjort, da de blæste på Guds gode vilje. Fra da af indfandt døden sig i verden, både dyr og mennesker blev rovgriske og så videre.

På den baggrund kunne Gud straffe mord og ondskab med død, uden at være uretfærdig af den grund. Jesus distancerer sig heller ikke fra Guds handlemåde, når han omtaler Noa-fortællingen i sin egen forkyndelse. Han siger derimod, at den er en advarsel til os, der lever nu, om ikke at leve uansvarligt. Der vil nemlig komme en dommedag, siger han. Og da vil mennesket, som blæser på Guds vilje, blive revet bort, ligesom de mennesker og dyr, der blev revet væk af vandmasserne i Noas dage (Lukasevangeliet kapitel 17, vers 20-36). Jesus nævner også, at den kristne dåb er redningen, ligesom nogle få blev frelst gennem vandet på Noas tid (Første Petersbrev kapitel 3, vers 20-21). Så Noa-fortællingen er stadig yderst aktuel, og hverken banal eller selvmodsigende. Det er vigtigt at tage til efterretning, at Gud tager sine mennesker så alvorligt, at han kræver os til regnskab for vores liv og relation til ham.

Lige så vigtigt er det, at Jesus i Det Nye Testamente lader sig gå til bunds i den straf, som menneskene nedkalder over sig. På den måde påtager han sig den, så vi kan gå fri. Men det er en anden historie, som jeg håber, at du også vil spørge til.

Med venlig hilsen
Michael Lerche Nygaard
sognepræst,
Kristkirkens Sogn, Kolding

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.