At stå fadder er en æresbevisning

Her ses dåbsbarn og gudmor til en barnedåb. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I dag er fadderfunktionen lidt af et levn fra fortiden, da vi har kirkebøger og computere til at huske for os, men den er aldrig helt gået ud af brug, fordi det opleves som en glædelig tillidserklæring, skriver sognepræst Anders Blichfeldt

Spørgsmål om faddere ved barnedåb:

Kære brevkasse

Vi skal have barnedåb om et par måneder. Jeg kan flere steder læse, at der skal være mellem tre og fem faddere. Men jeg har et par spørgsmål:

1: Kan forældrene være faddere?

2: Vi vil gerne have min søster som fadder, men hun er for tiden på New Zealand og har ikke mulighed for at møde op til dåben. Kan hun være fadder alligevel?

3: Min kærestes bror skal også være fadder, hvor mange faddere har vi yderligere brug for?

Venlig hilsen
Dorit Jensen

Svar fra sognepræst:

Kære Dorit Jensen

En fadder er en gammel betegnelse, der ikke må forveksles med 'fader', selvom der faktisk er en forbindelse mellem de to ord.

I kirken er en fadder en kristen, der er til stede ved et barns dåb som vidne, og som har medansvar for at barnet får en kristelig opdragelse, især hvis det mister sine forældre, inden det bliver voksent. En fadder skal selv være døbt med en kristen dåb. Gudmor eller gudfar er den, der bærer barnet under dåbshandlingen. Det er sædvanligvis en af fadderne, hvis ikke moderen selv bærer.

Fadder-funktionen stammer fra en tid, hvor få kunne læse og skrive. Derfor var det vigtigt i lokalsamfundet, at der var levende vidner på, at barnet var behørigt døbt. Selvfølgelig havde hele menigheden set dåben, men fadderne var den lille gruppe af mennesker, der har et særligt ansvar for at bemærke og huske, at netop dette barn er døbt med den kristne dåb.

I dag er fadderfunktionen lidt af et levn fra fortiden, da vi har kirkebøger og computere til at huske for os. Derfor har fadderfunktionen også været en smule overset i mange år, men den er aldrig helt gået ud af brug, fordi det opleves som en glædelig tillids- og æresbevisning at blive opfordret til at stå fadder ved en dåb. Oftest er det medlemmer af familien eller nære venner, der bliver opfordret til at være faddere, når der skal være barnedåb.

I disse år oplever vi en voksende opmærksomhed omkring fadderfunktionen i folkekirken. Mange sogne udfærdiger et lykønskningstelegram eller et "fadderbrev" som skriftligt bevis på, at man har stået fadder ved en dåb.

Mange præster er begyndt at gøre mere ud af den lille tale til fadderen, der følger efter en dåb. De gør talen personlig og speciel for netop denne dåb.

Jeg sender selv et personligt brev til fadderne forud for dåben, hvor jeg forklarer, hvad det betyder at stå fadder, og hvad det indebærer. Jeg er omhyggelig med at skrive faddernes fulde navne og adresser i kirkebogen på computeren, for jeg ved, at mange er begyndt at interessere sig for, hvem der i grunden var faddere ved deres dåb.

Men nu til dine spørgsmål. Svarene er:

1) JA. Det sker ofte, at far og mor optræder som faddere.

2) En fadder er først og fremmest et vidne på, at dåben er foretaget. Det er dog muligt at få en såkaldt stedfortræder ind, som er til gudstjenesten på vegne af den ikke-tilstedeværende fadder.

3) Der skal være mindst tre og højst fem faddere.

4) Man skal være over konfirmationsalderen for at være fadder (men det er ikke en betingelse, at man er konfirmeret). Det vil sige over 13 eller 14 år gammel. Det samme gælder gudmor og gudfar, der jo også er faddere.

Hilsener fra

Anders Blichfeldt
sognepræst i Holeby og Bursø

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.