Hvad er forskellen på folkekirken og den anglikanske kirke?
Forskellen mellem vores danske evangeliske-lutherske folkekirke og den anglikanske kirke i England er både historisk og teologisk, skriver forskningsadjunkt Jonas Adelin Jørgensen i kristendom.dks brevkasse
Kære brevkasse
Hvori ligger de væsentlige forskelle mellem folkekirken og den engelske anglikanske kirke? Har den anglikanske kirke stadig en vis afhængighed af Vatikanet, tilbedelse af Jomfru Maria, cølibat, bandlysning, aflad, latinsk messe, røgelse, rosenkranse, og andre katolske ceremonier?
Med venlig hilsen
Knud-Jacob Slotsager
Kære Knud-Jacob Slotsager
Forskellen mellem vores danske evangeliske-lutherske folkekirke og den anglikanske kirke i England er både historisk og teologisk.
Selv om der er mange ligheder mellem kirkerne i England og Danmark, så har kirkernes historiske forhold til staten været lidt forskellige. Den anglikanske kirke i England var oprindeligt en del af den romersk-katolske kirke, men blev i 1538 en selvstændig kirke. Allerede i 1555 blev den genforenet med den romersk-katolske kirke, for så igen at blive udskilt af Elizabeth den 1. i 1560'erne.
Den danske konge Frederik den 1. kendte tidligt til Martin Luthers nye lære og besluttede sig af forskellige grunde til at beskytte den danske reformator Hans Tausen. Frederiks søn Christian den 3. havde personligt mødt Martin Luther, og det havde gjort et uudsletteligt indtryk på ham; vejen blev således banet for en egentlig reformation i 1536 i Danmark.
De specielle historiske omstændigheder afspejles også i de to forskellige teologiske selvforståelser: I forhold til den teologiske selvforståelse, så er det karakteristisk for den anglikanske kirke i England, at den tænker om sig selv både som katolsk og reformeret - den er ikke en ny kirke, men ser sig selv som en fortsættelse af den specielle katolske engelske kirke.
I modsætning til andre protestantiske kirker har den anglikanske kirke ikke en enkelt reformator, men er blevet påvirket af flere strømninger. At en selvforståelse som katolsk ligger dybt i den anglikanske kirke ses i det faktum, at den ligesom den romersk-katolske kirke fastholder den såkaldte apostolske succession, det vil sige at kirkens legitimitet hviler på en række af præster og biskopper, som i sidste ende er ordineret af apostlen Peter.
Som en kritik af denne forståelse blev den apostolske succession brudt i de fleste protestantiske kirker på reformationstiden, hvor en anderledes forståelse af kirken som et fællesskab af mennesker voksede frem. Denne forståelse af kirken som et fællesskab af troende, som i princippet alle er præster, er blevet kaldt 'det almindelige præstedømme', og ligger dybt i den danske folkekirkes selvforståelse.
Den danske folkekirke er som på så mange andre områder også her stærkt præget af Martin Luther, hvis idéer inspirerede de danske reformatorer grundlæggende og hvis navn også indgår i holkekirkens navn som 'evangelisk-luthersk'.
Som et svar på dit andet spørgsmål, vil jeg understrege, at jeg ikke ønsker at antyde, at den anglikanske kirke fastholder forskellige folkelige elementer fra den katolske kirke. Jeg vil derimod markere den anglikanske kirkes selvforståelse som 'katolsk', dvs. 'kat-holos', 'for alle' og som en del af den universelle Kristi kirke.
Dette har følgende praksiske implikationer: teologisk er der grupper indenfor den anglikanske kirke, som sympatiserer med den romersk katolske kirkes messeofferlære, og praktisk-teologisk så anser anglikanerne liturgien (og ikke forkyndelsen i snæver forstand) for at være centeret for kirkens liv. På Church of Englands hjemmeside kan du downloade 'Book of Common Prayer', som er den fælles liturgi for alle anglikanske kirker, og som er en videreførelse og tillempelse af den romerske messe.
Den anglikanske kirke er samtidigt reformeret, og de emner du nævner, har mig bekendt ikke nogen udbredelse i den anglikanske kirke.
Venlig hilsen
Jonas Adelin Jørgensen,
forskningsadjunkt, Afdeling for Systematisk Teologi
Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.