Er oversættelsen af salme 23 misvisende?

For dem af os, der har kendt salmen i den gamle form, vil der nok altid være noget "mere" i den gamle formulering end i den nye. Men det skyldes vist, at det er den, vi holder af. Jeg fik selv "Herren er min hyrde, mig skal intet fattes" som konfirmationsord af min far, skriver professor Kirsten Nielsen. - Foto: Foto: sxc.hu

Der er ikke stor forskel på den nye og den gamle oversættelse. Men måske holder nogle af os mere af den gamle formulering, skriver professor Kirsten Nielsen i et brevkassesvar

Spørgsmål:

Herren er min hyrde, mig skal intet fattes. Det forstår jeg sådan, at jeg aldrig kommer til at mangle noget, eller aldrig kommer til at lide nød.

Er det ikke lidt misvisende og fattigt at oversætte med: Jeg lider ingen nød? Jeg mener, at de gamle ord indeholder meget mere end blot en kold konstatering.

Rudolf Bækgaard

Svar:

Kære Rudolf Bækgaard!

Tak for spørgsmålet om oversættelsen af den gammeltestamentlige salme 23: "Herren er min hyrde."

Ordet "fattes" betyder på dansk "mangle" eller "savne", men det er et af de ord, som meget få yngre mennesker forstår. De fleste kender verbet "at fatte", men da det betyder "at forstå", vil det blot være forvirrende, hvis de forsøger at slutte fra "fatte" til "fattes". Og mange vil også snuble over det foranstillede "mig", som er hensynsleddet i sætningen.

Indholdsmæssigt er der ikke den store forskel på den gamle og den nye oversættelse. Da vi oversatte salmen, drøftede vi grundigt de forskellige muligheder og overvejede også udtrykket: "jeg savner ingenting". Havde vi valgt det, ville oversættelsen have været tættere på Ingemanns gendigtning af salmen: "Frelseren er mig en hyrde god, / hos ham skal jeg intet savne."

Men "jeg savner ingenting" kan give indtryk af, at man også har hver eneste lille ting, man gerne vil have. Udtrykket "jeg lider ingen nød" gengiver bedre, at Gud har omsorg for os, så vi får, hvad vi virkelig har brug for.

For dem af os, der har kendt salmen i den gamle form, vil der nok altid være noget "mere" i den gamle formulering end i den nye. Men det skyldes vist, at det er den, vi holder af. Jeg fik selv "Herren er min hyrde, mig skal intet fattes" som konfirmationsord af min far, som var præst.

Da min far døde, og jeg selv skulle begrave ham, valgte jeg at læse netop den salme fra alteret. På det tidspunkt var den nye oversættelse ikke kommet, så det blev naturligvis i den "gamle" oversættelse.

Men var min far død nogle år senere, så ville jeg alligevel have brugt den gamle oversættelse, for den er for mig den salme, min far havde givet mig. Jeg har netop konfirmeret en grannevø, og da læste jeg naturligvis salmen i den nye oversættelse, for det er den, han skal bruge i sit liv.

Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.