Hvorfor henvender præsten sig til babyen i dåben, når babyen ikke kan svare?
En læser undrer sig over, at præsten henvender sig til babyen i dåben, når babyen ikke har et sprog til at svare. Det er vigtigt at fastholde opmærksomheden på barnet i dåben, svarer pensioneret præst Johannes Værge
Spørg:
Kære Kristendom.dk
Jeg har nogle spørgsmål omkring selve dåben og ritualet, som jeg undrer mig over, og håber at få noget opklaring på.
Det første spørgsmål handler om selve dåbsritualet. Når barnet, som bliver døbt, får vand, spørger præsten barnet, om det vil døbes i denne tro, og gudmor eller gudfar svarer på barnets vegne. Da jeg tænker, at babyen ikke kan svare for sig selv, hvorfor er det så, at man ikke konkret siger; "vil du på barnets vegne døbes i den kristne tro?" i stedet for; "vil du døbes i denne tro?". Jeg kan godt forstå det, hvis det er en voksendåb, og man kan svare for sig selv, men hvorfor er det, at man ikke går ind og siger: "Vil du på barnets vegne?".
Mit andet spørgsmål handler om faddertiltale. Skal det være præsten, der har sin egen, eller må man selv godt komme med ændringer?
Venlig hilsen
Samantha
Svar:
Kære Samantha.
Tak for dine spørgsmål. Det er fint, at du har gjort dig tanker i forbindelse med det, der foregår ved dåben.
1) Jeg synes, der er noget smukt ved, at præsten henvender sig direkte til barnet, altså at fokus er netop på barnet, som døbes. Og da barnet ikke selv kan svare, gør en anden det på dets vegne - sådan som det lille barn i mange andre situationer må lade en voksen tage ansvaret.
Hvis spørgsmålet lød, som du foreslår, "Vil du på barnets vegne døbes i den kristne tro?", ville det være gudmoderen/gudfaderen, der skulle døbes i stedet for barnet! Det er jo ikke det, der er din mening. Det, du har tænkt, var nok snarere noget i denne retning: "Vil du svare på barnets vegne, at det skal døbes i den kristne tro?". Men efter min mening er det fint med et kortfattet, mindre kringlet spørgsmål, som giver god mening, og altså fastholder fokus på barnet - bortset fra at centrale ord i de kirkelige ritualer ikke er noget, man sådan lige ændrer.
2) Med faddertiltalen er det anderledes. Den kan præsten udforme med andre ord end dem, der står i ritualet. Hvis de pårørende har gjort sig tanker om sagen, vil præsten være et skarn, hvis han eller hun ikke lytter interesseret ved dåbssamtalen; det kan der komme en givende drøftelse ud af. Nogle præster har en formulering, de bruger fast, andre varierer ordene, og hvis der er tale om en sådan præst, er det tænkeligt, at han eller hun vil lade det, som de pårørende har sagt, smitte af på faddertiltalen. Men det vil fortsat være præsten, som har ansvaret for indholdet og må formulere sig på en sådan måde, som han eller hun kan stå inde for.
Som sagt: Tak for dine spørgsmål.
Bedste hilsner
Johannes Værge
Pensioneret præst
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.