Var syndefaldet en god ting?

Det er menneskets trang til selvoptagethed og egoisme, syndefaldsberetningerne handler om, skriver sognepræst Nana Hauge. Foto: Staatliche Kunstsammlungen, Dresden.

Det kan man måske godt sige. Netop syndefaldet gør mennesket til et menneske, svarer præst og konsulent Nana Hauge

Spørgsmål:

Hvad nu, hvis syndefaldet ikke var sket. Mennesket ville da ikke kunne skelne mellem godt og ondt, ville ikke kunne vælge det gode, ville være fortabt i bevidstløshed. Syndefaldet er altså et gode?

Kjeld Høgsvig Nielsen

Svar:Kære spørger.

Man kan måske godt sige, at syndefaldet er et gode. Kirkefædrene kaldte i hvert fald syndefaldet for et lykkeligt fald, fordi netop syndefaldet gør mennesket til et menneske (og dermed ikke et væsen fortabt i bevidstløshed, som du selv er inde på).

Syndefaldsberetningens beskrivelse af mennesket som synder er jo netop en ganske rammende beskrivelse af mennesket med dets tilbøjelighed til at vende sig fra Gud og sin næste og i stedet leve i selvoptagethed og egoisme.

Synd i Bibelen er derfor heller ikke en betegnelse for særlige umoralske handlinger, men dækker over en tilstand eller en trang, der præger hele den menneskelige tilværelse, nemlig trangen til at bryde ud af fællesskabet med Gud og det andet menneske. Det er det forhold, som syndefaldsberetningen søger at indkredse.

Med venlig hilsen
Nana Hauge
Præst og konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste