Er der forskel på 'Edens have' og 'Paradis'?

"Der er en forbindelse mellem betegnelsen 'Eden' og det hebraiske ord 'eden', som kan oversættes ved blandt andet 'fryd', og forestillingen om livet i 'Edens have er da også, at det er præget af fryd og glæde," skriver professor i teologi Helge Kjær Nielsen. Foto: LiliGraphie/colourbox.com

Der er ikke nogen væsentlig indholdsmæssig forskel mellem Edens have og Paradis, svarer teologiprofessor Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål:

Hvad er forskellen på Edens have og Paradis? Jeg er godt klar over, at Edens have er det sted mod øst, hvor Gud startede det hele, men mange steder (ikke i Bibelen), omtaler man Edens have og Paradis som det samme. Men Paradis er ikke nævnt i Det Gamle Testamente. Kan I hjælpe med et svar?

Med venlig hilsen
Kathe Busk Rasmussen

Svar:

Kære Kathe Busk Rasmussen

Edens have eller blot Eden er en betegnelse, der alene forekommer i Det Gamle Testamente (1. Mosebog, kapitel 2, vers 8; vers 2,10; vers 2,14-15, vers 3,23-24; vers 4,16; Ezekiels Bog, kapitel 28, vers 13; kapitel 31, vers 9; kapitel 31, vers 16; kapitel 31, vers 18 og Joels Bog, kapitel 2, vers 3) og bruges som navn på stedet eller refererer til stedet, hvor Gud satte det menneske, han havde skabt.

Der er en forbindelse mellem betegnelsen Eden og det hebraiske ord eden, som kan oversættes ved blandt andet fryd, og forestillingen om livet i Edens have er da også, at det er præget af fryd og glæde.

Man kunne sige, at urtidstilstanden opfattes som paradisisk. Edens have er i Septuaginta (den græske oversættelse af Det Gamle Testamente) oversat ved paradeisos (Paradis), som blandt andet kan betyde 'indhegning´, 'have' og 'lund'.

Betegnelsen Edens have´forekommer altså ikke i Det Nye Testamente. Det gør derimod tre gange ordet Paradis, nemlig i Lukasevangeliet kapitel 23, vers 43; Andet Brev til Korintherne kapitel 12, vers 4 og Johannes Åbenbaring kapitel 2, vers 7. Det sidste sted læser vi:

Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds Paradis.

Navnlig her er forbindelsen til billedet af Edens have umiskendelig. På nytestamentlig tid er der vidnesbyrd om den forestilling blandt jøderne, at endetiden eller frelsestiden vil blive en lykkelig tid som urtiden var det så at sige en tilbagevenden af denne tid.

Sådan forstået genåbnes Edens have. Den opfattelse præger også den ældste kristendom. På den baggrund kan man sige, at der ikke er nogen væsentlig indholdsmæssig forskel mellem Edens have og Paradis.

At det er en forestilling, der stadig gør sig tydeligt gældende, viser blandt andet forekomsten af de to betegnelser i Den Danske Salmebog.

Med venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Professor i teologi og panelist på www.kristendom.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.