Hvilke tekster skrev Bach sine kantater til?

Studiet af tekstgrundlaget for Bachs kantater har været forsømt, skriver organist Jens Ramsing

Kantaternes tekster er delvist skrevet af Erdmann Neumeister, og delvist er de gengivelser eller kunstfærdige bearbejdelser af lutherske salmemelodier og -tekster, svarer kirkemusikskolelærer Jens Ramsing

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Til hvilke tekster komponerede Bach sine kantater? Og hvor kan man læse om det på dansk?

Med venlig hilsen
Paul

Svar:

Kære Paul

En kantate er et vokalt musikstykke det instrumentale musikstykke får ofte betegnelsen sonate.
Det særlige ved Bachs kantater er dels antallet, dels systematikken og kvaliteten, som i alt andet, han har skrevet.

LÆS OGSÅ: Bachs musik var skabt til Guds ære

Bach har skrevet fem sæt kantater til alle kirkeårets søn- og helligdage. Heraf er de 200 bevaret.

De er stort set alle komponeret, mens han var kantor ved Thomaskirken i Leipzig, hvor de blev opført under gudstjenesterne. Deres plads i gudstjenesten var ofte omkring trosbekendelsen eller omkring nadveren. Eller begge dele. Somme tider blev en kantate delt, og somme tider opførtes ligefrem to kantater.

Kantaterne kan være mindre i såvel omfang som i besætning. Eksempelvis er nogle kantater for en enkelt sangsolist og et mindre ensemble, mens andre er stort anlagte, det vil sige skrevet for kor,
orkester og flere solister.

Juleoratoriet er en sammenstilling af de seks kantater til henholdsvis 1., 2. og 3. juledag, nytårsdag, søndag efter nytår og Hellig Tre Kongers søndag.

Studiet af tekstgrundlaget for Bachs kantater har været forsømt. Men det vides, at den samtidige digter og præst, Erdmann Neumeister (1671 1756), er ophavsmand til teksten i de frie dele af mange kantater det vil sige arier og recitativer.

LÆS OGSÅ: Lidelseshistorien i fyrre satser

Kantaternes øvrige dele var gengivelser eller kunstfærdige bearbejdelser af koraler, altså salmemelodier med tilhørende tekst det vil ofte sige Luthersalmer eller Luthers gendigtning af latinske hymner.

Mange kantater har da også navn efter den salme, der går igen i den pågældende kantate, eksempelvis Nun komm, der Heiden
Heiland (på dansk: Kom, hedningers frelser sand).

I den anden årgang af kantaterne går Bach tilbage til det ældre princip at lade en koral/salme danne grundlag for hele kantaten. Disse kantater benævnes koralkantater.

På dansk kan man læse om Bachs kantater i bl.a. Peter Ryoms fremragende kirkemusikleksikon (Christian Ejlers forlag). På tysk har Alfred Dürrs to-binds værk om Bachs kantater (fås som billigbøger på Bärenreiter Verlag) længe været referenceværket.

Men i 2007 udkom (også på Bärenreiter) et næsten 2000-sider langt to-binds-værk om Bachs kantater, skrevet af teologen og Bach-specialisten Martin Petzold.

Dette værk har jeg endnu ikke læst eller læst i. Men jeg glæder mig til det. For forfatteren lægger megen vægt på netop tekstgrundlaget, der - som han siger - er blevet stedmoderligt behandlet i hidtidige værker om Bachs kantater.

LÆS OGSÅ: Salmedigteren og madpakken

Petzold fremhæver tidens bibelsyn som afgørende for Bachs kantater og henviser til en kommenteret bibel af hofprædikant Johannes Olearius (1611 1684), udgivet omkring 1680. Typisk for Olearius-bibelen er frodige udryk, som man møder i Bachs kantatetekster, som Kreuz-stab (kors-stav) og Sünden-Wassersucht (syndens sygdom).

Petzold går i øvrigt på et punkt radikalt til værks og slår fast, at al tale om talsymbolik er overfortolkning. Så det bliver spændende at se, om han også gør dette gældende i et tredje bind om passionerne, som er på vej.

For nu har vi i en menneskealder troet og lært, at det var i Matthæuspassionen, man i særlig grad kunne erfare Bachs brug af talsymbolik altså musikalske henvisninger til eksempelvis de hellige tal 3 og 7.

Med venlig hilsen
Jens Ramsing
Organist og kirkemusikskolelærer

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.