Spørg

Er jeg en synder?

En læser føler, at hun er en synder. Hun efterspørger hjælp til, hvordan hun skal tackle følelsen. Foto: Leonora Chan/Millennium Images/Ritzau Scanpix

En læser er ved at miste troen, da hun føler, at alt hvad hun gør er en synd. Alle mennesker synder, og det bliver vi som mennesker nødt til at erkende, men Gud tilgiver os, skriver Karen M. Larsen og Lone Skov Al Awssi

Spørgsmål:
Kære brevkasse

Jeg skriver til jer, da jeg langsomt er ved at tvivle på min tro. Jeg har altid været en troende kristen, men som årene er gået, og man har snakket med mange forskellige kristne verden over, bliver jeg ved med at løbe ind i de samme dilemmaer.

Et af dilemmaerne er, at jeg ikke kan komme i himlen, hvis jeg ikke når at bede om tilgivelse for alle mine synder, inden jeg dør. Dør jeg i morgen, og jeg ikke har bedt om tilgivelse for det, der skete i eksempelvis sidste uge, så er det bare ærgerligt, og jeg vil ikke blive lukket ind i himlen, da jeg er "uren".

Det andet, der plager mig meget er, at mange kristne mener, at det er en synd at være kærester eller at gifte sig med en, der er ikke-troende eller har en anden religion. Hvad nu hvis man alligevel bliver gift i en kirke? Lader vores kommende børn blive døbt og konfirmeret? Og at jeg bliver ved med at dyrke min tro, er jeg så stadig synder? Selvfølgelig vil jeg være ked af, hvis min mand ikke kom med i himlen, men jeg troede før på, at vores Gud, som er så kærlig, måske ville kunne tilgive de, der ikke er troende, da Guds kærlighed ingen ende har.

Jeg dater i øjeblikket en mand, som jeg er meget forelsket i, men allerede nu hører jeg, at jeg skal passe på ikke at synde ved at have beskidte tanker, når jeg for eksempel kysser ham, og at jeg ikke bør sove med ham, som vi gør, selvom vi aldrig har sex. Jeg føler, at jeg synder hele tiden. Alt det, der faktisk gør mig glad og tilfreds er åbenbart en synd.

Hvordan skal jeg tænke efterhånden?

Jeg gider ikke gå op i det længere, hvis jeg alligevel synder ved alt, hvad jeg gør. Jeg ønsker ikke at blive en bitter ateist, som mange andre er. Håber I kan guide mig i, hvad der er en synd, og hvad jeg skal tænke.

Håber jeg hører fra jer snarest!

Med venlig hilsen
Line
24 år

Svar et:
Kære Line

Dine spørgsmål berører to centrale temaer for kristendommen, nemlig menneskesynet og gudssynet. Det vil sige hvad tror kristendommen om mennesket, og hvad tror kristendommen om Gud.

Lad os starte med menneskesynet. Et helt centralt træk ved luthersk kristendom er overbevisningen om, at vi alle sammen er syndige mennesker. Intet menneske på denne jord kan undgå at synde og det dagligt. At være et syndigt menneske er altså et grundvilkår for os alle sammen. Ingen af os, hverken du, jeg, eller noget andet menneske på denne jord er derfor ”gode nok” eller ”rene”. Vi kan aldrig være gode nok af egen kraft, vi kan ikke rense os selv, hverken med bønner, ved at holde regler eller på nogen anden måde betale for Guds kærlighed. Men et lige så centralt budskab som den lutherske kristendom har er, at det slet ikke er noget problem. Det er ganske ligegyldigt, at du og jeg og alle andre ikke er gode nok, for Jesus har ved at dø på korset gjort os gode nok i Guds øjne.

Og hermed er vi inde på gudssynet. Gud elsker og frelser os ikke, fordi vi har fortjent det, men fordi han bare vil, fordi han er i stand til at elske os svage og hjælpeløse mennesker.

De fleste religioner fungerer efter ”noget for noget” princippet. Man giver guderne eller Gud noget (ofre, bønner, gode gerninger etc.), og så forventer man at få noget igen. Og det er ganske naturligt, at man tænker på denne måde, for sådan fungerer vores samfund jo ofte. Jeg liker dine Facebook opdateringer, hvis du liker mine, jeg lufter din hund, hvis du kigger efter mine blomster, når jeg er på ferie etc. Men sådan fungerer Gud ikke i henhold til kristendommen. Hvis kristne har fortalt dig, at du kun kan blive frelst, hvis du har angret alle dine synder før din død, eller at du ikke kan komme i himlen med mindre, at du fri fra seksuelle følelser indtil ægteskabet, så har de, efter min bedste overbevisning, misforstået hvad kristendommen handler om. Jesus døde på korset for at du, jeg og alle, der tror på ham, ikke længere behøver at bekymre os om vores frelse, om vi er gode nok, om vi er rene. For Jesus har frelst os, gjort os gode nok i Guds øjne og renset os med sit eget blod.

Så at være kristen indebærer at være ydmyg nok til at kunne håndtere vores syndighed – at vi dag for dag svigter i forhold til kærlighedens lov – og at have tillid til, at Jesus har frelst os, og vi derfor vil komme til at leve for evigt sammen med ham i den kommende verden.

Bedste hilsner
Karen M. Larsen
Lektor i historie og religion ved Frederiksberg VUC & STX

Svar to:
Kære Line

Tak for dit spørgsmål om kristendommens syn på synd.

Du skriver ikke, hvilken kristen religion du tilhører, det gør ikke noget, for forestillingen om synd er grundlæggende i kristendommen.

Arvesynden kender vi fra Første Mosebog, hvor Adam og Eva synder og bortvises fra Edens Have. Adam og Eva var skabt af Gud og derfor oprindeligt perfekte, ikke syndige mennesker. Efter syndefaldet har vi alle del i arvesynden. Men med Jesus viser Gud en vej ud af synden, idet han dør på korset og påtager sig alle menneskers synder. Bemærk alle mennesker - uanset religion og tro, både syndere og ikke syndere.

Der skelnes også mellem forskellige synder. De alvorlige dødssynder, som kræver at man indtrængende og af hele sit hjerte beder om tilgivelse og råder bod, og de almindelige svaghedssynder eller laster. Sidstnævnte bringer os bort fra Gud, fordi vi falder for vores fristelser, men de afskærer os ikke fra Guds nåde.

Hvad er så Guds nåde? I Bibelen kan man mange steder læse om Guds nåde. Både i Det Gamle og Nye Testamente.

Læs selv for eksempel meget smukt i Salme 145, 8-9:

”Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.”

Eller i Det Nye Testamente Paulus brev til Romerne kapitel 5, der handler om nåde og det at få fred med sig selv og Gud.

Du skriver, at du har talt med andre kristne, som fortæller dig, at du konstant synder og skal bede om tilgivelse hele tiden, for ellers kommer du ikke i Himlen. Det er meget trist, at du bliver udsat for det pres, og det er ikke hverken kærligt eller kristent. Næste gang det sker, så beder du dem lige slå op på Mattæus kapitel 7 1-2 og 12. Hvor Mattæus fortæller os, at vi ikke skal dømme andre og i øvrigt være mod andre, som vi ønsker, at de skal være mod en selv.

Du vil få mere glæde af selv at læse i Bibelen, i stedet for at lytte til andres meget strenge og selvretfærdige udlægninger af teksten.

Med hensyn til din kæreste, som angiveligt ikke er kristen, så kan jeg forstå, at han er meget tolerant og intet har imod, at I bliver gift i din kirke, og at jeres børn både skal døbes og konfirmeres. Tag udgangspunkt i det og glæd dig over jeres kærlighed i stedet for at tænke på synd hele tiden.

Selv meget troende mennesker, mennesker som er stærke i deres tro, tvivler og har mørke tanker. Læs Moder Teresas dagbøger, i mere end 50 år ”vandrede hun i mørke”. Hun mistede aldrig troen på Guds eksistens, men hun var forpint, fordi hun ikke mærkede det mindste glimt af Guds tilstedeværelse i hendes liv og følte sig som en synder.

Pave Frans har ofte sagt: ”Gud bliver aldrig træt af at tilgive; det er os, der bliver trætte af at bede om Hans barmhjertighed.”

Så fortvivl aldrig. Læs især det Nye Testamente og bær over med dig selv, for det gør Gud.

Held og lykke, Line.

Venlig Hilsen
Lone Skov Al Awssi
Katolik og gift med en muslimsk mand

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.