Hvordan kan Gud befale mord?

Bibelen er blevet til i en tidsalder, hvor dødsstraf var en selvfølgelighed, hvor man holdt slaver, og hvor kvinder ikke havde samme grad af ligestilling, som vi har i dag, skriver Kirsten Nielsen, der er professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet.

Du rører ved et meget afgørende spørgsmål vedrørende bibellæsning. Som kristne læser vi Det Gamle Testamente i lyset af Det Nye, svarer professor Kirsten Nielsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har læst meget af Bibelen og synes, at den giver mening og sammenhæng. Men der er et sted i Bibelen, der for mig ikke giver mening.

For nylig var jeg til en debataften om kristendom, hvor spørgsmålet om mord og tro blev bragt op. Ham, der stillede spørgsmålet, henviste til Breivik. Breivik var kristen ifølge ham selv. Ham, der stillede spørgsmålet, spurgte så, om man som troende kunne dræbe andre folk for ens tro.

De kristne, der var med til forsamlingen, blev straks alle enige om, at Breivik ikke var troende, da de ikke mente, at man ville dræbe, hvis man var en rigtig kristen.

MEN Det er så her, at mit spørgsmål starter. I Ezekiels Bog 9, 5-7 befaler Gud jøderne at slagte og myrde alle kvinder. Bibelen giver et syn på Gud som syndfri.

Hvorfor er det, at Gud befaler at dræbe alle disse mennesker? Og kan man så som troende dræbe, hvis man får besked på det? Og hvis Gud ikke kan leve med synd, hvorfor kan Han så selv udføre det? (eller befale det)?

Med venlig hilsen
Sebastian

Svar:

Kære Sebastian

Tak for dit spørgsmål, som rører ved noget meget afgørende, nemlig om vi som kristne skal acceptere alt, hvad der står i Bibelen, eller om vi skal vurdere for eksempel nogle af teksterne i Det Gamle Testamente i lyset af Det Nye Testamente?

Hvis vi læser stedet i Ezekiels Bog i den sammenhæng, det står i dér, så giver det mening ud fra denne tankegang:

Israels Gud har indgået en pagt med sit folk (og dermed også med Jerusalems indbyggere, som teksten handler om). Gud har lovet, at han vil være deres Gud, og Gud kræver så til gengæld, at de skal holde sig til ham alene.

LÆS OGSÅ: Vi har brug for Det Gamle Testamente

Hvis de i stedet dyrker fremmede guder og dermed svigter deres Gud, så vil de blive straffet. Du kan i kapitel 8 i Ezekiels Bog læse, hvordan mange af beboerne i Jerusalem dyrker fremmede guder selv midt i templet i Jerusalem.

I kapitel 9 kommer så den straf, som er Guds retfærdige straf for synd. De, der angrer deres synd, får Guds tilgivelse og bliver skånet, resten skal dræbes.

Tanken er altså, at de selv har gjort sig fortjent til straffen. Teksten giver således mening ud fra denne forståelse af Gud som en retfærdig Gud. Og for datiden var afgudsdyrkelse, det vil sige, at have en anden religion end ens egen, dybt alvorligt, for så svigtede man sin Gud.

Ifølge De Ti Bud må man ikke dræbe; men her tænkes der for eksempel ikke på krige, hvor man kæmper mod sine fjender eller på dødsstraf. Der tænkes på mord, som når for eksempel en mand dræber sin nabo for at overtage hans mark.

At straffe med døden blev altså ikke betragtet som en synd, men som en nødvendighed i alvorlige tilfælde af overtrædelser af Loven.

LÆS OGSÅ: Lægger Jesus op til dødsstraf?

Som kristne kan vi dog ikke acceptere, at dyrkelse af andre guder skal straffes med døden. Fra Det Nye Testamente kender vi ganske vist tekster, der fortæller, at Gud straffer dem, der siger nej til ham (se for eksempel lignelsen om kongesønnens bryllup, Matthæusevangeliet 22, 1-14), men vi vil lægge mere vægt på, at sådan som vi møder Gud i Jesus, så er Gud først og fremmest tilgivelsens Gud.

Tænk bare på lignelsen om den fortabte søn (Lukasevangeliet 15,11-32) eller fortællingen om kvinden, der havde begået ægteskabsbrud (Johannesevangeliet 8,1-11). Når Jesus kom til denne verden, var det ikke for at straffe os, men for at frelse os.

Og endelig må vi fastholde, at beretningen i Ezekiels Bog ikke på nogen måde kan bruges som en opfordring til, at vi i dag skal gå hen og gøre det samme, hvis vi møder mennesker, som vi synes handler imod Guds vilje.

Hvis en mand kom og fortalte, at Gud havde befalet ham at slå et andet menneske ihjel, så ville vi med god grund spørge, om det virkelig er Gud, der har talt til ham, eller det er hans egen hævntørst, der har fået ham til at myrde den anden.

Det samme må vi af og til spørge de bibelske forfattere om: Er det virkelig Gud, der siger sådan, som de fortæller, eller er det deres egne ønsker og tanker, de lægger Gud i munden?

LÆS OGSÅ: Hvordan skal man læse Bibelen?

Bibelen er blevet til i en tidsalder, hvor dødsstraf var en selvfølgelighed, hvor man holdt slaver, og hvor kvinder ikke havde samme grad af ligestilling, som vi har i dag.

Ændringerne er blandt andet sket, fordi kristne har læst Bibelen sådan, at de har kunnet se, at dødsstraf og slaveri og undertrykkelse af kvinder stred mod noget grundliggende, nemlig at mennesket er skabt i Guds billede.

Derfor skal vi respektere hinanden og tage os af hinanden. Vi skal vejlede og prøve at overbevise andre, hvis vi mener, at de tager fejl, men livet er Guds gave til enhver, og det skal vi respektere.

Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.