Spørg

Er det kun en præst, som kan afholde gudstjeneste?

Kan andre medlemmer af menigheden afholde en gudstjeneste, eller er det kun forbeholdt præsten, vil en læser vide. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En læser vil vide, hvilke regler der er i forbindelse med gudstjenesten. Sognepræst Leif G. Christensen svarer, at en gudstjeneste planlægges forskelligt alt efter kirkesamfundet

Spørgsmål:
Kære brevkasse

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende gudstjenester, som jeg kom til at tænke på. De er:

Skal man være præst, eller må et medlem af menigheden afholde gudstjenesten? Og i så fald hvad skal der til?

Er der nogle bestemte regler/retningslinjer, som der skal overholdes i forbindelse med, at man afholder en gudstjeneste?

Jeg håber, I vender tilbage med et svar.

Mvh. Mathias

Svar:
Kære Mathias

En gudstjeneste planlægges i Danmark forskelligt fra kirkesamfund til kirkesamfund. Det er typisk de enkelte ledelser af kirkesamfundene, som beslutter, hvem der skal have ansvaret for gudstjenestens gennemførelse.

Når det drejer sig om Folkekirken, er det alene folkekirkens biskopper, som fastlægger ritualet for gennemførelse af en højmesse. Den senest vedtagne højmesseordning i Folkekirken stammer fra 1992. Det er den lokale præst, der har ansvaret for gennemførelsen af denne gudstjenesteform. Præsten kan dog overlade dele af gudstjensten til andre medlemmer af menigheden. Det kan være en læsning fra Bibelen, en bøn osv. Det er dog kun en ordineret præst, som må forestå dåb og nadver under gudstjenesten. Der kan dog være lokale undtagelser, hvor præst og menighedsråd i fællesskab har fået biskoppens tilladelse til at ændre højmessens form.

Ønsker man derimod lokalt at gennemføre en temagudstjeneste eller en særgudstjeneste ud over højmessen, er der i reglen ret frie rammer, hvis præsten og menighedsrådet er enige om forløbet.

Alle menigheder i Folkekirken har en præst til at forestå for den lokale gudstjeneste, og der er mig bekendt ikke steder, hvor man holder gudstjeneste uden en præst. Man har ind i mellem diskuteret muligheden for at holde såkaldte lægmandsgudstjenester, hvor man af forskellige grund mangler en præst. En tradition som man bl.a. kender fra Færøerne. Dette vil kræve den lokale biskops tilladelse.

Der er selvfølgelig mange kirkelige arrangementer også i selve kirkerummet, hvor præsten ikke deltager. Her vil man typisk navngive arrangementet som en andagt, sangaften, koncert eller lignende. Sådanne arrangementer er alene menighedsrådets ansvar.

Bedste hilsner
Leif G. Christensen
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.